Pastaret i ovn. Uhm her får du opskriften på bagt pasta i ovn med kylling, bacon, ærter og fløde. Retten er med karry og der er fløde i sovsen. Så lækker en ret.
Herhjemme elsker vi bare mad i fad retter, der passer sig selv i ovnen og hvor alle ingredienser får god smag fra hinanden.
Her får du endnu en opskrift på et lækkert pastafad i dag med kylling.
Ideen opstod fordi vi lige havde en lille portion kyllingebryst i fryseren. De øvrige ingredienser havde vi også på lager. Perfekt! Så var der basis for nem aftensmad til 2 dage.
Du kan sagtens bruge mere pasta end jeg, hvis din ret skal strække længere. Få tips i opskriften.
Jeg brugte min Scanpan bradepande, til at lave retten i (reklamelink).
Bradepanden kan både bruges på komfuret og i ovnen. Smart! Jeg svitsede først ingredienserne på komfuret og satte herefter fadet i ovnen til gratinering.
En almindelig pande, kan dog sagtens bruges. En dyb sautérpande eller en wok, der også kan bruges i ovnen.
Pastaen kogte jeg i en gryde ved siden af og vendte ingredienserne sammen med fløde. Du kan også lave retten med kokosmælk, det er også lækkert at bruge i karry retter.
Pastaretten skal kun gratinere ca. et kvartér i ovnen. Jeg dryssede med rigeligt parmesan. Sikke en cremet lækker pastasovs med fløde. Skøn karrysmag også.
Karry kan også udelades og faktisk så kan retten også laves uden kød, hvis du ønsker en vegetar version af retten.
Nogle gange tilbereder jeg også pastaen direkte i fadet – a la denne one pot pasta eller one pan pasta. Det gjorde jeg dog ikke denne gang.
Få tips til opskrifter på flere mad i fad pastaretter nederst i dette indlæg.
Allerførst dagens opskrift på den nemme pasta ret:
Pastaret i ovn med kylling, bacon & fløde – få en god nem opskrift her
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 3-400 gram kogte pastaskruer evt. fuldkornspasta. Gem ca. 1 dl af pastavandet. Du kan bruge mere pasta end jeg.
- 2 bouillonterninger evt. hønse- eller grøntsagsbouillon
- 100 gram bacon i skiver eller tern
- 1 spsk karry kan udelades eller erstattes med andet krydderi
- 4 fed hvidløg
- 1 stort løg i tern
- 300 gram kyllingebryst eller andet kyllingekød i tern. Hakket kyllingekød kan også bruges, svinekød eller kalkunkød også.
- 400 gram ærter ca. kan udelades eller erstattes med andre grøntsager, f.eks. gulerødder i tern, majs, spidskål, porrer, små buketter broccoli?
- 2-300 gram champignon kan udelades - 1 glas champignon incl. væde kan bruges
- 2½ dl fløde (piskefløde/madlavningsfløde/kaffefløde) kan erstattes med kokosmælk eller ekstra pastavand
- salt/peber
- 25-50 gram parmesanost - ca. - gerne friskrevet kan udelades el. erstattes med anden ost
Sådan gør du
- Kog pastaskruerne. Lad pastaen stå i noget af pastavandet, til de skal bruges. De må godt suge lidt ekstra væde
- Klip baconskiverne i små stykker og svits på bradepanden sammen med karry og bouillonterninger. Tilsæt løg og hvidløg og svits til løgene er klare. Har du ikke en Scanpan bradepande, så kan en almindelig pande bruges, f.eks. sautérpande eller wok, der kan bruges i ovnen også.
- Skær eller klip kyllingebryst i små stykker med en saks. Svits kyllingekødet med.
- Svits til kyllingekødet har skiftet farve. Tilsæt champignon. Bruger du champignon fra glas, så gem væden fra glasset.
- Hæld nu ærter og de kogte pastaskruer ved sammen med ca. 1 dl pastavand og evt. væde fra champignonerne. Krydr godt med salt og peber.
- Hæld fløden ved og bland retten godt. Smag til og riv nu frisk parmesanost på toppen og gratinér nu retten ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til osten er smeltet og pastaen gratineret. Rør evt. lidt rundt i retten undervejs, så spidserne af pastaskruerne ikke bliver for hårde.
- Servér pastaretten helt lun evt. med mere friskrevet parmesanost på toppen.
Noter
Fløde kan erstattes med kokosmælk eller ekstra pastavand
En evt. rest kan lunes i ovn eller airfryer dagen efter Retten er fryseegnetSikke en lækker ret med pasta og kylling i ovn med bacon, fløde, karry og ærter. Bagt pasta smager så lækkert og er meget nemt at lave
Uhm hvor smagte det altså bare godt! Mine store børn var ellevilde med retten, da de var hjemme på besøg. Der blev spist til den helt store guldmedalje.
Kan man bruge andre grøntsager end ærter til retten?
Ja du kan sagtens eksperimentere med opskriften og tilsætte andre og flere grøntsager end f.eks. ærter.
Det kunne være gulerødder, porrer, spidskål, små buketter broccoli? Bare brug hvad du har, men det smagte nu godt med ærter i retten. Mon ikke også man kunne bruge en dåse majs?
Kan retten laves med andet end kylling og måske også uden kød?
Jeps – kyllingebryst kan sagtens udelades eller erstattes med f.eks. hakket kyllingekød, svinekød i tern, kalkunkød i tern. Kan også uden laves kød.
Har I en rest tilbage af den lækre pastaret, så kan den lunes i ovn eller airfryer dagen efter. Den smager også godt kold til f.eks. frokost eller madpakken og kan også fint fryses.
Måske retten også kan tilberedes direkte i airfryrens store kurv (altså uden rist)? Det vil jeg tro, men jeg har dog ikke forsøgt.
Wow hvor smagte det altså bare godt. Den pastaret må du altså prøve. Familien giver retten vores allerbedste anbefalinger.
Hvis du er på jagt efter en idé til nem aftensmad, så kunne dette måske være et godt bud?
Jeg glæder mig til at eksperimentere meget mere med opskriften. Næste gang vil jeg prøve at lave retten med kokosmælk, tror jeg, og måske gulerødder også?
Få ideer og inspiration til flere lækre opskrifter med kylling i fad her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.