Cookies med tranebær og havregryn smager skønt og er meget nemme at lave. Knasende sprøde og lækre.

Skulle cookie-trangen komme over dig en dag, så skulle du prøve at bage en portion af disse havrecookies med tranebær.Cookies med tranebær - nem opskrift

De er helt geniale, hvis du har travlt i dit køkken, men alligevel er lækkersulten. Kagerne kan være klar på et kvarter, cirka. Tro mig, det passer. Enkle småkager, som alligevel er rigtigt gode.

Jeg har skrevet om cookiesene før, for jeg har prøvet dem i mange afskygninger.

Cookies med tranebær - nem opskrift

Siruppen i kagerne giver cookiesene en karamelagtig smag. Tit kalder jeg også disse kager for karamel cookies.

Hvis du bruger brun farin i stedet for sukker, så får kagerne endnu mere karamelsmag.

Denne gang brugte jeg mørk sirup, så kagerne blev lidt mørkere, men lys sirup kan sagtens bruges også.

Cookiesene smager så godt, og i dag får du opskriften på en version med tørrede tranebær.

Cookies med tranebær - nem opskrift

Nederst i dette indlæg får du flere versioner af disse havrecookies eller småkager med havregryn.

Cookies med tranebær og havregryn – få opskrift her

Cookies med tranebær - kager på fad
Lækre sprøde cookies med havregryn og tranebær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Cookies med tranebær - nem opskrift
Portioner: 40 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram hvedemel
  • 125 gram havregryn
  • 125 gram sukker brun farin
  • 140 gram smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 spsk sirup (lys/mørk) Mørk brugte jeg denne gang.
  • ¾ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 æg kan udelades
  • 2 håndfulde tørrede tranebær abrikos, rosiner, figner eller andet frugt kan også bruges. Kan også helt udelades
  • Evt. grofthakkede mørk chokolade og/eller grofthakkede mandler

Sådan gør du

  • Hæld alle ingredienser i en gryde og lad det varme langsomt op, til smørret smelter og samler dejen.
    Cookies med tranebær - nem opskrift
  • Rør dejen, til den hænger sammen. Den bliver hård og fast at røre. Sluk for blusset.
    Cookies med tranebær - dejen smeltes sammen i gryde
  • Rør ægget i, når dejen er afkølet et par minutter.
    Cookies med tranebær - æg tilsættes
  • Rør tranebær, eller andre lækkerier i.
  • Sæt dejen på en bageplade med 2 teskeer. Lav god afstand - der er plads til ca. 20 cookies pr. plade og der bliver ca. 40 cookies af denne portion (alt efter hvor store du laver dem).
    Cookies med tranebær - dejen sættes på bageplade
  • Bag kagerne ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til de er gyldenbrune og sprøde. Bagetiden afhænger af størrelsen.
    Cookies med tranebær - de færdige cookies på bagepladen
  • Cookiesene bliver sprøde efter afkøling. Er kagerne fortsat for bløde efter afkøling, så kan de bages nogle minutter i ovnen igen.
    Cookies med tranebær - nem opskrift

Noter

Tranebær kan udelades eller erstattes med anden tørret frugt. Prøv også disse med brunet smør.
Tilsæt gerne grofthakkede mandler og/eller grofthakket chokolade eller blød nougat
Kagerne kan holde sig i tætsluttende kagedåse i minimum 1-2 uger. Bliver de bløde, kan de bages i ovnen igen.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Cookies med tranebær - kager på fad

Nemme havrecookies med tranebær

Cookiesene er med havregryn, så de er grove og fiberrige. Sunde er de ikke, for der er rimeligt meget sukker og smør i. Små, energitætte cookies a la energibar.

De er gode at have med på farten, på skovtur, biltur eller som småkage til kaffen.

Disse småkager med tranebær er virkelig de nemmeste i verden at bage. Du kan putte lige de lækkerier i du foretrækker.

Knasende havregrynssmåkager med tranebær.

Cookies med tranebær - nem opskrift

Dejen kan hurtigt røres sammen, hvis du får uventede gæster, eller får akut lyst til småkager. Det kan jo ske.

Kagedejen er super nem, for ingredienserne skal bare smeltes sammen i en gryde. Du slipper for at røre og piske. Smart! Geniale kager!

Eksperimentér gerne med den nemme opskrift.

Cookies med tranebær - nem opskrift

Se f.eks. denne variant med Yankiebar. Oh la la,a små lækkerbiskener.

Man kan sagtens lave kagerne med andet end tranebær. Prøv denne version med peanuts eller denne med mandler. Du kan også putte chokolade i.

Cookies med tranebær - nem opskrift

Disse cookies med tranebær får mine allerbedste anbefalinger. De smager SÅ lækkert og kan laves på ingen tid.

Et rigtigt godt bud på en portion hurtige småkager til både hverdag og weekend.

Rigtig god fornøjelse med kagerne til dig.

Cookies med tranebær - nem opskrift

Her ser du det oprindelige billede af kagerne. Jeg har siden opdateret opskriften og taget nye billeder af kagerne. (2026) 

Få flere opskrifter på cookies og småkager med havregryn her:

1.

Havregrynskager uden æg - med nougat og sirup
Havregrynssmåkager med sirup og nougat og smag af karamel
Se opskriften her

2.

Havregrynskager med mandler og kirsebær - uden æg
Nemme grove havregrynskager med mandler, chokolade og kirsebær
Se opskriften her
Havregrynskager uden æg - med mandler og kirsebær

3.

Havregrynskager med sirup og peanuts
Havregrynskager med sirup og peanuts - nemme peanutcookies
Se opskriften her

4.

Havregrynssmåkager med mandler - opskrift
Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækre
Se opskriften her

5.

Havregrynskager med chokolade nem opskrift
Havregrynssmåkager er nemme småkager og de smager skønt med chokolade
Se opskriften her
Havregrynssmåkager med chokolade - nem opskrift

6.

Lakrids småkager med tranebær og havregryn
Sprøde cookies med havregryn, lakrids, tranebær og chokolade
Se opskriften her
Lakrids småkager med tranebær og havregryn

7.

Cookies med havregryn, mandler og tranebær
Sprøde karamelcookies med havregryn, mandler og tranebær
Se opskriften her
Karamelcookies med havregryn, mandler og tranebær

8.

Gammeldags havregrynskager - sprøde og lækre
Nemme og lækre sprøde småkager med havregryn
Se opskriften her
Gammeldags havregrynskager - sprøde & lækre

9.

Havregrynskager med chokoladepynt - nem opskrift
Nemme lækre havregrynskager med chokolade
Se opskriften her
Havregrynskager med chokolade - nem opskrift

10.

Havreflarn - sprøde havregrynskager med sirup
Havreflarn med sirup - lækre sprøde havregrynssmåkager
Se opskriften her

11.

Cookies med brombær - sprøde brombærsmåkager
Sprøde brombær cookies
Se opskriften her
Cookies med brombær - sprøde brombærsmåkager

12.

Havrecookies med jordbærsmørcreme
Havreflarn med jordbær smørcreme
Se opskriften her
Havrecookies med jordbærsmørcreme

Cookies med tranebær - nem opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.