Olie eddike dressing uden sennep. Her får du en opskrift på en helt enkel olie eddike marinade.
Dressingen kan du røre sammen på under 1 minut og den er formidabel til en grøn salat.
Den er også god at bruge til salater med kartofler, bulgur, ris, pasta eller som salatmarinade til pitabrød eller wraps.
Dressingen består af få basisingredienser: olie, eddike og lidt sukker eller honning.
Jeg bruger gerne hvidvinseddike eller æblecidereddike, men alm. lagereddike, balsamico eller citronsaft kan også bruges.
Æblecidereddike er lidt sødere, men brug hvidvinseddike, hvis du gerne vil have en mere syrlig smag. 
Nogle gange bruger jeg også rød balsamicoeddike, især hvis det er tomatsalater, jeg skal bruge dressingen til.
Foretrækker du sennep i din salatdressing, så kan du få en opskrift her.

Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på dressinger og marinader. Du får også inspiration til hvad du kan bruge dressingen til.
