Steaks på pande. Her får du en nem opskrift på steaks med pandesovs med fløde, champignon, peberfrugt eller snackpeber.

Næste gang du skal stege en god steak, så skulle du prøve at lade den stege i en lækker flødesauce.
Det smager SÅ godt. Flødesaucen bliver lækker og steaken ekstra mør. Samtidigt er det også en rigtig nem måde at tilberede både kød og sauce på. Opvasken vil også gå som en leg.
Du skal bruge ganske få ingredienser til retten. Jeg bruger en masse løg i retten, det synes jeg nemlig giver en god smag.
Du kan bruge alle slags steaks til retten. Jeg har dog mest prøvet med bøffer af oksekød, da jeg synes det giver bedst smag til saucen. Wienerschnitzler, kalveschnitzler eller kalvesteaks vil sikkert også være gode at bruge.
Jeg brugte entrecotes, men du kan også bruge f.eks. steaks af okseinderlår, marinerede tykstegssteaks, bovsteaks eller engelsk bøf?
Alle slags steaks kan bruges, hvis du vil lave steaks på pande, tænker jeg. Stegetiden kan dog svinge alt efter hvor store eller små dine steaks er.
Du kan sagtens lade bøfferne stege i flødesovs til de bliver møre. Det bliver retten kun endnu bedre af og pandesovsen mere smagfuld også. 
Opskriften på steaks med pandesauce er rigtig nem og du får den lige her:
Steaks på pande med flødesauce – opskrift

Ingredienser
- smør til stegning
- 2 steaks steaks af tykkam, bovsteaks, entrecotes, engelsk bøf el. lign. kan bruges
- 3 løg i tern
- 1 bakke champignon eller 1 glas
- 2½ dl fløde evt. madlavningsfløde, piskefløde ell. kaffefløde
- 1 oksebouillonterning
- 1 snackpeber eller rød peber. Kan udelades
- kulør
- salt/peber
- jævning
Sådan gør du
- Brun steaksene et par minutter på hver side. Tilsæt smør på panden.

- Krydr bøfferne godt og tag dem herefter af panden. Hold dem varme under stanniol.

- Svits løg, bouillonterning og champignon på panden i stegeskyen. Supplér evt. med ekstra smør. Læg steaksene tilbage på panden.

- Svits evt. også en snackpeber med.

- Hæld fløden ved.

- Tilsæt jævning og kulør. Smag til med salt/peber. Lad steaksene simre i flødesaucen i nogle minutter, eller til de er møre, gerne under låg.

- Servér bøfferne med f.eks. ovnkartofler og en grøn salat til.

Noter

Møre bøffer på panden med flødesovs
Øj en lækker ret og den pandesovs med fløde smagte bare godt! Møre bøffer i flødesovs – du kan tro, jeg blev populær hos min mand, da jeg serverede denne ret.
Lav gerne hjemmelavede pommes frites til eller gør som os og servér ristede kartoffeltern med gulerødder til.

Du kan også lave bagte kartofler til, med en grøn salat. Hvis I kun er to til bords, så kan I tilberede de bagte kartofler i mikroovnen. En energivenlig måde at lave bagekartofler på.
Jeg håber, at du har fået lyst til at prøve at lave steaks med pandesovs? En skøn servering, selvom retter med brun sovs, kan være lidt svære at få til at se indbydende ud.
Jeg håber dog, at du alligevel blev inspireret til at prøve denne lækre ret.
Oksekød er jo blevet hulens dyrt, men måske du kan finde et godt dato tilbud? Vi fandt en god gul pris på disse entrecotes. Måske du også kan være heldig.
God fornøjelse med retten til dig.
Den var en succes hjemme hos os lørdag aften i sommerhuset. Jeg er sikker på, at den også bliver et hit hjemme hos dig. 🙂
Dine gæster vil blive glade for denne servering og din familie også. Retten vil være perfekt at servere i en weekend eller måske en hverdag, hvor det skal være lidt ekstra lækkert.
Hvis du skal lave en større portion, så prøv også disse lavet i stegeso eller disse i slow cooker.

Få flere gode opskrifter på steaks med flødesovs her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.


Her ser du opskriftens oprindelige billede. Jeg har siden opdateret opskriften med nye billeder / maj 2026





