Pebernødder med peber, fløde og en masse gode krydderier. Her får du en rigtig god opskrift på sprøde, lækre pebernødder, der er nemme at lave.
Hvor mange forskellige pebernøddevarianter kan man nå at bage på kun én julemåned?? Mange! 
I dag skal du høre om endnu én – en rigtig sjov opskrift der er blevet til i samarbejde med jer bloglæsere.
Forleden, da jeg på bloggens Facebook-side spurgte om jeres bedste pebernøddeopskrift, fik jeg tilsendt mange gode bud.
Valget var svært. Skulle det være Karens opskrift, eller Nadjas eller Lailas eller en helt fjerde?
Jeg nærstuderede alle opskrifter. Man skulle jo egentlig tro, at en pebernød er en pebernød, men det er det jo slet ikke. Der findes så mange forskellige opskrifter.
Nogle er med peber, nogle helt uden. Nogle er med stødt nellike, andre uden. Èn opskrift var endda med marcipan, men ellers normalvis uden. Nogen var med sirup og nogen med fløde. Tænke, tænke. 
Opskriften blev en kombination af 3 opskrifter. Godt krydrede småkager med smæk på smagen.
Jeg skelede samtidigt til de andre opskrifter der ligger på bloggen i forvejen. Se flere pebernødde opskrifter nederst i dette indlæg.
Tusind tak til alle jer bidragydere. I har været til stor inspiration og hvor er det sjovt at udveksle fif, fiduser og erfaringer.
Jeg har blot døbt opskriften “Pebernødder med peber og fløde”. De ER gode – nogle af julens bedste! Min familie var totalt vilde med dem.
Reducér eller øg gerne krydderimængden, afhængigt om du er til ekstra stærke eller ekstra milde pebernødder

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her
Pebernødder med peber og fløde – få en god nem opskrift hér

Ingredienser
- 700 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 3 tsk stødt ingefær
- 3 tsk kardemomme
- 3 tsk stødt nellike
- 1 spsk kanel
- 1 tsk stødt peber kan erstattes med hvid peber
- 250 gram brun farin kan erstattes med alm. sukker
- 4-6 spsk sirup lys eller mørk
- 6 spsk fløde
- 2 æg
- 250 gram blødt smør
Sådan gør du
- Bland hvedemel med alle krydderierne (ønsker du knap så krydrede "nødder" så reducér gerne krydderimængden)
- Tilsæt brun farin og smør. Rør æggene i et af gangen og tilsæt fløde. Brug gerne røremaskine eller ælt med hænderne.
- Brug sirup til at "samle" dejen med. Rør en spsk i af gangen, til massen er fast og kan trilles til en kugle, uden at smuldre.

- Tril lange stænger og skær i små stykker. Tril til pebernødder. Beklæd 2 bageplader med bagepapir og læg pebernødderne herpå

- Der bliver ca. 2 plader pebernødder af denne portion - ca. 175 pebernødder, men det kommer an på størrelsen. Pebernødderne kan stå ret tæt på bagepladen, de ikke hæver meget.

- Bag pebernødderne 8-9 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) afhængigt af pebernøddernes størrelse. Pebernødderne er færdige når de er gyldne og sprøde.

- Lad pebernødderne afkøle bagepladen, før du putter dem i kagedåse.

Noter
Pebernødderne kan holde sig i flere uger i tætsluttende kagedåse
Jeg foretrækker at bruge alm. sort peber, men du kan bruge hvidt peber i stedet.Der er mange krydderier i disse pebernødder. For mildere smag, så halvér evt. mængden.
Pebernødderne med fløde, sort peber og julekrydderier – smager og dufter skønt af jul

Dejen er hurtig og nem at lave. Det er trilleriet der tager tid, så hiv gerne al mandskab i køkkenet, når der skal trilles.
Børn, unge, gamle, ja selv teenagere? 😉 Dejen må gerne prøvesmages undervejs. Det bliver den ihvertfald hjemme hos os. 🙂

Brug gerne din køkkenmaskine, hvis du har. Det bliver en lidt for hård fast dej at røre pr. håndkraft, men den kan sagtens æltes, hvis du har gode armkræfter.
Sådan laver du pebernødderne med peber og fløde – se billederne her:
Totalt lækre pebernødder og et rigtigt fin sirup trick!
Sirup er perfekt at samle småkagedej med, hvis du synes den er lidt for tør.
Smør kan også bruges, men sirup er bedre og giver også en rigtig god smag, der vil egne sig til det meste bagværk. Du kan bruge både lys og mørk sirup til disse.
Varmen fra dine hænder blødgør også dejen, så saml gerne dejen med hænderne til slut.

Endnu et fad julesmåkager så dagens lys!
Er der grænser for hvor mange julesmåkager man kan nå at spise i en julemåned? Næh da, ikke hjemme hos os.
Kan I ikke spise alle julesmåkagerne hjemme hos jer, så giv gerne poser og forær væk til dine kære. Det vækker jubel. Julen er hjerternes fest.
Et glas julesmåkager vil også vække jubel som værtindegave, når du skal besøge din gamle mor eller til kaffe hos din nabo.

Pebernødder er hører til blandt de mest populære klassiske danske gammeldags julesmåkager.
Prøv også disse pebernødder uden æg, disse uden fløde eller disse a la Lagkagehuset.
Kunne du tænke dig at se flere opskrifter på julesmåkager, så klik her.
Få flere opskrifter på pebernødder her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.







