Langtidsstegt saftig kylling i Römertopf

2013-10-18 18.51.44Römertopfen har gjort det igen! Den har tryllet en lækker saftig mør kylling ud af det blå og uden de store armbevægelser fra kokkens side. Er det ikke fantastisk?

Ja faktisk kunne kokken sidde med tæppe og te på terrassen og læse en halv bog imens aftensmaden lavede sig selv. Ikke dårligt!

Opskrift på kylling på bund af løg, kartofler og gulerødder med dressing af honning, sennep, timian og olie:

Dagens udgave blev en kylling lagt på en bund af 10-12 vaskede kartofler, 4 løg og 8-10 gulerødder. Kyllingen blev dryppet med en dressing lavet af 4 spsk. olie, salt/peber, 5 fed hvidløg, 1 spsk. tørret timian, 1 spsk. honning og 2 spsk. dijonsennep. Låg på og 125 grader varmluft i 4 timer. That’s it.

DSC_9102

Sådan gør du:

Start med sæt Römertopfen i blød i vand imens du vasker kartoflerne. 
DSC_9085

Skræl løg og gulerødder og halvér og tilsæt. 
DSC_9086

Nu skal dressingen blandes. Brug den honning du lige har ved hånden, og jo helst den flydende slags, der er nemmest at røre ud.

DSC_9091 DSC_9094 Dryp halvdelen af dressingen over kartoffelblandingen. DSC_9095Fordel resten af dressingen på kyllingen.
DSC_9105 Sæt kyllingen i en kold ovn v. 125 grader varmluft i 4 timer.

Nu er det tid til at slænge sig på terrassen, på sofaen, tage en tur i skoven, bage en kage, gøre huset rent eller hvad du nu skulle finde på. Jeg burde have ordnet haven, men nød livet og solen på terrassen i stedet for. Fantastisk vejr! Vi nød fridagen og nåede også en skøn tur i skoven. Se lige et fantastisk farveflor. En enkelt solskinsdag og ugers usle tunge regnvejrsdage er glemt.

2013-10-18 13.15.262013-10-18 12.33.23Jeg kom også i nærkontakt med en svamp der fra pålidelig facebook-kilde viste sig at være en dødelig hvid fluesvamp. Godt jeg tog ikke den med hjem til suppegryden ;-). 2013-10-18 12.51.39Hjemme igen til et velduftende hus. Skønt med lækre dufte fra ovnen.

1½ time før kyllingen var færdig, skrællede jeg 1 kg rødbeder og vendte dem i flydende honning og rød balsamico. De kom også en tur i ovnen. Har du smagt bagte rødbeder? Hvis ikke, så gør det straks. De smager lækkert og kan spisse som slik. Med en kold creme fraiche-dressing til ville jeg kunne spise et helt kilo selv tror jeg. Uden problemer!

Rødbederne fik 1 times tid og blev vendt et par gange.
DSC_9108Så var det tid til at lette på låget og kigge til kyllingen. Mør og saftig. Römertopfen skuffer sjældent. Jeg lod den stege det sidste kvarter uden låg, så overfladen kunne blive mest mulig sprød.

2013-10-18 18.52.32
Jeg parterede kyllingen og lagde den på mit smukkeste fad.

Lækker saftig kylling og jeg bilder mig ind den smager bedre, på mit smukke fad 🙂DSC_9155 Kartoffelfadet var også blevet lækkert, men kunne vist godt lige have brugt 10 minutter i ovnen alene uden kylling, for lige at give lidt sprødhed. Sæt evt. kartoflerne ind imens du parterer kyllingen, det glemte jeg. Lækkert og smagfuldt blev det!. Timian, honning og sennep er altid gode smagsgivere i dressinger. DSC_9157 Rødbederne blev også lækre, men jeg glemte at få taget et billede. Det er SÅ svært at fotografere de mørke rødbeder i aftenlys,, så det ville nok ikke have lykkedes alligevel.

Du må også nøjes med dette ene billede af selve aftenserveringen. Lyset driller madfotografen nu, øv også. Giv mig dagslys, giv mig sol til ud på aftenen! Ja tak. Hm, hm det har vist lange udsigter her i oktober?

Efterår er hygge, smukke farver, kagebag, indendørssysler og simremad i Römertopfen. Ok mon ikke vi klarer den så?

God fornøjelse med din kyllingeret.  🙂DSC_9160

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Kirsten 1. marts 2017 af 15:55- Svar

    Har prøvet kalkunlår med honning, uhm hvor lækkert

    • Gitte Hansen 1. marts 2017 af 21:03- Svar

      Hej Kirsten
      Ej det glæder mig – er det en opskrift du har fundet på bloggen? Ellers skriv gerne, hvis du har en opskrift du gerne vil dele 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Poul Heede 10. november 2016 af 19:38- Svar

    Hej Gitte, jeg er lige blevet færdig med at tygge mig i gennem en
    kylling efter din opskrift. Noget er gået galt, den har stået i ovnen i over 5 timer ved 125 gr. varmluft. Hverken kylling eller rodfrug-
    ter var bare nogenlunde møre. Vores stegeso er en som er glaseret både indvendig og udvendig. Kyllingen var hverken mør eller saftig. Hvad er gået galt?

    • Gitte Hansen 10. november 2016 af 20:38- Svar

      Hej Poul

      Ej hvor ærgerligt da! Ja hvad er mon gået galt? Kan din ovn mon varme anderledes end min? Jeg forstår det ikke? Som jeg husker det blev kyllingen virkelig mør og lækker. Næste gang må du prøve 150 grader og en anden gang, så prøv at kigge til kyllingen undervejs og prik lidt i den. Så kan du bedre få en fornemmelse af om der skal skrues lidt op for temperaturen.
      Ja vores ovne må simpelthen varme forskelligt, det er lige min første indskydelse?
      Op på hesten igen og varm gerne resterne i morgen ved en højere temperatur. Øv også Poul :-/
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Pia 12. november 2015 af 15:57- Svar

    Umm, det ser lækkert ud.
    Jeg er ved at lave madplan og tænker denne opskrift skal på planen 🙂 tænkte bare på om der skal salt/peber i?

    • Gitte Hansen 12. november 2015 af 22:04- Svar

      Ups ja det skal der da. Skynder mig at rette opskriften til. Godt du var vågen og tak for din besked 🙂
      God fornøjelse med kyllingen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar