Æblesuppe er en nem lækker suppe med æbler. Her får du opskriften på en gammeldags frugtsuppe med æbler.
Dette er den nemmeste – og billigste – dessert suppe i verden! Hvis du, som jeg, også har en masse æbler i haven, kan suppen laves for få kroner.
Det er faktisk første gang jeg prøver at lave æblesuppe. Hvor er det næsten ærgerligt, at jeg først prøver det nu. Vi har nemlig altid så mange æbler i haven hvert eneste år.
Al den gode æblesuppe vi er gået glip af i tidens løb. Tager revanche nu! Tippet om den gode frugtsuppe med æbler vil jeg da hermed straks dele med dig.
Det er en gammeldags æblesuppe, man tit spiste som dessert/ eftermad i de gode gamle dage. En rigtig god “mormor” dessert.
Æblesuppen smager stadig godt. Den kan nydes både lun/ varm og kold, måske på en varm solskinsdag.
Det er super nemt at lave æblesuppe og det geniale er, at hvis du sier suppen, så kan du lave den lækreste æblesaft.
I min version æblesuppe hér, har jeg kogt æblerne med skræl. Det giver både en ekstra god smag og gør æblesuppen ekstra vitaminrig. Æblesuppen får samtidigt også den fineste farve.
Du sparer også en masse tid, når du slipper for at skrælle æblerne. Genialt at man kan stoppe madspild, ved at bruge alt fra æblet.
Æblesuppen med skræl blender jeg bare med stavblender til sidst. Så nemt! Nederst i dette indlæg får du flere nemme opskrifter med æbler.
Den dejlige suppe med æbler er hurtig at lave og du får opskriften her
Æblesuppe – opskrift på gammeldags frugtsuppe med æbler
Ingredienser
- 800 gram æbler Ca.7-8 stk. stk afhængigt af størrelse. Vaskede, befriet for kernehus og skåret i tern. Er skrællen fin behøver du ikke skrælle dem
- 5-6 spsk sukker smag til. Mængden afhænger af hvor søde/sure dine æbler er
- 1-2 tsk vaniljesukker Smag til
- 1 liter kogende vand
- Tilbehør: evt. kanelcroutoner, vaniljeis, crumble crunch, ristede havregryn, flødeskum, vaniljeis?
Sådan gør du
- Vask æblerne og befri dem for kernehus og evt. stødmærker. Skær æblebådene i tern. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle dem. Hæld æblerne i en gryde
- Tilsæt vaniljesukker og 2 spsk sukker i første omgang. Gem lidt sukker og smag til med det til sidst. Måske du skal bruge mere /mindre end jeg
- Kog 1 liter vand i elkedel og hæld det i gryden, så vandet dækker æblerne.
- Kog æbler og vand op og lad suppen simre i ca. 10-15 minutter eller til æblerne er udkogte.
- Smag æblesuppen til og tilsæt evt. ekstra sukker/vaniljesukker
- Bland æblesuppen med en stavblender, til alt er helt pureret. Du kan evt. si suppen, hvis du foretrækker det. Du kan lade suppen koge lidt ind, så den tykner. Jævn den evt. med et par tsk majsstivelse (det gjorde jeg ikke)
- Nyd suppen lun eller kold. Vi spiste ristede kanelcroutoner til, lavet af en rest brød vendt i smeltet smør, sukker og kanel og ristet i airfryer/ovn/pande. Også god med knuste tvebakker
Noter
Nem lækker frugtsuppe med æbler – en nem sød suppe der kan nydes både lun og kold
Wow en skøn suppe og så er den nem og hurtig lave.
Tit bruger jeg æbler med skræl. Både når jeg bager æblekager, æblekompot, æblesmør og laver f.eks. æblemarmelade.
Man kan også lave æblegrød af æbler med skræl.
Du kan selvfølgelig også skrælle æblerne, hvis du foretrækker dét. Så vil din frugtsuppe bare blive helt lysegul.
Uh jeg synes der er så meget god smag – og farve – gemt i skrællen, så den bruger jeg gerne også.
Det var røde æbler jeg brugte (navnet på sorten kender jeg ikke), men jeg tænker alle slags æbler kan bruges til æblesuppe. Det kan svinge hvor søde/sure æbler er, så smag bare til undervejs.
Måske du skal bruge mere/mindre sukker end jeg? Dette gælder også vaniljesukker. Brug også gerne anden smagsgiver, det kunne være kanel?
Opskriften ovenfor tænker jeg du kan bruge til frugtsuppe af alle slags. Hvad med en pæresuppe, blommesuppe? Prøv også denne rabarbersuppe,
Kan man bruge frosne æbler?
Ja du kan sagtens bruge frosne æbler til denne suppe.
Kan man lave æblesaft på samme måde?
Ja sagtens. Bare tilsæt lidt mere vand og si saften til slut.
Skøn æblesuppe og billig at lave er den også. Æblesuppen indeholder ikke meget sukker, den må du prøve.
Prøv en gammeldags æblesuppe hvis du har mange æbler i haven. Måske du har mange runkne æbler i frugtskålen, der trænger til at blive brugt?
Æblesuppen kan nydes hele året rundt. Om efteråret/vinteren kan suppen serveres varm og om sommeren/foråret iskold, måske med vaniljeis til?
Heldigvis kan vi nemt og billigt købe æbler herhjemme året rundt.
Hvad kan man servere på/til æblesuppen?
Servér gerne æblesuppen med kanelcroutoner, tvebakker, crumble crunch, ristet havregryn, vaniljeis, flødeskum?
Vi spiste ristede kanelcroutoner til og haps, de smagte skønt. Opskriften på croutonerne følger snarest.
Rigtig god fornøjelse med æblesuppen til dig. Vi var vilde med den herhjemme, jeg håber – og tror – at du også vil blive vild med den. 🙂
Få flere opskrifter med æbler ved at klikke her eller se med nedenfor.
Prøv også disse nemme opskrifter med æbler:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.