Farserede porrer. Uhm her får du opskriften på mormormad af allerbedste slags – nemlig indbagte porrer. Glæd dig, en farsereret porre smager altså bare godt!
Tænk sig. Sådan en klassisk ret og så er det første gang jeg prøver at lave den.
Farserede porrer smager jo godt, så mine barndomstraumer, kan jeg godt pakke langt væk.
Da jeg var mindre, syntes jeg at en hel porre indeni frikadellefarsen, var uoverkommelig at komme igennem. Ihvertfald for lille Gitte. 🙂 
Pudsigt, som smagsløg forandrer sig, for nu synes jeg jo bare at de smager SÅ godt!
I weekenden lavede vi rigtig søndagsmad. Farserede porrer er en rigtig god gammel dansk klassisk ret.
Lækker mad som “vor mor” lavede den, eller bedstemor, farmor eller mormor. 🙂
Mange af de gode gammeldags retter kan bestemt sagtens tåle at se dagens lys igen.
Faktisk kan jeg også se, at “farserede porrer” er et meget populært søgeord på Google. Retten lever stadigvæk og her får du min opskrift. 
Farserede porrer kan laves på mange måder. Jeg har lavet dem som panerede farsruller, med porren indeni.
Porretoppene skar jeg i mindre stykker og fordelte i et fad og lagde herefter farsrullerne med porrerne ovenpå, efterhånden som de blev færdige.
Du kan også vikle bacon udenom rullerne. Det smager super godt.
En noget nemmere måde, er at fordele farsen i et fad, fordele porrestykkerne ovenpå og herefter slutte med fars og evt. bacon på toppen. Så slipper duhelt for at rulle farsruller. 
Farserede porrer i fad tilberedes nemt i ovn, men disse har jeg stegt på panden.
Jeg formede de farserede porrer i hænderne, og det var nemt nok. Jeg forkogte porrerne. På den måde sikrer du, at porrestykkerne bliver tilberedt nok, i farsrullerne.
Lad endelig porrerne dryppe godt af og drys dem gerne med mel, inden du putter farsen omkring, så klistrer farsen ikke så meget.
Krydr farsen godt. Det er hulens træls, at man ikke kan smage fars til, så øv hvis du har krydret den for lidt. Disse farsruller med indbagte porrer kan tage meget krydderi.

Hvordan laver man sovs til farserede porrer?
Det er altid en udfordring, at lave sovs, når der ikke er meget stegesky/fond at lave sovsen af.
Jeg kogte panden af med mælk, bouillonterning og kogevandet fra porrerne og smagte godt til med ekstra salt og peber. Voila!
Vi spiste nye udenlandske kartofler til. Halløj en lækker menu – min mand fik helt julelys i øjnene og jeg fandt ud af, at jeg elsker farserede porrer. 🙂 
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: