Pizza med Manitoba mel. Her får du opskriften på en nem bradepandepizza bagt med Manitoba eller Tipo 00 hvedemel.

Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

Vi har spist pizza i dag. En bestillingsordre fra sønnike.

“Kan vi ikke lave de dér pizzaer, der bliver rigtigt sprøde?”

Jo da, det kan jeg da og jeg ved heldigvis lige hvilke pizzaer han mener.

De hurtige pizzaer, hvor dejen bare skal smøres ud på en bageplade i et særligt tyndt lag. Dejen skal hverken æltes eller rulles ud.

Ja det lyder næsten for godt til at være sandt:-)Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

På denne måde kan du lave 3 bradepande-pizzaer til din familie på under 1 time alt inklusiv.

Jeg har skrevet om pizzaerne før under navnet pizzabrød, deep pan pizzaer, eller pizza foccacia.

Jamen de bliver jo ved med at være gode og jeg eksperimenterer jo lidt hver gang, så denne opskrift er også ny.

Det blev lækre pizzaer med bl.a. skinke, champignon og peberfrugt.

Fyldet kan udskiftes med andet fyld: De er også lækre med f.eks. pepperoni, parmaskinke, oksekød, bacon, kylling, kartoffel, cocktailpølser.

Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

Vi havde en tykmælksrest som jeg baserede dejen på. Tykmælk er godt i alle former for bagværk, men du kan også nøjes bare med mælk.

Jeg brugte også lidt mel fra mit Manitoba mel lager.

Hvad er Manitoba mel?

Manitoba mel indeholder meget protein og har en særlig god hæveevne og jeg har skrevet om melet før.

Denne meltype er perfekt at bruge i alle former for bagværk og i pizza også. Det gælder også Tipo 00 mel.

Manitoba mel kan købes i langt de fleste supermarkeder, men pizzaerne kan selvfølgelig også sagtens bages med almindeligt hvedemel. Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizzaOpskriften på pizzadejen er rigtig nem, for dejen skal bare smøres på bagepladen. Nemmere bliver det ikke.

Opskriften får du lige her:

Pizza med Manitoba mel – få opskriften på en nem bradepandepizza hér:

Lækre sprøde pizzaer med skinke og manitobamel
3 sprøde pizzaer med skinke og Manitoba mel
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza
Kategori: nemme pizzaer, pizza
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1,3 liter tykmælk kan erstattes med andre surmælksprodukter eller mælk/vand
  • 50 gram gær
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. citronsaft
  • 180 gram fuldkornshvedemel 3 dl - kan erstattes med andet groft mel eller f.eks. havregryn
  • 540 gram Manitoba mel / eller Tipo 00 mel eller almindeligt hvedemel - ca. 9 dl

Oliedyp:

  • dl olie raps- eller solsikkeolie
  • 4 fed pressede hvidløg
  • 3 spsk tørret oregano
  • 1 spsk hvidløgspeber
  • 1 tsk salt

Pizzafyld:

  • 200 gram ost revet
  • 4-600 gram skinke strimler eller tern
  • 500 gram champignon i skiver eller 2 glas
  • 2 løg i skiver
  • 1 peberfrugt i skiver

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i tykmælken. Tilsæt sukker og citronsaft
  • Rør fuldkornsmel, salt og Manitoba mel i.. Konsistensen bliver ca. som havregrød.
    Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza
  • Smør/træk dejen ud på bageplader beklædt med bagepapir i så tyndt et lag som muligt.
    Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza
  • Rør oliedyppen sammen og fordel den over pizzaerne med en dejspatel. Lad pizzaerne stå et lunt sted imens du gør fyldet klar.
    Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza
  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft ( (250 grader alm. ovn)
  • Fordel pizzafyldet på pizzaerne: Først ost så skinke, løg og peberfrugt. Andet fyld kan bruges
    Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza
  • Bag pizzaerne ca. 25-30 minutter v. 225 grader varmluft (250 grader alm. ovn) eller til de er sprøde og gyldne.
    Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza
  • Pizzaen klippes nemmest i mindre stykker og serveres straks. Servér gerne grøn salat til
    Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

Noter

Kan sagtens laves med almindeligt hvedemel også
Fyldet kan udskiftes med andet fyld: De er også lækre med f.eks. pepperoni, parmaskinke, oksekød, bacon, kylling, kartoffel, cocktailpølser?
Tykmælk kan erstattes med andre surmælksprodukter, eller mælk/vand
Fryseegnet
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nemme, sprøde lækre pizzaer med skinke, løg og peberfrugt – 3 bradepandepizzaer uden æltning og udrulningPizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

Hvad siger du så? En nem måde at lave pizza på synes du ikke?

Siden vi er begyndt at lave disse hurtige pizzaer, har vi ikke gidet at ælte og rulle pizzadej ud. Det er så nemt!

Prøv det. Jeg er sikker på du bliver begejstret for denne måde at lave pizza på. Så bliver det faktisk overskueligt at lave hjemmelavede pizzaer selv på en lang, sen og travl hverdag.

Sådan laver du de nemme bradepizzaer – se billederne fra start til slut:

Vi plejer at spise grøn salat til pizza, men i dag nøjedes vi med smørristede majs med salt.Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

En skøn menu og heldigvis er der pizza nok til i morgen også, til frokost eller til aften. Pizzaerne kan også fryses.

Vi får købt noget salat, det passer perfekt til hjemmelavet pizzaer. På dag 2 lunes pizzaerne nemmest i ovn v. 100 grader, på bagepapir. Så bliver de sprøde og lækre igen.

Pizza stykkerne er også gode i madpakkerne og mine børn elsker, når der er pizza i overskud.

Prøv også de nemme pizzaer på et buffetbord, til børnefødselsdagen, eller som “skrub-af-mad” en dag i har haft gæster.

De vil også være lækre som mad til studenterkørsel? Bare lige nogle ideer fra mig. Pizza med Manitoba mel - nem bradepandepizza

Flere skriver til mig, at efter de er begyndt at lave pizzaer på denne måde, så har de helt droppet den klassisk udrullede pizzzadej. Ja de ringer næsten heller aldrig til pizzamanden længere. 🙂

Mon ikke også du bliver fan af denne nemme pizza-fremstillingsmetode? Jeg tror det 🙂

Få flere gode nemme opskrifter på pizzaer her:

1.

Pizzaboller - nem foccacia pizza til madpakken
Nemme pizza boller med pepperoni og mozzarella
Se opskriften her
Pizzaboller - nem foccacia pizza til madpakken

2.

Hvid pizza med creme fraiche, kartoffel & bacon
Nemme hvide pizzaer med kartofler, bacon og creme fraiche
Se opskriften her
Hvid pizza med creme fraiche, kartoffel & bacon

3.

Flammkuchen - tarte flambee - hvid pizza
Nemme hvide pizzaer med løg, bacon og creme fraiche
Se opskriften her
Flammkuchen - tarte flambee - hvid pizza

4.

Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift
Nem og lækker bradepandepizza med bacon og mozzarella
Se opskriften her
Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift

5.

Pizza med rugmel - nem opskrift med bacon
Pizza - nem, sprød og lækker. Med rugmel, løg og bacon
Se opskriften her
Pizza - nem, sprød og lækker med rugmel, løg og bacon

6.

Pizza med havregryn - nem grov pizzadej
Nem pizza - af dej der ikke skal æltes. Sprøde, lækre pizzaer
Se opskriften her
Nem pizza - af dej der ikke skal æltes. Sprøde, lækre pizzaer

7.

Kartoffel pizza med havregryn - nem opskrift
Kartoffelpizza med havregryn og durummel - nem og lækker
Se opskriften her

8.

Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift
Nemme hurtige pizzaer med oksekød, bacon og løg
Se opskriften her
Pizza med oksekød, bacon & løg nem opskrift

9.

Pizza med pesto, kylling, løg og bacon - nem
Grove pizzaer med chilipesto, flødeost, kyllingebryst, bacon, peberfrugt og løg
Se opskriften her
Lækker grov pizza med kyllingebryst, chilipesto og bacon

10.

Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
Sprød pizza med kartoffel, rosmarin, mozzarella og løg. De to andre pizzaer var med løg, bacon og peberfrugt.
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.