Cookies med chokolade og hasselnødder – sprøde og nemme

  • Cookies med chokolade og hasselnødder - nemme og sprøde

Cookies med chokolade og hasselnødder - nemme og sprødeVi har haft den skønneste dag i sommerhuset i dag. Søde kaffegæster, gåtur i skov og ved strand, tur til stendysserne og ved du hvad? Solen skinnede! Wee – jeg er totalt fan af det dér efterårsferie altså 🙂 2016-10-20-17-22-32Der blev kræset om kaffegæsterne med cookies og æblecrumble. Crumblen var et hit og du kommer selvfølgelig til at høre om den en af de nærmeste dage.

Vi starter med cookies’ene i dag. Sprøde og lækre chokoladecookies der oven i købet er mega nemme at lave.

Det er denne cookieopskrift jeg har videreudviklet lidt på. Jeg synes da bare lige vi trængte til en chokoladevariant i dagens anledning  🙂Cookies med chokolade og hasselnødder - nemme og sprødeJeg har tilsat lys chokolade og hasselnødder til dagens cookies, men brug bare den chokolade og de nødder du lige har på lager. Mandler kan også fint bruges. Kagerne kan også sagtens laves bare med kakao. Du bestemmer 🙂 dsc_2583

Jeg iler med at bringe dig opskriften her:

Cookies med chokolade og hasselnødder - sprøde og nemme
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Cookies med chokolade og hasselnødder - sprøde og nemme
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 50 stk
Det skal du bruge:
  • 4 æggeblommer
  • 4 dl flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Et lille knivspids salt
  • 3 dl hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 3 spsk kakao
  • 125 gram smeltet smør
  • 150 gram grofthhakket chokolade (eller mere)
  • 2 håndfulde grofthakkede hasselnødder
Sådan gør du:
  1. Rør æggeblommer med flormelis og vaniljesukker
  2. Smelt smørret i mikrobølgeovnen og rør det i.
  3. Bland natron, salt og kakaopulver med hvedemelet og tilsæt det æggeblandingen
  4. Hak chokoladen og hasselnødderne groft og tilsæt
  5. Sæt cookies på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug to teskeer og lav god afstand. Der kan være 25 cookies pr. bageplade og der bliver 50 i alt af denne portion.
  6. Sæt bagepladerne i en 175 grader varm ovn (varmluft) og bag dem ca. 8 minutter. Hold godt øje. Det er svært at se hvornår chokoladecookies har fået nok.
  7. Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i en kagedåse. De bliver først sprøde når de er helt afkølede. Er dine cookies fortsat for bløde, så bag dem yderligere 3-5 minutter

Cookies med chokolade og hasselnødder - nemme og sprødeHvorfor nu cookies kun med æggeblommer tænker du nok? Jo ser du, jeg har fundet ud af, at det giver “fladere” og sprødere kager.

Det dumme er jo lidt at man står med æggehvider til overs, medmindre du altså bruger de pasteuriserede æggeblommer fra bæger (det gør jeg ofte). Bare lige et tip til dig 🙂

Skulle du have æggehvider til overs, så kassér dem endelig ikke. Du kan bruge dem som ekstrafyld i tærter, i æggekage eller det helt oplagte valg: tryl marengs eller hvad med en lakrids-marengs-variant?dsc_2581

Dejen er rigtig nem at røre sammen og det kan snildt gøres bare med ske. Se selv her 🙂
dsc_2582Kagerne kan trylles lækre med de forhåndenværende lækkerier. Hvad med små skumfiduser måske? Hvad med peanuts og eller  hvid chokolade? Lidt tørret tranebær måske? Kun den søde fantasi sætter grænser.
dsc_2584Opskriften kan varieres i det uendelige. Du kan jo også bare lave en lys variant, ved helt at udelade kakao? Du bestemmer. Ja er det ikke rart helt selv at kunne få indflydelse? 🙂

Cookies med chokolade og hasselnødder - nemme og sprøde

Her ser du den nemme cookie-proces i billeder fra start til slut.

Lynhurtige kager, der nemt kan trylles hvis du får kaffegæster, ventede som uventede. Kagerne bliver knasende sprøde, når de er helt kolde, hvis de altså har fået lang tid nok i ovnen. De kan fint bages igen, hvis du synes de er for bløde.

Det gælder også hvis kagerne er blevet for bløde i kagedåsen. Læg gerne et stykke køkkenrulle ned i kagedåsen til kagerne, det opsuger noget fugt. Bare lige et tip til dig 🙂
Cookies med chokolade og hasselnødder - nemme og sprøde

Skøn, skøn efterårsdag og vi vandt et kvarters tid solskinslotteriet. Vildt! Når solen åbenbarer sig over landskabet er det virkelig som en åbenbaring. Man stopper op og kigger benovet. Hold fast, hvor er efterårslandskabet dog smukt, især i solskin.

Kan du mon fornemme det her?2016-10-20-17-15-03Jeg håber også sol-åbenbaringen må vise sig over dig. Et glimt, en antydning, en fornemmelse – en rigtig solstråle <3

Efterårshilsner fra mig til dig

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Louise 21. oktober 2016 af 07:25- Svar

    Uhm de ser gode ud.
    Du sætter bare klatter på bagepapiret og så flyder de selv ud eller trykker du ned lidt flade?
    Mvh. Louise

    • Gitte Hansen 21. oktober 2016 af 09:07- Svar

      De flyder selv ud 🙂
      Rigtig god fornøjelse med bageriet. Super lækre kager 🙂
      Mange hilsner Gitte

      • Louise 21. oktober 2016 af 10:23- Svar

        Mange tak for svar.
        De må prøves.

        • Gitte Hansen 21. oktober 2016 af 21:05- Svar

          Rigtig god fornøjelse Louise 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

Læg en kommentar