Rabarbercrumble med æg og havregryn. Her får du opskriften på en sprød crumble kage med rabarber og med æg i dejen.
Jaaa – rabarberstænglerne skyder med rekordfart op af jorden nu og vi kan næsten se dem vokse fra dag til dag.
I dag sætter vi et stort X i kalenderen og bager årets allerførste rabarbercrumble!
Det er stort og kræver da at en ekstra god klat iskoldt flødeskum på toppen.

I dag afprøvede jeg en ny variant rabarbercrumble. Jeps jeg kan stadig finde på nye kager med rabarber, selvom jeg har virkelig mange opskrifter på bloggen.
Få inspiration til flere opskrifter med rabarber nederst i dette indlæg.
Dagens crumbleopskrift er helt ny, for jeg prøvede at tilsætte et æg til crumbledejen.
Det gør dejen mere sammenhængende og fast. Det blev en lækker, men lidt anderledes crumble med en rigtig fin sprød dej-“topping. 
En crumble med æg gør dejen mere “sammenhængende” end på de traditionelle rabarbercrumbler. Knasende sprød. Et hit.
En rabarbercrumble er den nemmeste rabarberkage du kan bage og denne kage får en fin anbefaling med her fra familien.
Opskriften på den gode kage med rabarber får du lige her: 
Rabarbercrumble med æg og havregryn – få opskrift her

Ingredienser
- 6-700 gram rabarber ca. 10-12 stængler
- 45 gram sukker
Kagedej:
- 125 gram rørsukker almindeligt sukker kan også bruges
- 125 gram smør
- 150 gram hvedemel
- 1½ dl. havregryn
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- Evt. lidt kardemomme eller et strejf kanel
- Evt.: En håndfuld grofthakkede mandler eller andre nødder
Sådan gør du
- Skyl og snit rabarberstænglerne i 2-3 cm. stykker Vend med ½ dl sukker og lad rabarberne trække imens du laver crumblen

Kagedej:
- Bland mel, sukker, vaniljesukker og havregryn i en skål og smuldr dejen sammen med æg og smør. Brug fingrene eller en røremaskine.Dejen bliver mere fast end en almindelig crumble/smuldredej

- Fordel rabarberne i et stort tærtefad. Mit fad målte ca 27 cm i diameter. Læg små dejklatter på rabarberne. Dejen flyder lidt sammen under bagningen. Bag tærten ca. 30-35 minutter v. 150 grader varmluft /175 gr. alm. ovn)

- Kagen er færdig, når crumblen er sprød, gylden og fast på toppen. Servér rabarbercrumblen straks imens den er lun og gerne med iskoldt flødeskum til eller vaniljeis.

Noter
Crumblen kan laves med anden frugt/andre bær også.
Tilsæt evt. lidt krydderi til dejen - kanel eller kardemommeEn rest kan fint lunes i ovnen dagen efter.
En sprød rabarber crumble med en fast dej med æg og havregryn

Det er rigtigt nemt at røre en crumble hurtigt sammen. Den kan laves på et kvarter. Med ca. ½ time i ovnen betyder det, at du hurtigt kan trylle en crumble til selv uventede kaffegæster.
Har du ikke lige rabarber på lager, så kan rabarbercrumblen sagtens laves med al anden frugt/andre bær også.

Servér rabarbercrumblen straks imens den er lun og gerne med iskoldt flødeskum til eller vaniljeis til.
Rabarberne er syrlige i sig selv, og jeg synes personligt at creme fraiche ikke du’r her, men du bestemmer 🙂
Spiser I ikke hele rabarbercrumblen på én gang, kan den fint lunes i ovnen dagen efter og serveres som nybagt igen.
Sådan laver du rabarbercrumble med æg og havregryn – se billederne her:
Lækker lækker rabarbercrumble. Skønt at kunne få brugt afgrøder fra haven. Jeg elsker at bage med årtidens frugt og glæde min familie, naboer eller venner med dejlig kage.

Har du mange rabarber i haven, så afprøv gerne lidt forskellige opskrifter.
Hvis du gerne vil prøve en anden opskrift på crumble med æg i dejen, så tjek denne ud. Kan du nøjes med en lille portion, så kan du lave rabarber crumble i airfryer.
Jeg har prøvet mange “crumbler”, men har svært ved at pege på en absolut yndlings.
Særligt denne opskrift på verdens bedste rabarbercrumble med marcipan og mandler er et stort hit. Alle er helt vilde med den, måske du også skulle prøve den? Den er virkelig en lækkerbisken.
Få flere nemme opskrifter med rabarber ved at klikke her eller se med nedenfor
Prøv også disse crumble kager med rabarber:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.
















