Syltede rødbeder. Juhuu jeg har prøvet at lave syltede rødbeder selv og det var jo bare super nemt!

Flere gange er jeg blevet spurgt: “Gitte hvorfor kan jeg ikke finde en opskrift på syltede rødbeder på nogetiovnen.dk?”

Ja det er faktisk også meget mærkeligt, at det først er nu, jeg har prøvet at lave syltede rødbeder selv!

Næsten ærgerligt vi er gået glip af så mange hjemmesyltede rødbeder i tidens løb?! De er jo bare SÅ gode og er slet ikke svære at lave.

Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

Det er faktisk meget nemt at lave gammeldags syltede rødbeder selv og de smager jo så meget bedre end dem man kan købe.

Et glas kan holde sig virkelig længe, så måske det er nu er slut med købe de syltede rødbeder? Jeg tror det. Hjemmelavet er bare bedst og så er de jo også helt fri for tilsætningsstoffer. Selvforsyning ja tak. 🙂

Spring du bare på, hvis du har rødbeder i haven. Hvis ikke, så kan de heldigvis købes billigt hele året rundt i supermarkedet. Særligt om efteråret, er de størst og billigst, her er rødbeder nemlig i sæson.Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

Mine svigerforældre var på besøg og jeg fik en stor pose rødbeder fra deres kolonihave. Skønt – heldige mig! Perfekt udgangspunkt for nye rødbede eksperimenter. Få tips til flere lækre opskrifter med rødbeder nederst i dette indlæg.

Jeg fik nogle gode fifs af min sylte kyndige svigermor. Klar til rødbede sylte start!

Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

NU skulle de hjemmesyltede rødbeder altså prøves og det er denne nemme opskrift du får i dag.

 Syltede rødbeder – få en god nem gammeldags opskrift på hjemmesyltede rødbeder her

Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift
Nem opskrift på hjemmesyltede rødbeder
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift
Portioner: 2 glas
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg rødbeder ca. vaskede, skrællede og skåret i skiver
  • 4 dl lagereddike
  • 4 dl sukker
  • ½-1 tsk salt
  • evt. Atamon

Sådan gør du

  • Vask og skræl rødbederne. Du kan også bare skrubbe rødbederne og koge dem med skræl. Koger du dem hele, skal kogetiden forlænges.
    Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift
  • Skær rødbederne i skiver og damp/kog dem møre. under låg i ca. 10 min. med salt. De skal stadig gerne have lidt "bid". Rødbederne behøver ikke være dækket helt med vand. Skold imens 2 store sylteglas, gerne med Atamon i vandet.
    Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift
  • Fordel rødbederne i glassene og skyl gryden. Hæld eddiken i gryden sammen med sukker. Kog lagen op, til sukkeret er helt smeltet. Hæld straks eddikelagen over rødbederne og sæt låg på glasset. Tilsæt evt. Atamon til lagen. Afkøl.
    Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

Noter

Kan også koges hele med skræl, og efter kogningen kan skrællen gnides af, rødbederne skæres i skiver og overhældes med eddikelage. 
Rødbedeskiverne kan også "koges" i mikroovn. Fordelen er her, at du kun skal bruge lidt vand og at mest mulige vitaminer/smag bevares.
Rødbederne kan holde sig flere uger uden Atamon. Skal de holde sig længere tid, så tilsæt gerne Atamon til eddikelagen, efter anvisninger på flasken. 
Du kan tilsætte div. krydderier til syltelagen:
Kardemomme, kanel, stjerneanis, peberrod, stødt nellike, ingefær, timian.  
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

Hjemmesyltede rødbeder er meget nemme at lave og smager meget bedre end dem du kan købe

Hvis man regner på det, så tænker jeg at det også er meget billigere at sylte sine egne rødbeder, fremfor at købe dem. De smager også så meget bedre og du ved hvad rødbedeglassene indeholder.

Jeg fulgte bare svigermors opskrift og brugte halv eddike/sukker. De gode gamle husmødre kan altså bare nogle gode tricks! Mormormad er altid en succes.

Du kan også tilsætte div. krydderier til syltelagen, hvis du er lidt frisk på at eksperimentere?

Man kan nemlig også lave syltede rødbeder med f.eks. kardemomme, kanel, stjerneanis, peberrod, stødt nellike, ingefær, timian? Så frisk har jeg dog ikke været i mit rødbede eventyr endnu, men jeg har smagt versionerne peberrods- og kanel versionen.

Det er smag og behag om man er til syltede rødbeder med krydderi, så prøv dig gerne frem.

Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

Jeg mindes at min mor kogte rødbederne med skræl og “smuttede” skrællen af efter kogningen? Jeg snød og skrællede og skar rødbederne i skiver fra starten.

Rødbederne er noget nemmere at håndtere på den måde synes jeg. Du skal kun have fat i dem én gang og så kan man slippe med meget kortere kogetid. Uha jeg synes bare de kogte hele rødbeder er noget så svære at holde fast på og skære ud?

Du bestemmer. Man kan sagtens bare skrubbe rødbederne og så koge dem med skræl og skære dem ud efter kogningen.

Rødbederne kan også “koges” i mikroovn. Fordelen er her, at du skal bruge lidt vand og at mest mulige vitaminer og smag bevares i rødbederne. Syltede rødbeder - nem gammeldags opskrift

Juhuu – nu kan jeg sige, at jeg er sådan en type der sylter mine rødbeder selv! 😀

Det er jo næsten lige så nemt som disse syltede rødløg. Første gang man prøver tænker man. Ej jamen var det bare så nemt?

Det er virkelig luksus, at man kan lave noget så lækkert så nemt og hurtigt.

Vi har tit været så heldige, at få et glas styltede rødbeder af mine søde svigermor. Herligt at jeg nu ved de er så nemme at lave selv – “arven” går på denne måde videre. TAK svigermor for rødbeder og gode fifs! 🙂

Uhm – vi elsker bare de syltede rødbeder på en rugbrødsmad med varm leverpostej, til stegt flæsk eller til frikadeller og kold kartoffelsalat.  Skønt at vi nu har 2 glas der står klar i køleskabet til rødbedelækkerier.

Måske jeg også skulle prøve at lave en portion syltede rødbeder til julefrokosten? Det ville da være et hit.

Rigtig god fornøjelse med rødbederne til dig. Spring du også bare på. 🙂

Prøv også denne friske rødbedesalat, en russisk salat eller denne gode rødbedetztziki.

Få flere opskrifter med rødbeder her:

1.

Rødbedetzatziki - nem tzatziki med rødbeder
Nem, smuk og lækker tzatziki med rødbeder
Se opskriften her
Rødbedetzatziki - nem tzatziki med rødbeder

2.

Rødbedebøffer - vegetarbøffer med rødbeder
Vegetarbøffer med revet rødbede, rasp og havregryn
Se opskriften her
Rødbedebøffer - vegetarbøffer med rødbeder

3.

Bagte rødbeder med feta - nem og lækker opskrift
Ovnbagte rødbeder med feta
Se opskriften her
Bagte rødbeder med feta - nem opskrift

4.

Rødbeder i ovn med honning - bagte rødbeder
Lækre ovnbagte rødbeder med honning og balsamico
Se opskriften her
Rødbeder - opskrift på bagte rødbeder med balsamico

5.

Rødbedefritter - bagte rødbeder med sesam
Bagte rødbeder er et hit. Prøv at lave rødbederne som fritter
Se opskriften her
Rødbede - pommes frites af rødbede

6.

Bagte rødbeder i airfryer - bagte rodfrugter
Lækre bagte rodfrugter i airfryer - søde rødbeder
Se opskriften her
Bagte rødbeder i airfryer - bagte rodfrugter

7.

Stegt flæsk med persillesovs og rødbeder
Stegt flæsk med persillesovs er en populær ret herhjemme
Se opskriften her
Stegt flæsk med persillesovs

8.

Leverpostej med bacon og champignon - opskrift
Varm leverpostej med bacon og champignon
Se opskriften her

9.

Rødbedeboller opskrift - boller med rødbeder
Nemme saftige boller med rødbeder, havregryn og solsikkekerner
Se opskriften her
Rødbedeboller opskrift - boller med rødbeder

10.

Russisk salat - nem opskrift på salat med rødbeder
Nem russisk salat med æble
Se opskriften her
Russisk salat - nem opskrift på salat med rødbeder


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.