Pastasalat med soltørret tomat og tomater. Her får du opskriften på en rigtig dejlig sommer pastasalat med masser af tomater og forårsløg.
I weekenden spiste vi sommermad på terrassen. Jeg fandt på en nem og hurtig pastasalat vi kunne nyde i sommersolen. Opskriften vil jeg da straks dele med dig.
Vi havde masser af lækre tomater på lager og vi havde også lige et glas soltørrede tomater i olie og et par forårsløg. Perfekt!
Disse ingredienser dannede basis i denne lækre pastasalat, der var så super nem at lave.
Der var masser af smag i de solmodne tomater jeg brugte og det er der jo mest om sommeren. Det er derfor en rigtig god sommer pastasalat.
Den koncentrerede tomatsmag blev fremhævet af de solmodne tomater også. Olien fra glasset brugte jeg i marinaden til pastasalaten. Smart!
Så smagfuld en olie, så brug den endelig og stop madspild.
Du kan sagtens bruge andre og flere grøntsager end jeg. Denne pastasalat kan også sagtens nydes både kold og varm.
Faktisk så minder den lidt om denne varme pastaret med tomater, hvidløg og basilikum?
Tomat pastasalaten kan holde sig på køl i flere dage, så lav endelig en stor portion, så I har til flere dage. Pastasalaten er perfekt grill tilbehør og den er også god i madpakken. 
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Pastasalat med soltørret tomat & tomater – få en god nem opskrift hér

Ingredienser
- 500 gram pasta - kold kogt penne, skruer, tortelline eller andre slags. Frisk pasta kan også bruges. Kogte kolde kartofler, ris, bulgur også
- 6-7 tomater jeg brugte store solmodnede bøftomater skåret i smalle både.
- 100 gram soltørrede tomater i olie ca. Jeg brugte 20 stk, men du kan bruge færre
- 2-3 forårsløg skåret i tynde skiver. Kan udelades eller erstattes med f.eks. porrer/rødløg el. lign.
- evt. feta, mozzarella, ristet bacon, ristet kylling
Marinade:
- 4-5 spsk olie fra glasset med soltørrede tomater olivenolie el. lign. kan bruges i stedet
- 1-2 spsk æblecidereddike/hvidvinseddike/rød balsamico anden eddike kan bruges
- salt/peber smag til
- 1 tsk honning jeg brugte akaciehonning - et drys sukker kan også bruges
Sådan gør du
- Kog pastaen efter anvisningerne på pakken og lad den afkøle.
- Skær tomaterne i smalle både. Skyl forårsløg og skær dem i smalle skiver. Vend grøntsagerne med pastaen i en stor serveringsskål.
- Klip/skær soltørrede tomater i små strimler. Vend dem i pastasalaten sammen med 4-5 spsk olie fra glasset tomaterne har været i (el. anden olie).

- Bland æblecidereddike (el. lign.) med honning og vend det i salaten. Smag pastasalaten til med groft salt/peber

- Lad gerne pastasalaten trække i køleskabet til den skal serveres. Kan pyntes med friske krydderurter, gerne basilikum

Noter
Kan holde sig på køl i flere dage.
Kan også laves med rød pesto og/eller andet fyld f.eks. bacon, kylling, asparges, pinjekerner, saltmandler, feta, mozzarella? Pasta kan også laves med kogte kolde kartofler, ris, bulgur også.Pastasalaten kan også nydes varm, så minder den lidt om denne pastaret med tomater.

Sikke en nem tomatsalat med pasta. Smagfuld og med få ingredienser. Perfekt grill tilbehør
Denne salat var faktisk en god kombination af en pastasalat og en tomatsalat. Der er jo mange tomater i.
Det betyder at du faktisk ikke behøver servere ekstra grøntsager, når denne pastasalat serveres. Smart med nemt grilltilbehør, der er en lækker alt-i-én-ret.
Du kan sagtens putte flere grøntsager i. Den vil også være rigtig god med f.eks. grønne asparges.
Basilikum er rigtigt godt til tomatretter, så pynt gerne pastasalaten med frisk basilkum.
Jeg brugte persille og det smagte også rigtigt fint. Andre friske krydderurter kan bruges, hvis du har.

Kan man bruge andet fyld i pastasalaten?
Jeps. Pastasalaten med soltørret tomat er en meget enkel pastasalat du sagtens kan peppe op med flere ingredienser.
Det kunne være rød pesto, pinjekerner, saltmandler, feta, mozzarella?
Vil du gerne gøre salaten mere fyldig med f.eks. kød? Så prøv den også med f.eks. ristet bacon eller små stykker sprød kylling.
Prøv også denne caprese pastasalat med tomater og feta.
Kan pastasalaten laves med al slags pasta?
Jeps al slags pasta kan bruges: skruer, penne og jo faktisk også spaghetti eller makaroni. Frisk pasta kan selvfølgelig også bruges, gerne f.eks. tortellini med fyld.
Man kan også bruge kogte kolde kartofler, ris eller bulgur?
Jeg brugte denne Trofie pasta, som jeg havde købt på et italiensk marked, til en god pris.
Hvad er Trofie pasta?
Det er Gourmetpasta fra Toscana. Trofie betyder rulle og pastaen er fremstillet med en metode der bevarer hvedekimen. Der er lidt mere “bid” i denne pasta, men som sagt kan pastasalaten laves med al slags pasta.
Voila! Så nemt laver man denne pastasalat med soltørret tomat og friske tomater.
Uhm alle de lækre pastasalater man kan lave – prøv også denne lækre tomatsalat med citron.

Hvis du gerne vil se flere opskrifter på pastasalater, så klik her. Du kan også se et lille udvalg nedenfor:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

11.






