Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

  • Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

Wow et lækkert madbrød der blev tryllet på matriklen i dag. Tænk det er muligt? At gå i gang kl. 17.45 og alligevel være klar med en lækker hjemmelavet menu MED nybagt hjemmelavet madbrød til kl. 19.15. Der er mad til to dage OG brød – totalt onsdagswin! Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oreganoBrødet blev helt perfekt, selvom hævningen blev speedet op.  Det er denne nemme opskrift jeg har brugt som inspiration –  en dej der bare skal røres sammen, hældes på plade eller i form, speedhæve 30 min og bage 45 min. Voila!

Jeg brugte det gode italienske Manitobamel – der har særlig god bageevne. Melet kan du købe i de fleste butikker og nogle gange på tilbud til 10 kr pr. kg. Køb stort ind, når du spotter et godt tilbud. Fantastisk mel at bage med. Giver luftigt bagværk med en rigtig god krumme. Kan du ikke opdrive Manitobamel, kan du sagtens bruge almindeligt hvedemel til brødet.
DSC_1315

Jeg har brugt rigeligt med fibre i dejen, simpelthen fordi vi godt kan lide mættende brød med “bid” i her i familien. 5 dl grovvalsede havregryn. Der er noget at arbejde med, for både tænder og mave og fibrene er en fin modvægt til det fine lyse Manitobamel. Disse ingredienser supplerer bare hinanden så godt. DSC_1316

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er rigtig nem, selv på en lang, sen og travl hverdag. Tro mig, det passer 🙂Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Forfatter:
: Brød, madbrød og tærter
: Brød og kager
Portioner: 8-10 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 liter lunkent vand
  • 50 gram gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 5 dl havregryn (gerne grovvalsede)
  • 10 dl hvedemel (eller endnu bedre tipo 00 eller Manitoba mel) (ønskes en endnu grovere variant, så udskift gerne 5 dl med fuldkornshvedemel/grahamsmel ell. lignende).
  • "Topping": 4-5 spsk olie, 2 spsk tørret oregano, ½ spsk groft salt
Sådan gør du:
  1. Lun vandet i elkogekedlen
  2. Hæld vandet i en skål og rør gæren ud heri
  3. Tilsæt sukker, salt og havregryn
  4. Rør melet i.
  5. Hæld straks dejen ud i en bageplade beklædt med bagepapir. Ovnens store bageplade kan bruges, men jeg brugte en mindre bradepande, for at få lidt "højde" på brødet.
  6. Dryp/pensl dejen med olie og drys med salt og oregano.
  7. Sæt bradepanden i ovnen og lad den "speedhæve" 30 min. v. 50 grader varmluft (alternativt lad den hæve 1 t på køkkenbordet ved stuetemperatur)
  8. Skru temperaturen op til 200 grader varmluft (lad brødet stå i ovnen imens) og bag brødet 35-45 min. Bruger du en stor bradepande, skal brødet bage kort tid og bruger du en lille høj bradepande, længere tid.
  9. Brødet er færdigt når det er sprødt og gyldent. Er du i tvivl, så tag brødet ud og bank det under bunden. Det lyder hult, når det er færdigt.
  10. Lad brødet hvile 5-10 minutter før servering
  11. Nydes med iskoldt smør.

Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

Wow hvor blev det et lækkert brød – knasende sprødt, flot krumme, god smag og fint gennembagt.

Det er det nemmeste madbrød i verden at bage. SÅ smart med en dej der bare skal hældes på pladen. Jeg elsker de gode nemme genvejsløsninger i en travl hverdag. Har du god tid, så lad gerne brødet hæve længere tid og også gerne med mindre gær. Du bestemmer 🙂

Her ser du arbejdsprocessen i billeder fra start til slut:

Prøv lige at se hvor smukt! Overraskende, glædeligt og en helt vild positiv onsdagsoverraskelse!Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

Vi spiste brødet til denne lækre kalkunret med timian, som jeg har videreudviklet lidt på i dagens anledning. Kalkunretten kommer du til at høre om snarest, men kan du ikke vente, så kig med her.

“Hvor får hun energien fra??” kan du måske tænke.

Hjemme så sent, og alligevel køkkenenergi? Jeg kobler faktisk af med køkkensysler, tro det eller ej, og lader “arbejdshjernen” få frihjul. Ikke desto mindre glæder jeg mig da enormt til i morgen, hvor der er nemme varme-madrester. Måske der bliver tid til et par krimikapitler i stedet så? Det skal du da ikke høre nogen beklagelser over 😉  

Er du fan af hvidløgsbrød, foretrækker du måske hvidløgsdyp på toppen i stedet for kun oregano og salt?Se her i denne opskrift hvordan du gør. Du har frie hænder med madbrødet jo. Prøv også at proppe oliven eller cocktailtomater ned i brødet, skiver af rødløg måske, eller noget helt tredje?
Nemt madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano

Et nemt brødtip fra mig til dig. Prøv du gerne brødet – til hverdag eller fest. Brødet er nemt at bage til et buffetbord eller måske til skrub-af-suppen for dine gæster?

God fornøjelse – jeg er sikker på at brødet også bliver et hit også hjemme hos dig 🙂

Glade onsdagshilsner fra mig til dig. Håber du har haft en god dag. Det har jeg  🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Lizza Keil 14. april 2016 af 10:08- Svar

    Så dejlige opskrifter du har ?. Følger dig tæt ?.

    Hvor lang tid speedhæver du brødet i ovnen ?. Jeg går ud fra man lader det stå i ovnen når der skrues op !

    God dag ?

    • Gitte Hansen 15. april 2016 af 11:28- Svar

      Hej Lizza
      Dejligt du følger bloggen og synes om opskrifterne 🙂
      Jeg speedhæver brødet 30 min. i ovnen og lader det bare stå i ovnen imens den varmer op også. Præciserer det lige i opskriften, hvis nu andre også kunne komme i tvivl.
      Rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar