Appelsinris. Uhm her får du opskriften på en frisk dessert – nemlig risalamande med appelsin lavet af almindelige kogte ris.
Sikke en dejlig dessert jeg lige fik fremtryllet i sommerhuset i dag. 
Vi havde en appelsin og vi havde piskefløde og jeg kom i ris a la mande humør, efter vores snak om den dejlige dessert på bloggens facebookside.
Lige pludselig syntes jeg at der var ALT for længe til jul? 
Jeg mindes at have hørt om en dejlig appelsin ris a la mande version og den fik jeg da lyst til at eksperimentere med.
Appelsinris skulle være en gammel dansk dessert opskrift, der er kogt på helt almindelige ris. Nogle kalder den vist også Ris a la Malta – eller svensk ris a la mande?
Perfekt! Jeg skulle alligevel bruge ris til aftensmaden. Voila! Hurtigt traf jeg beslutningen om at prøve at lave en dejlig appelsin dessert med fløde og ris.
Det var en super nem dessert at lave. Da jeg først havde kogt og afkølet risene, var den super nem at røre sammen.
Sikke en frisk ris a la mande med orange strejf! Den vil jeg helt sikkert lave MANGE gange herhjemme fremover, også om sommeren. Ikke kun til jul.

Desserten er også et godt alternativ til den klassiske, lækre men lidt tunge risalamande. Genialt!
Til jul er appelsinerne også særligt søde og fløde har vi også tit i køleskabet på den tid af året.
Super nemt, at man ikke skal koge risengrød først og at man ikke behøver bruge grødris. Her en stor anbefaling fra mig til dig.

Appelsinris desserten smagte jeg bare til med vaniljesukker. Du kan nemt få desserten til at smage lige som du synes den skal smage.
Jeg brugte kun ganske lidt sukker og smagte til med vanilje. Du skal kun bruge få enkle ingredienser.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Appelsinris dessert – opskrift på orange risalamande med appelsin

Ingredienser
- 2 dl kogte kolde ris kogt af 0,75 dl ris og 1½ dl vand (koges nemt og hurtigt i mikroovn). Grødris kan bruges
- 1 appelsin skåret i små stykker. Uden den hvide hinde. Mandariner kan også bruges
- 1 spsk sukker smag til. Kan evt. udelades
- 1¼-1½ dl piskefløde Jeg brugte 1¼ dl. Cremefine ell. lign. kan bruges
- 1 spsk vaniljesukker smag til
- evt. grofthakket chokolade gem lidt til pynt
Sådan gør du
- Kog risene (uden salt) og stil dem til afkøling Skræl appelsinen og fjern mest muligt af den hvide hinde, da den er bitter.

- Skær appelsinen i små stykker og drys lidt sukker over dem. Gem lidt til pynt

- Pisk fløden til letpisket flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet med risene. Tilsæt vanilje

- Tilsæt appelsinstykkerne og også det saft der evt. følger med

- Vend forsigtigt appelsinrisen rundt og smag til evt. med ekstra sukker/vaniljesukker

- Fordel appelsinrisene i 3 dessertglas eller 1 stor dessertskål. Pynt med små stykker appelsin og riv lidt mørk chokolade over

Noter
Appelsinris kan laves i god tid før den skal serveres. Opbevares på køl
Desserten vil også smage lækkert med lidt krokant ovenpå - få en god opskrift herRis a la Malta – svensk ris a la mande – appelsin ris a la mande – en skøn dessert til jul og resten af året

Skøn med desserter, der er så lynhurtige at lave! Herligt at jeg nu ved, at man også kan lave risalamande med kogte kolde ris.
Måske jeg fremover skal gemme lidt ris fra aftensmaden, så der vil være til en lille dessert bagefter?
Jeg rev lidt mørk chokolade over som drys. Prøv også at tilsætte lidt grofthakket chokolade til flødecremen.

Appelsinris vil også smage godt med ristede mandler eller lidt krokant på toppen.

De appelsiner jeg brugte fik et lille drys sukker. Det er ikke sikkert det er nødvendigt til jul, hvor appelsinerne er særligt søde. Bare smag til. Det vil også være et hit at bruge mandariner til desserten.
Uhm jeg glæder mig også til at prøve risdesserten med andre frugter eller bær. Tror du ikke også vi kan bruge friske jordbær?
Så kommer det jo næsten til at smage som den populære dessert risifrutti?
Vil du gerne lave en fedtfattig og sukkerfri udgave af appelsinris desserten?
Du kan sagtens bruge Cremefine ell. lign. i stedet for fløde. Sukker kan udelades og vaniljesukker kan erstattes med vaniljepulver.
Sikke en dejlig appelsin risalamande! Den må du altså prøve.
Jeg glæder mig til at servere den i juledagene som en lidt lettere version af den tunge juledessert. Prøv også denne lækre appelsin panna cotta – den kunne også være en idé som alternativ juleaften. Eller denne appelsindessert med makroner?
Juleaften bliver det dog den klassiske risalamande vi serverer. Den tradition skal man passe på med at røre ved. Jeg tør ihvertfald ikke. 🙂
Hvis du er frisk på at eksperimentere med din ris a la mande, så prøv også denne risifrutti ris a la mande med jordbær rabarber kompot eller denne riscreme

Måske du også lige skulle koge lidt ekstra ris til aftensmaden en dag?
Få flere opskrifter på klassisk ris a la mande og jule desserter her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.








Det er min barndoms dessert!
Den er stadig god 🧡
Det er den juledessert, jeg er vokset op ed