Ovnbagte rodfrugter med balsamico, honning og timian. Her får du en god nem opskrift med stegte rodfrugter og rødløg tilberedt i ovn me den lækker balsamico marinade. Nemt og lækkert tilbehør.
De ovnbagte rodfrugter smager skønt – næsten som en snack.
Her i huset spiser vi næsten altid mindst 1 kilo af gangen, for de simpelthen smager så godt. Den sødlige smag og smagen af marinaden, gør rodfrugterne til en lækkerbisken.
Opskriften du skal høre om i dag, er med en lækker balsamico olie med hvidløg. En super nem opskrift. Alle slags rodfrugter kan bruges.
De ovnbagte rodfrugter var en stor succes her i familien. Mon ikke også den bliver et hit hjemme i din? 🙂
Hvilke rodfrugter kan man bruge til de ovnbagte rodfrugter?
Jeg plejer at købe nogle poser med “rodfrugtmix” som består af gulerødder, rødbeder, pastinak og persillerod.
Du kan sagtens bruge andre rodfrugter og måske også tilsætte selleri, jordskokker eller andre rodfrugter. Du kan selvfølgelig også bruge kartofler.
Brug bare de rodfrugter, du lige har på lager og som er i sæson lige nu.
Jeg putter også altid rødløg i, fordi det altid giver så god en smag og en fin farve til fadet også. Bagte rødløg er nemlig et kæmpe hit.
Rodfrugter er sundt grønt tilbehør, de mætter godt og er fyldt med vitaminer. Bare spring på opskriften. 🙂
Du får opskriften på dagens ovnbagte rodfrugter lige her:
Ovnbagte rodfrugter med honning, timian og hvidløg – lækre møre bagte rodfrugter
Ingredienser
- 1 kg blandede rodfrugter f.eks. pastinak, gulerødder, rødbeder, persillerod
- 2 rødløg i både
Balsamico olie med hvidløg:
- 4-6 spsk olie f.eks. solsikkeolie eller rapsolie
- 2 tsk tørret timian eller frisk
- 1 tsk akaciehonning eller anden honning
- 2 fed friskpressede fed hvidløg eller 2 tsk tørrede
- Salt/peber krydr godt
- 2 spsk balsamico både hvid og rød kan bruges. Kan også udelades
Sådan gør du
- Vask/skrub og skræl evt. rodfrugter og rødløg skær dem i grove stykker eller stave. Hvis du skærer dem i stave, er de hurtigere færdige. Fordel grøntsagerne i et ildfast fad gerne af støbejern eller aluminium
- Bland balsamico olien og dryp den over. Vend rodfrugterne rundt, så olien fordeles godt.
- Bag rodfrugterne nederst i ovnen ca. 45 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Rør godt i dem undervejs. Rodfrugterne er færdige, når de er møre og gerne lidt sprøde. Tilberedningstiden afhænger af stykkernes størrelse
Noter
Nemme, lækre rodfrugter bagt i ovn – perfekt tilbehør til mange retter og alle rodfrugter kan bruges
Her i huset spiser vi bagte rodfrugter, når ovnen alligevel er i gang med en lækker steg, forloren hare eller hasselback kartofler måske?
Rodfrugterne skal bage temmelig lang tid, så lav dem gerne, når ovnen er i gang i forvejen, så sparer du nemlig på strømmen. De kan også laves i airfryer, hvis du kun skal lave en lille portion.
De bagte rodfrugter kan laves med mange marinader. En af bloggens allermest populære opskrifter, er faktisk denne på bagte rodfrugter med sennep, timian og honning.
Rodfrugter spiser vi jo nok allerflest af om vinteren. På alle andre årstider smager de jo også godt og heldigvis vi kan købe dem på alle tider af året.
En dag skal du næsten også prøve disse hasselback pastinak? Uhm de smager også rigtigt skønt og er SÅ nemme at lave.
Det kunne også være disse bagte rødbeder med feta? Få inspiration til flere opskrifter på bagte rodfrugter nederst i dette indlæg.
Det er nemt at lave bagte rodfrugter. Kan du nøjes med at vaske/skrubbe rodfrugterne, slipper du endnu nemmere.
Lækre ovnbagte rodfrugter og tro mig – de VIL altså også blive populære hjemme hos dig.
Man kan virkelig spise ustoppeligt mange af dem. Ja faktisk forstår man ikke helt, at det er sunde grøntsager. De smager nemlig så snack-agtigt godt.
Især pastinakkerne er vi vilde med. De smager rigtigt sødt. Dem skal du altså skrælle rigtigt mange af, for at kunne mætte familiens behov.
Selv børn, der måske ellers ikke er storfan af grøntsager, vil blive begejstret for bagt pastinak. Tjek f.eks. også denne opskrift på hasselback pastinak ud.
Rødbeder bliver også meget sødere, når de bliver bagt, så der kan I også spise betydeligt flere, end du ellers lige regner med.
Du kan tilsætte kød til rodfrugterne – det kunne f.eks. være kyllingebryst? Smart at kødet bliver tilberedt sammen med grøntsagerne.
Bagte rodfrugter kan serveres til rigtigt mange retter: oksekød, svinekød, kylling, kalkun og fisk. Kast du dig roligt ud i en portion 🙂
Få flere gode opskrifter på bagte rodfrugter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Hej Gitte!
Kan bagte rodfrugter fryses ned og bruges senere?
—
Allan