Softice med jordbær. Uhm her får du opskriften på en nem jordbærsoftice, du kan lave med købt vaniljeis, fløde og jordbær.
Win win! Man kan lave den lækreste hjemmelavede softice super nemt, af den vaniljeis du kan købe i butikkerne.
Hvis du så også lige har en smule jordbærsovs, eller jordbærpuré, så kan du lave den dejligste jordbær softice. En nem biillig dessert, som du får opskriften på her.
Denne sommer har jeg eksperimenteret med de hurtige “is-løsninger”.

Rørt vaniljeis med fløde giver den lækreste softice, der er smager så godt og som er meget billigere at lave, end den softice man kan købe.
Den eneste kunst er, at man skal være lynhurtig, for softicen smelter hurtigt, især hvis der er sommervarmt.
Du kan putte softicen i en sprøjtepose med sprøjtetylle og så fryse den 15-30 minutter, så kan du sprøjte softicen ud i isvafler, helt som de gør i isbutikken. 
Min jordbær softice nåede at smelte lidt på terrassen, før jeg nåede at tage billeder af den, men opskriften skal du da ikke snydes for. Det er nemlig bare den lækreste is! Helt fri for tilsætningsstoffer.
Den må du prøve. Din familie vil juble, hvis du tryller en portion. Populær bliver du – og isen – helt sikkert.
Hjemmelavet softice skal laves og spises lynhurtigt, men den smager så godt, at du kan være sikker på, at den også bliver lynhurtigt spist.
Jordbærsofticen vil du nemt kunne trylle om til en lækker jordbær milkshake også. Bare tilsæt 3-4 dl mælk med når du pisker fløden og jordbærsovsen i.
Få tips til flere lækre opskrifter med is og milkshake nederst i dette indlæg.
Dagens opskrift er rigtig nem og du får den lige her:
