Pastasalat med grøntsager – her får du en god, nem opskrift på pastasalat med grønt og olie eddike marinade.
Skal du bruge nemt, hurtigt tilbehør til grillmaden eller en buffet, så kan jeg anbefale dig at prøve denne pastasalat. Du kan lave den i en fart, og du kan bruge lige de grøntsager, du har på lager.

Nemt, lækkert tilbehør til både aftensmad på en hverdag eller når du får gæster.
Jeg brugte peberfrugt, tomater, rødløg, majs og ærter. Vi har altid majs på dåse i spisekammeret, ærter har vi altid i fryseren og så har vi næsten også altid tomater, peberfrugt og rødløg i køleskabet. Pasta har vi også altid som tørvare.
Det var jo faktisk alle ingredienserne, vi skal bruge til denne pastasalat. Det er nemt, når man kan tilberede både tilbehør og grøntsager i én og samme ret.
Tro mig. Man kan spise en masse grønt, når de serveres i en pastasalat.

Det er sundt at spise grønt, det ved vi jo. Farverne er også en fryd for øjet og den farverige pastasalat med gult, grønt og rødt vil pynte på ethvert middagsbord.
Måske du har andet farverigt grønt i dit køleskab, du kan bruge?
Pastasalat med grøntsager – med majs, ærter og tomater og marinade

Ingredienser
Pastasalat:
- 300 gram pasta ca.
- 1 rød peberfrugt - gul og grøn peberfrugt kan også bruges, snackpebre også
- 2-3 tomater snittet
- 1 lille rødløg - 1-2 forårsløg kan også bruges
- 1 stor dåse majs ca. 350 gram drænet vægt. Du kan nøjes med en lille dåse
- 150-200 gram ærter gerne fra frost
Olie eddike marinade:
- 4 spsk olie
- 2 spsk hvidvinseddike alm. eddike Smag til. Æblecider eller citronsaft kan også bruges.
- ½-1 tsk sukker eller honning smag til
- salt/peber smag til
Sådan gør du
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Bruger du frosne ærter, så kog dem med de sidste minutter. Hæld vandet fra og afkøl. Skær peberfrugt og tomater i tern og snit rødløget fint. Bland pastaen med grøntsagerne og majs.

- Rør marinaden sammen af olie, eddike eller citronsaft, sukker eller honning, salt og peber.

- Vend marinaden godt rundt i salaten. Virker pastasalaten for tør, så supplér med lidt ekstra olie. Smag pastasalaten til og tilsæt evt. ekstra eddike/salt/peber. Stil pastasalaten på køl til servering. Den trækker mere smag, efter lidt tid på køl

Noter
Pastasalat med peberfrugt, tomater, majs, ærter og enkel marinade.
En frisk, smagfuld pastasalat, der vil være et hit at servere om sommeren som grilltilbehør.
Du kan sagtens lave en større portion, f.eks. med en hel pose pasta på 500 gram. Så vil I have nok til dagen efter også eller til madpakker til skole og job.
Skønt, når man har nem mad, der står klar i køleskabet, især om sommeren. Så er der hurtigt tilbehør, hvis man skulle få lyst til at grille.
Serveringsforslag – pastasalaten med grøntsager kan serveres til:
- Servér pastasalaten til grillmad, frikadeller eller hakkebøf
- Også fin som tilbehør til kylling eller fisk
- Servér den på buffet eller frokostbord
- Brug den i madpakken med brød til eller som salat til skovtur eller udflugt

Tips og variationer til opskriften på pastasalat med grøntsager:
- Top eventuelt pastasalaten med feta eller mozzarella ved servering
- Kan serveres som både varm og kold pastasalat
- Prøv også denne version med tortellini. Anden fyldt pasta kan også bruges
- Brug agurk i stedet for noget af tomaten, hvis du vil have en mere sprød salat med mere “bid”.
- Tilsæt forårsløg i stedet for rødløg, hvis du vil have en mildere løgsmag
- Brug æblecidereddike eller citronsaft i marinaden, alt efter hvad du har i køleskabet. Alm. lagereddike kan også bruges
- Vend lidt pesto i marinaden, hvis pastasalaten skal have mere smag
- Du kan også vende soltørrede tomater i, som i denne opskrift
- Tilsæt f.eks. tun, kylling eller skinke, hvis salaten skal mætte mere og du vil servere salaten som måltidssalat
- Brug gerne grøntsagsrester fra køleskabet, f.eks. broccoli, gulerødder eller squash.
- Kogte/dampede grøntsager kan også bruges.
Måske du skulle prøve den nemme pastasalat til aftensmaden i aften? Rigtig god fornøjelse med den. 🙂
Få inspiration til flere opskrifter på pastasalater ved at klikke her eller se med nedenfor:
Få flere opskrifter på pastasalater med grøntsager her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.







