Risalamande med karamelsauce. Her får du en rigtig god dessert opskrift, til dig der måske ikke er så vild med kirsebærsauce på ris a la manden juleaften?
Man kan nemlig sagtens nyde den lækre dessert med andet end kirsebærsovs.
Når du serverer risalamande med denne nemme karamelsovs, så kommer den til at smage lidt af den populære McFlurry is med karamel.
Den er slet ikke julet i smagen, så det betyder også, at du sagtens kan servere denne dessert på andre tider af året også. Om sommeren måske, eller om efteråret, når I bliver lækkersultne derhjemme?
Det er da synd, at vi kun spiser risalamande til jul, ikke?
Karamelsaucen er lavet bare med fløde, vand og sukker. Så nemt. Du kan evt. tilsætte salt til karamellen. Risalamande med saltkaramel sauce smager nemlig også godt.
Smag den evt. bare til med salt, til du får en smag, du synes om.
Jeg tænker også at desserten vil være lækker med chokoladesauce? Få en god nem opskrift her.
Skønt at eksperimentere med klassiske opskrifter – det elsker jeg. Hvo intet vover, intet vinder. Denne dessert var virkelig god, kan du tro.
Et rigtigt godt alternativ til den klassiske risalamande med kirsebærsovs til jul. Få mere risalamande inspiration nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem. Du får den lige her:
Risalamande med karamelsauce – god nem dessertopskrift

Ingredienser
Risalamande:
- 300 gram risengrød ca.
- 1-1½ dl fløde evt. cremefine
- ½ vaniljestang ell. 1 tsk vaniljesukker. Smag til
- evt. ristede mandelsplitter
Hjemmelavet karamelsauce:
- 50 gram sukker
- 1 dl vand
- 1 dl fløde evt. cremefine
- evt. salt
Sådan gør du
Hjemmelavet karamelsauce:
- Smelt sukkeret ved middelvarme. Bliv ved gryden, men rør ikke i den. Når sukkeret er smeltet til gyldent, så tilsæt vand og fløde. Blandingen bruser nu meget op.
- Lad karamelsaucen småkoge, til den begynder at tykne. Rør ofte imens. Lav karamelprøven: Dryp et par dråber karamelsauce på en kold tallerken - så kan du fornemme konsistensen. Den skal være flydende, så den kan hældes på risalamanden, men ikke alt for tynd
- Smag evt. karamelsaucen til med salt og lad den herefter afkøle helt.
Risalamande:
- Pisk fløden let og vend risengrøden i. Smag til med vaniljesukker og tilsæt evt. mandler. Risalamanden skal ikke være alt for sød, da karamelsovsen søder en del
- Anret risalamanden i portionsglas med lidt karamelsauce på. Du kan også servere karamelsaucen ved siden af. Drys evt. lidt mandelsplitter eller grofthakket chokolade på toppen
- Desserten kan anrettes i små glas og laves i forvejen. Den kan holde sig på køl i 1-2 dage.
Noter
Jeg serverede desserten med kold karamelsauce, men jeg tænker den også kan serveres lun.
Smag evt. karamelsaucen til med salt. Desserten kan laves i god tid i forvejen, før den skal serveres.Ris a la mande på en ny måde. Prøv den med karamelsauce til jul, hvis du ikke er vild med kirsebærsauce
Det blev en fin lille portion karamelsovs. Den rækker langt, for karamellen er ret sød. Man kan ikke spise en stor portion.
Uhm ris a la mande med karamelsauce smager rigtigt lækkert, Hvis du er vild med karamel, vil du elske denne dessert.
Den iskolde cremede ris a la mande og den søde kolde karamelsauce klædte bare hinanden. Måske man også kan servere desserten med lun karamelsovs? Eksperimentér gerne.
Prøv den også med denne chokoladesovs eller denne jordbærpure eller denne saltkaramelsauce
1.

2.

3.

Det ville pynte med lidt mandelsplitter eller grofthakket chokolade ovenpå desserten, så gør du gerne det.
En nem og enkel dessert og rimeligt billig også. Prøv den sommer, vinter, forår, eller til jul? Du bliver vild med den, er jeg sikker på 🙂
Prøv også denne risifrutti med jordbær/rabarber kompot, denne med kondenseret mælk eller denne risalamande med appelsinsauce og brændte mandler.
Få flere gode opskrifter på eller med risalamande her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.
