Pizza á la flammkuchen – en sprød og lækker pizza med skinke, rødløg, mozzarella og  ylette i stedet for tomatsovs.

Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

I dag skal du høre om den lækreste pizza. En sprød bund lavet af sigtemel og fuldkornshvedemel og på toppen det lækreste fyld.

En enkel pizza, der var nem at lave og som rækker til to dage.

Hvad er flammkuchen eller tarte flambee og hvordan smager den?

Flammkuchen – som den kaldes i Tyskland, er en sprød og lækker pizza med skinke el. bacon og rødløg og fromage blanc i stedet for tomatsovs.

Flammkuchen spises meget i Tyskland og i Frankrig, hvor den kaldes Tarte Flambeé.

I en oprindelig flammkuchen bruger man et strejf muskatnød. Du kan også sagtens bruge krydderurter som oregano, basilikum eller rosmarin, hvis  du foretrækker det. Du bestemmer.

Smager den godt sådan en flammkuchen?

Jep det gør den! I min version har jeg brugt ylette, men kombinationen af sprød skinke, stegte rødløg og mozzarella er bare skøn. Den må du prøve. Den smager godt og fungerer rigtigt godt som pizza også.

Ylette kan erstattes med fromage frais, fromage blanc, kvark eller creme fraiche. Surmælksproduktet gør pizzaen ekstra saftig/cremet og bunden bliver sprød alligevel.Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

JOpskriften får du lige her. Eksperimentér gerne med topping.

Jeg brugte serranoskinke, rødløg, mozzarella og ost. Du kunne have brugt alt muligt andet: peberfrugt, oksekød, pepperoni, eller kartoffelskiver, så du har en lækker kartoffelpizza. Brug bare dit yndlingspizza-fyld 🙂

Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

Opskriften på de lækre pizzaer a la flammkuchen får du her:

Pizza a la flammkuchen med skinke og løg – tarte flambee pizzaer – få opskriften her

Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
Lækre sprøde bradepandepizzaer med skinke og rødløg
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
Portioner: 3 store pizzaer
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Pizzadej:

  • 6 dl. lunkent vand
  • 50 gram gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk olie kan udelades
  • 200 gram fuldkornshvedemel eller grahamsmel Andet groft mel kan bruges
  • 600 gram sigtemel - kan erstattes med almindeligt hvedemel eller gerne Manitobamel, Tipo 00 eller durummel
  • 400-600 gram hvedemel

Pizzafyld:

  • 300 gram serranoskinke skinketern eller bacon kan bruges i stedet
  • 4 dl. ylette eller fromage frais fromage blanc, kvark eller creme fraiche. Kan erstattes med tomatsovs
  • 2 rødløg i tynde skiver almindelige løg kan også bruges
  • 500 gram champignon eller 2 glas afdryppede
  • 250 gram mozzarella revet mozzarella, havarti eller 2 mozzarellakugler
  • Salt/peber
  • Oregano, rosmarin, basilikum eller lidt muskatnød friske eller tørrede krydderurter

Sådan gør du

  • Lun væsken og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker og evt. olie. Tilsæt mel og salt og gem lidt mel. Jo mindre mel, jo bedre pizzaer.
  • Rør pizzadejen, og brug gerne din røremaskine. Ælt gerne dejen i 10  minutter og tilsæt mel, til dejen slipper fad og fingre.
    Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
  • Stil dejen til hævning i 1 time (eller i en halv time i ovnen på 30-40 grader)
    Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Rul pizzaerne ud. Jeg lavede 3 pizzaer af denne portion. Rul dejen ud til 4, for en tyndere bund.
  • Pens ylette ell. lignende på pizzaerne.
    Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
  • Læg serranoskinke på pizzaerne og fordel mozzarellatern, rødløgsskiver og champignon på toppen. Drys med revet ost, salt og peber og rosmarin, oregano eller et drys muskatnød
    Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
  • Bag pizzaerne i ovnen i 15-20 minutter (ca.) ved 225 grader varmluft. Hold øje med pizzaerne. De er færdige, når de er sprøde og gyldne.
    Pizza a la flammkuchen med skinke og løg
  • Serveres gerne med grøn salat eller tomatsalat til
    Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

Noter

Fyldet kan sagtens udskiftes/varieres
Ylette kan erstattes med fromage frais, fromage blanc, kvark eller creme fraiche.
Kan også laves med tomatsovs
Pizzaerne kan fryses
Hvis du fordeler dejen på 4 bradepander, bliver bunden endnu sprødere
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde og lækre bradepandepizzaer med skinke, rødløg, mozzarella og champignon

Skønne lækre pizzaer, der er nemme at lave. Brug gerne din røremaskine, hvis du har sådan én.Pizza a la flammkuchen med skinke og løgJeg prøvede at gøre italienerne kunsten efter, og lave pizzabundende tynde og nøjes med max 3 slags fyld. De danske pizzaer bliver nemlig tit for overfyldte og bunden alt for blød, synes jeg?

Dagens pizza blev udrullet på 3 bageplader, men er du snu, og har du 4 bageplader, så rul dejen endnu tyndere ud, og få 4 pizzaer.

Pizzaen hér er jo ikke milimetertynd, men se lige for fin en struktur. Jeg tænker “krummen” blev så fin, fordi dejen blev æltet i 10 minutter? (sæt gerne køkkenmaskinen i gang).Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

Nyd pizzaerne lune og servér gerne en grøn salat. Rør gerne lidt krydderier i lidt creme fraiche eller ylette, så har du en lækker hvid dressing til din pizza og salatbar 🙂

Du kan også finde en opskrift på creme fraiche dressing her:

Creme fraiche dressing - nem og lækker opskrift
En nem og lækker basisopskrift på Creme fraiche dressing
Se opskriften her
Creme fraiche dressing - nem lækker opskrift
Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

Fyldet kan sagtens udskiftes/varieres og ylette kan erstattes med fromage frais, fromage blanc, kvark eller creme fraiche. Kan erstattes med tomatsovs

Jeg fik 3 store bradepandepizzaer ud af denne portion, men hvis du fordeler dejen på 4 bradepander, bliver bunden tyndere og sprødere.

Kig til pizzaerne mange gange, når du bager ved så høj temperatur. Ved 225 grader varmluft kan det være farligt at sætte sin lid til et minutur.Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

Pizzaerne bliver rigtigt lækre hvis du bruger f.eks. Manitobamel eller Tipo 00 mel. Durummel er også godt  Hvorfor brugte jeg så lige sigtemel?

Tja fordi det lige var i køkkenskabet og fordi jeg hverken havde durummel eller tipo00 på lager.

Sigtemel og fuldkornshvedemel er faktisk rigtigt fint til pizzaer, og så mætter pizzaerne lidt bedre, når der er fuldkorn i.

Pizza a la flammkuchen med skinke og løg

Ønsker du en endnu nemmere pizzabund, så prøv disse lækre tortilla flammkuchen pizzaer. Så nemme og lækre.

Tortilla flammkuchen - nem lækker pizza
Nem flammkuchen pizza på tortilla bund
Se opskriften her
Tortilla flammkuchen - nem lækker pizza

Kan I ikke spise op, så kan resten fryses eller bruges i madpakken dagen efter. En skøn og meget populær frokost, kan du tro 🙂

Pizzaerne vil også være et hit til børnefødselsdagen, buffebordet eller som tapas snack?

Sådan laver du pizza a la flammkuchen – tarte flambeé pizzaer med skinke og rødløg. Se billederne her:

Der er mange billeder, men det betyder ikke, at pizzaerne er svære at lave. Slet ikke. Bare spring på  🙂

Rigtig god fornøjelse med dine tarte flambee pizzaer.

Få flere gode nemme opskrifter på pizza her:

1.

Tortilla flammkuchen - nem lækker pizza
Nem flammkuchen pizza på tortilla bund
Se opskriften her
Tortilla flammkuchen - nem lækker pizza

2.

Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift
Nem pizza tilberedt i airfryer
Se opskriften her
Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift

3.

Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift
Nem og lækker bradepandepizza med bacon og mozzarella
Se opskriften her
Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift

4.

Pizza med rugmel - nem opskrift med bacon
Pizza - nem, sprød og lækker. Med rugmel, løg og bacon
Se opskriften her
Pizza - nem, sprød og lækker med rugmel, løg og bacon

5.

Pizza med havregryn - nem grov pizzadej
Nem pizza - af dej der ikke skal æltes. Sprøde, lækre pizzaer
Se opskriften her
Nem pizza - af dej der ikke skal æltes. Sprøde, lækre pizzaer

6.

Kartoffel pizza med havregryn - nem opskrift
Kartoffelpizza med havregryn og durummel - nem og lækker
Se opskriften her

7.

Pizza af koldhævet dej - nem pizzadej opskrift
Pizza af koldhævet dej - nem og hurtig pizza
Se opskriften her

8.

Pizza med oksekød, bacon og løg nem opskrift
Nemme hurtige pizzaer med oksekød, bacon og løg
Se opskriften her
Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift

9.

Pizza med pesto, kylling, løg og bacon - nem
Grove pizzaer med chilipesto, flødeost, kyllingebryst, bacon, peberfrugt og løg
Se opskriften her
Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og bacon

10.

Kartoffelpizza med mozzarella, løg og rosmarin
Sprød pizza med kartoffel, rosmarin, mozzarella og løg. De to andre pizzaer var med løg, bacon og peberfrugt.
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.