Asparges i ovn. Uhm i dag får du opskriften på hvordan de friske grønne asparges tilberedt i ovn.
Grønne asparges er noget af det bedste ved sommeren. Det er en ægte sommerbebuder, når de første grønne asparges stængler kan købes i butikkerne.
Vi spiser friske grønne asparges så tit som vi kan komme til det om sommeren. Uhm vi stornyder dem, som de er, i en grøn salat som f.eks. denne med tranebær.
De smager også skønt med bacon eller serranoskinke viklet omkring . Endelig smager de også godt bare dampkogte i mikroovn serveret med smør og salt.
Hvis du har grillen i gang, kan du tilberede aspargsene på grillen. Pensl bare aspargesene med olie og grill dem få minutter på hver side.
Du kan også grille dem samlet i en foliebakke ved indirekte varme, tildækket med stanniol. Det er smart, hvis du har kød på grillen, der ikke kan tåle at låget står åbent alt for længe.
Opskriften nedenfor kan bruges både i ovn og på grill.
Har du ikke en grill, eller vil du ikke lige starte grillen op for en portion asparges, så lav dem i ovnen i et lille ildfast fad. De kan også steges på pande.
Nederst i dette indlæg får du mere inspiration og lækre opskrifter på hvordan du kan tilberede dine asparges.
Jeg dryssede aspargesene med urtesalat og dryppede med rigeligt olivenolie. Du kan også smuldre lidt feta ovenpå eller et par skiver parmesanost måske?
Friske grønne asparges smager så godt, at de kan spises som snack og næsten uanset hvad du “pepper” dem op med, så vil det være et hit.
Uhm asparges i ovn smager også skønt bare med smør og salt på.
Asparges i ovn – få en nem opskrift med grønne asparges hér

Ingredienser
- 1 bundt grønne asparges jo flere, jo bedre
- 4-5 spsk olie olivenolie, men raps- eller solsikkeolie kan også bruge
- Kryddersalt/lidt hvidløgspeber
- Evt.: Smuldret feta eller parmesan-skiver
Sådan gør du
- Skyl asparges'ene og knæk den nederste stok af
- Læg asparges'ene i en alu-bakke eller et ildfast fad og dryp med olie. Vend asparges'ene, så olien fordeles godt. Drys med kryddersalt eller groft og lidt hvidløgspeber.
- Tilbered aspargesene i ovn ca. et kvartér v. 175 grader varmluft (eller 200 grader alm. ovn). Vend asparges'ene undervejs. Aspargesene kan også grilles eller ristes få minutter på panden i lidt olie eller smør. Vend efter asparges'ene undervejs
- De er færdige, når de er møre. Kan også tilberedes i foliebakke på grill. Tildæk evt. fadet med staniol de første 5 minutter. Serveres straks. De smager skønt som de er, men riv gerne lidt frisk parmesanost eller smuldr lidt fetaost over før servering.
Noter
Friske grønne asparges tilberedt i ovn eller på grill – nemt og lækkert tilbehør
Er du vimmer nogle lækre asparges! Fyldt med smag og med bid. De var helt perfekte de grillede asparges.

Prøv også at vikle parmaskinke eller bacon omkring – DET er også et hit. Her skal du grille direkte på risten.
Grønne asparges smager også lækkert med parmesanost.
Om sommeren er det med asparges som med jordbær. Man skal huske at spise rigeligt, imens der er sæson. Pludselig er de væk igen og så ærgrer vi os.
Spis løs, når de grønne asparges er i sæson! 🙂
Hold godt øje med asparges i vejboder og i butikker. Pludselig er det dig der har vundet i asparges-lotteriet 🙂
Gå efter de faste asparges og gå udenom de bløde, runkne. Det er nemt at se hvornår og om aspargesene er fine. De skal være helt sprøde og ikke slatne.
Dem jeg brugte var helt perfekte.I dag spiste vi de grillede asparges til en grillet marineret kotelet og en lækker pastasalat med snackpebre.
1.

2.

Sikke en lækker menu.
Pastasalat er en perfekt servering om sommeren. En let men alligevel mættende menu. Vi spiser altid fuldkornspasta, fordi smagen er bedre og fordi man er mæt længere tid.
Det var perfekt at servere de grønne asparges til pastasalaten og en grillet kotelet.
En nem og sommerlig menu, der krævede ganske få anstrengelser.
Rigtig god fornøjelse med lækkerierne til dig.
Prøv også disse med parmesan eller disse med pesto?
Få inspiration til andre lækre opskrifter med asparges her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Tid og temperatur i ovn…?