Pastasalat med pestodressing. Her får du opskriften på en meget nem kold pastaret med pasta, pesto og creme fraiche dressing.
En cremet pestodressing vendt med kold pasta. Du kan lave den på få minutter og den smager skønt!
Her får du opskriften på det lækreste tilbehør, du kan servere både sommer og vinter. Pestodressingen består af pesto vendt med creme fraiche og den er så god!
Du kan sagtens bruge dressingen til andre retter også. Kartoffelsalat måske? Den vil også være fin at servere som dressing til grøn salat eller som dip til gnavegrønt.
Vi spiste pastasalaten som tilbehør til grillmad, men prøv den også til buffet og snup resten med i madpakken.
Du kan bruge alle slags grøntsager i pastasalaten. Måske du vil foretrække grønne grøntsager til grøn pesto?
Her brugte jeg rødløg, forårsløg og majs, fordi det var dét vi lige havde hjemme i sommerhuset.
Bare brug de grøntsager du har på lager, eller som er i sæson. Man kan også bruge edamamebønner, squash, peberfrugt eller grønne ærter?
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på lækre pastasalater.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Pastasalat med pestodressing – opskrift på nem pestocreme
Ingredienser
- 400 gram kogt kold pasta kan erstattes med f.eks. kogte kolde kartofler
- 400 gram creme fraiche kan erstattes med skyr, yoghurt naturel, græsk yoghurt el. lign.
- 200 gram pesto Ca. Jeg brugte basilikumpesto færdigkøbt, al slags pesto kan bruges
- 3 forårsløg
- 1 rødløg
- 200 gram majs kan ersattes med andre grøntsager: agurk, tomat, peberfrugter, asparges?
- salt/peber smag til
- frisk basilikum
Sådan gør du
- Kog pasta og lad den afkøle. Du kan stoppe kogningen ved at straks at overhælde pastaen med koldt vand efter kogningen. Rør creme fraichen med pesto og smag til med salt/peber.
- Snit forårsløg og rødløg og vend det i dressingen sammen med f.eks. majs eller andre grøntsager. Du kan sagtens tilsætte andre og flere grøntsager end jeg.
- Vend den afkølede pasta i dressingen og rør godt rundt, så dressingen fordeles godt. Smag til og tilsæt evt. ekstra krydderi. Pynt med friske basilikumblade og din pastasalat er klar.
Noter
Kan også laves med f.eks. kogte kolde kartofler. Tilsæt også gerne kylling, feta eller skinke.
Al slags pesto kan bruges, både købt og hjemmelavet. Prøv også denne pastasalat med tomater og rød pesto - lavet uden creme fraiche.Pasta med pestocreme er nemt og lækkert tilbehør – god til frokost eller som grilltilbehør
Denne pastasalat nød vi kold som tilbehør til en grillet steak.
Vi har en rest tilbage, så der er pastasalat til grillpølsen i aften. Den nemme pastasalat vil også være et hit at servere som tilbehør til gæster på et buffet bord måske?
Har du kogt pasta i forvejen, så kan du lave den på få minutter.
Hvis du tilsætter f.eks. kylling eller skinke, så kan pastasalaten serveres som måltidssalat? Den vil også være lækker med feta i.
Dressingen kan du også servere alene, som tilbehør til mange retter. Få opskrift på pestodressing her.
Hvis du rører pestoen op med olie i stedet for creme fraiche, så kan du servere pastasalaten varm. Få inspiration i denne opskrift på pesto pasta med tomater.
Jeg elsker bare pesto. Her brugte jeg bare en købe pesto, men du kan sagtens lave din egen.
Her brugte jeg basilikumpesto til pastasalaten, men du kan sagtens bruge al anden pesto, også persillepesto eller ramsløgspesto. Prøv også denne pastasalat med tomater og rød pesto?
Du kan sagtens eksperimentere med en mere fedtfattig version. Creme fraiche kan du erstatte med f.eks. yoghurt naturel, skyr eller græsk yoghurt?
Få inspiration i denne opskrift på sund kartoffelsalat med skyr og A38. Bare vend pesto i dressingen til kartoffelsalat. Nemt og lækkert. Det må du prøve.
Rigtig god fornøjelse med den nye pastasalat med pestodressing. Vi var vilde med den herhjemme og mon ikke også den bliver en succes hjemme hos dig. 🙂
Hvis du kunne tænke dig flere opskrifter på pastasalater, så klik her eller se med nedenfor.
Prøv også disse pastasalater:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.
