Kyllingeoverlår i ovn er nemme at lave og de bliver så saftige og lækre. Her får du en god nem opskrift med stegetid. Du får også tips til hvordan du nemt kan stege disse kyllingeoverlår i airfryer.
Det er én af de nemmeste opskrifter du får her. Jeg kan se at mange søger på netop stegetid for stegte kyllingeoverlår, så sådan opskrift skal du da ikke snydes for. 
Dagens kyllingestykker har jeg drysset med røget paprika og salt. Det giver nemlig en rigtig god smag. Almindelig paprika kan selvfølgelig også bruges.
Du kan også bruge andet krydderi, f.eks. barbecuekrydderi eller du kan bruge krydderurter som f.eks. timian, rosmarin eller prøv også kylling med marinade.
Kyllingen kan nydes som den er, eller du kan lægge kartoffelbåde og/eller grøntsager med i fadet, når du steger kyllingen.
Prøv f.eks. denne kylling i fad med ris eller kylling i fad med grøntsager og kokosmælk.

Her får du den nemme opskrift på saftige stegte kyllingoverlår. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med kylling.
