Madplan uge 11. Her får du en masse gode, nemme opskrifter på billig aftensmad til en ny uge. Rigtig god familie mad.
Så er jeg klar med en ny madplan til dig. En håndsrækning til dig og din familie derhjemme. Måske I kunne bruge lidt inspiration til aftensmaden derhjemme?

Med en madplan, kan du planlægge ugens indkøb i ro og mag. Mindre stress på i hverdagen – det vil jeg gerne medvirke til at I får derhjemme. 🙂
Hvis I har madrester tilbage, så spring gerne en maddag over eller snup en restedag.

Madplanerne er gratis at bruge. Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nyhedsbrevet. Du kan tilmelde dig her: https://nogetiovnen.dk/nyhedsbrev/
Tjek også madplanerne fra andre uger ud. Dem kan du se ved at klikke lige her
Her får du opskrifter på nem aftensmad til hele ugen plus ugens nemme bonusopskrifter. Se opskrifterne med billeder og med beskrivelse af tilbehør nedenfor.
- Mandag: Mørbradgryde med bacon og cocktailpølser
- Tirsdag: Frikadelle/kødboller a la Ikea med kartoffelmos
- Onsdag: Gulerodssuppe med kokosmælk og ananas med hurtigt madbrød
- Torsdag: Pasta i ovn med kylling – one pot
- Fredag: Hjemmelavet pølsemix
- Lørdag: Gullash med ris og ugens grønt
- Søndag: Kyllingekarbonader med stuvede ærter.
Ugens bonusopskrifter:
- Dessert: Vanilje panna cotta
- Kage: Falske makroner
- Brød: Vaniljeboller
- Madspildstip: Pestobrød med tomat og ost
- Ugens grønt: Græsk salat med feta og oliven
- Ugens airfryer: Gulerødder i airfryer med honning og timian
Madplan uge 11 – få gode nemme opskrifter her
Mandag: Mørbradgryde med bacon og cocktailpølser
En skøn mørbradgryde med bacon og cocktailpølser – altid et hit. Servér gerne ris eller pommes frites til.

Tirsdag: Frikadeller/kødboller a la IKEA med hjemmelavet kartoffelmos
Da mine børn var små, lokkede vi dem til en tur i IKEA, med de populære svenske kødboller.
Nu har jeg prøvet at lave dem selv. Servér gerne frikadellerne med hjemmelavet kartoffelmos, tyttebær og flødesovs til.


Onsdag: Gulerodssuppe med kokosmælk og ananas – med hurtigt madbrød
Denne suppe er skøn og meget nem at lave. Måske du synes det lyder som en spøjs blanding? Tro mig, den er mega god!


Torsdag: Pasta i ovn med kylling – nem one pot ret
Denne one pot pasta i ovn er super nem at lave og alt bliver færdigt i ét fad, både kylling, pasta og grøntsager.
Perfekt som nem aftensmad på en træt fredag. Mad alle i familien vil elske.

Fredag: Hjemmelavet pølsemix
Hjemmelavet pølsemix er super nemt at lave og smager så godt. Meget billigere end pølsemandens, og sundere også. Skal du kun bruge en lille portion, så kan den laves i airfryer.
Servér gerne rå løg og karryketchup til.

Lørdag: Gullash med ris og ugens grønt
En perfekt weekend ret, der bliver bedre jo længere tid den simrer. Måske du kan finde et godt tilbud på skært oksekød eller andre udskæringer?
Er kødet for dyrt, så kan retten sagtens laves med kylling eller svinekød også.
Nyd denne gullash med ris eller kartoffelmos. Servér gerne ugens grønt til.

Søndag: Verdens bedste lasagne med tomatsalat med mozzarella
Skønt med weekend og god tid til at lave langsommelig mad, f.eks. denne skønne lasagne.
Der er godt med gulerødder i, til at supplere det dyre hakkede oksekød.
Lav f.eks. et bradepande hvidløgsbrød imens ovnen er igang. Det smager nemlig skønt til lasagne. Servér f.eks. en tomatsalat med mozzarella til.
1.

2.

3.

Denne uges bonusopskrifter:
Ugens dessert: Vanilje panna cotta
Den nemmeste flødedessert, som jeg bare pyntede med mandariner.

Ugens kage: Falske makroner
Knasende sprøde småkager, der smager skønt. En god, gammeldags småkage.

Ugens brød: Vaniljeboller
Faktisk er disse en mellemting mellem brød og kage. Søde vaniljeboller, der smager skønt med smør på. Nyd dem til morgenmad, eller som lun eftermiddagsbolle med smør på. Også et hit i madpakken.

Madspildstippet denne uge: Gratinerede pestobrød med ost og tomat
Har du en rest brød til overs, så prøv disse lækre pestobrød

Ugens grønt: Græsk salat med feta og olien
Græsk salat er en meget nem salat, der smager af sydens sommer og sol. Denne salat vil passe perfekt til ugens flere af ugen retter, lasagnen f.eks.?

Ugens airfryer opskrift: Gulerødder i airfryer med honning og timian
Gulerødder kan tilberedes, så de kommer til at smage som den lækreste snack! Prøv disse gulerødder i airfryer. Kan også laves på pande eller i ovn.

Fakta om madplanerne på nogetiovnen.dk
- Spar penge med en madplan og reducér impulsindkøb og udgifterne til takeaway
- Alle de opskrifter, du finder på nogetiovnen.dk, er nemme billige retter. De ingredienser, du skal bruge, kan du købe i alle supermarkeder.
- Madplanerne vil jeg udgive hver fredag. Klar til brug, for jer, der køber stort ind til den kommende uge, i weekenden.
- Du får opskrifter på retter til alle ugens 7 dage
- I madplanerne vil der være forslag til både hovedretter, tips til tilbehør og salater, du kan servere til. Dvs. en komplet menu.
- Der vil også være ugens stop madspildstip, en lørdags dessert, ugens brød og ugens kage.
- Opskrifterne jeg udvælger, vil afspejle årstid og sæson, så de råvarer, der er nævnt, kan købes rimeligt billigt.
- Om sommeren, vil der f.eks. være mere fokus på grillretter og om vinteren mere fokus på simremad og gryderetter
- I vinterhalvåret, vil der være en ugentlig suppedag
- Hver uge vil der være en ret til en kødfri dag
- Som hovedregel, er retterne være til 4 personer. Nogle dage, vil I kunne have mad til 2 dage, eller til frokost dagen efter. Har I mange rester, så erstat én af maddagene med en restedag.
- Med tiden vil du kunne plukke i andre ugers madplaner og selv sammensætte din egen madplan.
Abonnerer du på nyhedsbrevet i forvejen, så får du automatisk den nye madplan, i det nyhedsbrev der udkommer lørdag morgen.
Feedback til madplanerne modtages altid gerne. Bare skriv en kommentar under madplanen, så får jeg direkte besked.





