Æggekage med spidskål. Æggekage med spidskål & bacon omelet i ovnDet er sæson for spidskål lige nu og det er jo helt perfekt, for så kan man nemlig trylle spidskåls-lækkerier i lange baner.

Stuvet spidskål, coleslaw, spidskål med serranoskinke eller, som du skal høre om i dag,  en lækker ovnbagt æggekage med spidskål og bacon. Halløj en lækkerbisken!

Den lækre æggekage var så nem at lave og så smager den fortryllende godt, lidt á la en blomkålsgratin? Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækker

Det var min store søn Mikkel og jeg der gik i køkkenet sammen igen. I sidste uge udviklede vi i fællesskab denne gode coleslaw. I dag opstod ideen om spidskåls-æggekagen også ud af det blå. Ikke langt fra tanke til handling for mor og søn.

Min søn er genial til hakkeriet og jeg er god til at krydre og finde på. Det er mega hyggeligt at gå i køkkenet sammen, både med små og store børn.

Jeg nyder, når min søn har lyst til at vi laver mad sammen med mig. Pludselig – i en alder af 18 år – har han fået lyst til køkkentjans. Skønt! Vi nyder det begge to. 🙂

Det var et kæmpe spidskål vi fik brugt. Mikkel var noget nervøs for, om æggekagen nu ville kunne hænge sammen, med så meget kål i.

Ingen grund til bekymring. Det var den skønneste æggekage – en totalt succes for mor og søn! Vi er sikre på, at du også bliver vild med den 🙂Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækkerJeg brugte min bradepande fra Scanpan som er ret smart, fordi den også kan bruges på komfurets kogeplade.

Det er smart, hvis man vil svitse ting først og så stege færdigt i ovnen bagefter. Perfekt til ovnbagte æggekager. Vi svitsede bacon og kål, hældte æggemassen over og lod ovnen om at gøre resten af arbejdet. Smart!Æggekage med spidskål & bacon omelet i ovn

Opskriften er rigtigt nem og du får den lige her:

Æggekage med spidskål & bacon omelet i ovn – få en god, nem opskrift her

Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækker
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Fedtfattige madretter
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 stort spidskål skåret i fine strimler stokken skæres fra
  • 150 gram bacon i skiver
  • 8 æg
  • 5 +1 dl mælk
  • 1 spsk kartoffelmel ell. Maizenamel med top
  • 1 tsk bagepulver
  • Salt/peber rigeligt

Sådan gør du

  • Klip bacon'en i små stykker
  • Svits baconen på din pande/bradepande. Snit spidskålen fint og tilsæt den lidt efter lidt. Lad kålen svitse med, til den er faldet sammen. Har du ikke en stor bradepande, så svits kålen af flere omgange på en stegepande f.eks.
  • Krydr blandingen godt.
  • Lad bacon/spidskål svitse ved svag varme, imens du laver æggeblandingen
  • Rør de 5 dl mælk ud i æggene
  • Rør kartoffelmel og bagepulver med den sidste deciliter mælk. Tilsæt det til æggeblandingen.
  • Krydr godt.
  • Hæld æggeblandindingen over spidskålen.
  • Har du ikke et stegefad af aluimium/støbejern, så brug bare et alm. ildfast fad
  • Bag æggekagen ca. 30 minutter i ovnen v. 175 grader varmluft. Sæt fadet på nederste rille.
  • Æggekagen er færdig, når den er gyldenbrun på toppen.

Noter

Æggekagen smager godt både varm og kold
Læg evt. også gerne lidt sprødstegt bacon på toppen. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Det er en virkelig lækker ovnbagt omelet som er mega nem at lave.

Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækkerDet kan næsten ikke gå galt, for ovnen sikrer, at intet brænder på. Smart!

Jeg er storfan af mad der passer sig selv og ovnbagte æggekager hører til i denne kategori. I tidens løb har jeg lavet dem i flere afskygninger.Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækker

En af bloggens mest populære æggekage-opskrifter er denne ovnbagte æggekage med feta, skinke og tomat.

Prøv også at tjekke denne opskrift ud på æggekage med rødløg, mozzarella, peberfrugt og skinke. Store successer og du kan finde flere æggekageopskrifter på bloggen lige her

Brug gerne æggekagerne som en tøm-køleskabet-ret; vær kreativ og brug hvad du har. Langt det meste vil kunne stoppes i en æggekage; grøntsager, en kødrest, en osteskorpe, et par pølser?Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækkerÆggekagerne er fyldige og mættende og vil passe perfekt som både frokost- og hovedret. Servér gerne et godt, groft brød til. Det smager SÅ godt 🙂

Her ser du den nemme fremstillingsproces i billeder fra start til slut:

Sådan laver du æggekage med spidskål og bacon i ovn – se billederne her:

Æggekage er perfekt at servere en hverdag og denne med spidskål er overskueligt nem. Sundt og fedtfattigt mad er det også.

Med et giga-spidskål får familien samtidigt dækket dagens behov for sunde grøntsager.

Vi spiste næsten hele æggekagen kun 3 mand og gemte kun en lille rest, til frokostbøtter i morgen. Vi målte nærmest de sidste stykker ud i centimenter. Ingen ville snydes. 😉Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækker

Er du også vild med spidskål? Måske du aldrig rigtigt er kommet i gang med at bruge den lækre kål?

Jeg har opdaget, at jeg er meget mere vild med spidskål end med hvidkål. Spidskål er rundere og mildere i smagen. Griller du spidskålen, eller bager den i ovn, får den en særligt, lækker nøddeagtig smag. Uhm, jeg elsker spidskål! 🙂

Spidskål er et hit hos os og i øjeblikket spiser vi et par stykker om ugen. Gruble, gruble.

Hvilken spidskålsopskrift skal vi mon afprøve næste gang, mor og søn skal i køkkenet?
Ovnbagt æggekage med spidskål og bacon - nem og lækkerRigtig god fornøjelse med spidskåls-æggekagen til dig. 🙂

Få inspiration til flere lækre opskrifter med spidskål her

1.

Stegt kål - rødkål og spidskål på panden
Stegt spidskål og rødkål på panden - nemt, sundt og lækkert
Se opskriften her
Stegt kål - rødkål og spidskål på panden

2.

Stegt spidskål med æbler - nem sund opskrift
Lynstegt spidskål med æbler - pandestegt
Se opskriften her
Stegt spidskål med æbler - nem sund opskrift

3.

Stegt spidskål med karry - lynstegt på panden
Stegt spidskål med karry er nemt og lækkert tilbehør
Se opskriften her
Stegt spidskål med karry - lynstegt på panden

4.

Spidskål på panden - med bacon & ærter
Pandestegt spidskål med bacon, ærter, majs og rødløg
Se opskriften her
Spidskål med bacon og ærter - på sauterpande

5.

Spidskål med bacon - stegt i ovn eller på grill
Stegt spidskål med bacon smager skønt og er meget nemt at lave. 
Se opskriften her
Spidskål med bacon - stegt i ovn. Nemt og lækkert


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.