Boller med kærnemælk. Uhm, her får du opskriften på lækre sunde grovboller med kærnemælk.
Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

I dag får du opskriften på de lækreste grovboller lavet med kærnemælk. Kærnemælksboller – godt brød der mætter godt. Brød med kærnemælk bliver så svampet og lækkert.

Der er godt med fibre i disse boller, en masse havregryn og rugmel/ grahamsmel, så de mætter godt.

Der er også meget hvedemel i bollerne, så de bliver alligevel luftige og hæver flot op.

Dejen er nem og æltefri og bollerne kan du bare sætte på bagepladen med to spiseskeer. Helt uden dej på fingrene. Nemmere bliver det ikke.Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Bollerne vil være et hit til et brunchbord, som lidt grovere fødselsdagsboller, til sandwich og de er geniale som madpakkeboller også.

Hvis du gerne vil lave lyse kærnemælksboller uden groft mel og uden havregryn, så kan du få en god nem opskrift her.

Kærnemælk – eller andre surmælksprodukter – er godt at bruge i bagværk.

“Krummen” bliver svampet og fugtig og brødet udtørrer derfor ikke så nemt. Bollerne er friske i dagevis!

Der er ikke brugt fedtstof i bollerne. Det kan du sagtens udelade, hvis du bruger kærnemælk eller andet surmælksprodukt.Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Spring du bare på opskriften. Den er nem og du får den lige her.

Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme grovboller.

Boller med kærnemælk og havregryn – nem opskrift

Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller
Bløde grovboller med havregryn og kærnemælk
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 15 minutter
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Boller opskrift på grovboller med kærnemælk
Portioner: 30 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter kærnemælk andet surmælksprodukt kan bruges men også bare mælk eller vand
  • ½ liter kogende vand
  • 50 gram gær
  • 2 spsk sukker eller 2 spsk honning
  • 3 tsk salt
  • 150 gram grahamsmel - (ca. 2½ dl) kan erstattes af fuldkornshvedemel, rugmel eller ekstra hvedemel.
  • 300 gram havregryn - (ca. 10 dl) jeg brugte finvalsede
  • 1,4 kg hvedemel ca.
  • Pensling: Sammenpisket æg eller mælk. Kan også bages uden pensling.
  • Drys: Sesam, chiafrø, solsikkekerner eller græskarkerner.

Sådan gør du

  • Hæld kærnemælk i en skål og tilsæt kogende vand, til massen bliver lunken og du kan røre gæren ud heri. Tilsæt sukker eller honning.
    Boller opskrift på grovboller med kærnemælk
  • Tilsæt rugmel, havregryn og salt og rør nu hvedemel i. Dejen bliver hård, fast og klistret. Du behøver ikke ælte den. Dejen kan røres ved håndkraft eller med køkkenmaskine.
    Boller opskrift på grovboller med kærnemælk
  • Tildæk skålen med et viskestykke og stil nu dejen til hævning et lunt sted i ca. 35-45 minutter eller ca. til dobbelt størrelse. Lad gerne dejen hæve i solen, foran brændeovnen eller i ovnen på 30 grader (ikke varmluft).
    Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller
  • Sæt boller på bagepladen på 2 spiseskeer. Lad bollerne efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter. Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg og drys med korn/kerner efter eget valg. Jeg brugte chiafrø og sesamfrø
    Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller
  • Bag bollerne ca. 18-20 minutter midt i ovnen ved 200 gr. varmluft (225 gr. alm. ovn) eller til bollerne er sprøde og gyldenbrune. Bagetiden afhænger af bollernes størrelse.
    Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller
  • Lad gerne bollerne dampe lidt af, før du skærer dem over. Nydes lune.
    Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Noter

Bollerne kan også bages kun med hvedemel. Tilsæt evt. smag til bollerne, f.eks. banan, skinke, soltørrede tomater?
Kan også bages som franskbrød eller flutes. Tilpas bagetiden.
Bollerne kan holde sig friske i 2-3 dage, men de kan også fryses.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Grovboller med kærnemælk – luftige grovboller med havregryn. Nemme, lækre boller

Duften af hjemmebag spredte hygge og vi samledes omkring spisebordet i sommerhuset.

Bollerne vakte jubel kan du tro. De blev så flotte, så brug du også gerne tricket med at pensle bollerne med æg og drysse med farverigt drys.

Efter at mine børn er flyttet hjemmefra, har vi efterhånden fået skabt os en lille tradition.

Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Når de har været på besøg, og tager hjem igen, så bager jeg altid en stor portion boller.

Bollerne spiser vi til frokost og resten får mine børn med hjem. En hilsen med hjem fra mor. Skønt! 🙂

Mine børn sætter virkelig pris på hjemmebag. De har fundet ud af, at de boller man kan købe i supermarkeder, slet ikke kan leve op til de hjemmebagte.

De købte boller mætter ikke nok og faktisk er de også ret dyre. Prisbevidste er begge mine børn efter flere år på SU.Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

I weekenden bagte jeg derfor denne portion grovboller og vi spiste varm leverpostej med rødbeder til. Helt som da de var små, og boede hjemme.

Det er så smart at leverpostejen kan bage i ovnen imens bollerne blev færdige. Ikke et øje var tørt. Skønt at kunne glæde de voksne børn. Det var en super hyggelig stund, der bragte barndomsminderne frem.

Vi snakkede om alle de søndage, hvor det havde været menuen, da de boede hjemme. Faktisk spiste vi det vist næsten hver søndag. 🙂

Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Skønt at man med mad – og gode dufte fra køkkenet – kan vække gode minder.

En rar tanke for mig, at mine børn måske vil mindes vores søndage sammen resten af deres liv.

De vil huske tilbage, når de fremover får serveret boller med varm leverpostej <3

Boller med kærnemælk & havregryn - grovbollerJeg er vild med mine børn og vild med at have dem på besøg hjemme.

Vi nyder bare vores samvær, hvad enten det er snak, grin, spil, skovture, udflugter, TV eller samvær om en portion hyggelige grovboller.

Mine børn fik fyldte poser med grovboller med hjem.

En skøn tanke, at de i et par dage kan “få en hilsen med hjemmefra i madpakken”. Honning fik de også med hjem og hjemmelavet marmelade også.

Forkælede børn? Ork nej. Curling mor? Ork ja 🙂

Hvis du også har en familie, eller gode venner, du også gerne vil forkæle, så stik dem gerne en pose nybagte boller. Altid et hit.

God fornøjelse med bageriet til dig 🙂

Prøv også disse skagenslapper, disse med havregrød eller disse med yoghurt og havregryn.

Indlægget og opskriften er revideret og opdateret 3.8.25 med nye billeder. Jeg har bagt bollerne med grahamsmel i stedet for rugmel, bagt dem ved højere temperatur, penslet med æg, i stedet for mælk og drysset med andet drys. 

Boller med kærnemælk & havregryn - grovboller

Sådan ser bollerne ud, når du pensler dem med mælk i stedet for æg og bager dem ved lidt lavere temperatur.

Få flere gode nemme opskrifter på grovboller her:

1.

Boller med rugmel - opskrift på grovboller
Lækre, bløde grovboller bagt med rugmel, hørfrø og Manitobamel
Se opskriften her
Grove boller med rugmel og hørfrø - nemme, bløde og lækre

2.

Grovboller med havregryn - nem opskrift
Grovboller med havregryn - nemme, bløde og lækre
Se opskriften her
Grovboller med havregryn, bløde og lækre

3.

Nemme grovboller uden æltning - hurtige boller
Lynhurtige grovboller uden æltning
Se opskriften her
Nemme grovboller uden æltning - hurtige boller

4.

Grovboller uden hævning - nem opskrift
Lynhurtige boller med havregryn - uden hævetid
Se opskriften her
Grovboller uden hævning - nem opskrift

5.

Speltboller - boller med speltmel og havregryn
Lækre grovboller med speltmel og havregryn
Se opskriften her

6.

Groft brød og boller med rugmel og havregryn
Lækre nemme grovboller og groft brød med rugmel og havregryn
Se opskriften her
Groft brød og boller med rugmel og havregryn

7.

Langtidshævede boller med havregryn - opskrift
Sprøde nemme langtidshævede boller
Se opskriften her
Langtidshævede boller med havregryn - opskrift

8.

Grove burgerboller med rugmel og havregryn - opskrift
Lækre bløde burgerboller med rugmel og havregryn
Se opskriften her
Grove burgerboller med rugmel & havregryn

9.

Boller og brød med tykmælk - uden æltning
Nemme lækre brød og boller med havregryn
Se opskriften her
Boller og brød med tykmælk - uden æltning

10.

Burgere med kylling i grove burgerboller
Kyllingeburgere i grovboller af havregryn og Manitobamel
Se opskriften her

11.

Grødboller - opskrift på grovboller med grød
Svampede grødboller med grød
Se opskriften her
Grødboller - opskrift på grovboller med grød


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.