Guacamole med skyr. Her får du opskriften på en nem og sund avocadodressing med skyr. God som dressing eller dip.
Det er nemt at lave denne guacamole og så smager det jo bare super godt. Kunsten er at finde avocado, der er perfekt modne. De skal være bløde, men ikke for bløde. Mærk på dem, før du går i gang. 🙂
Der er begrænset med kalorier i skyr, så denne er lidt sundere. Der er jo en del kalorier i avocodo, men det er sunde fedtstoffer, så bare spring på.
Skyr kan sagtens erstattes med f.eks. creme fraiche eller mayonnaise? Du bestemmer fedtprocenterne.
Avocadocremen kan nydes som tilbehør til f.eks. pommes frites eller som dip til gulerods- og agurkestave. Den er jo som altid også god til mexicanske retter, tortillas og wraps.
Opskriften er meget nem og du skal kun bruge disse få ingredienser:

Guacamole med skyr – opskrift på nem avocadodressing

Ingredienser
- 4 avocado modne
- 2½ dl skyr ca. kan erstattes af creme fraiche, fromage frais ell. lign.
- 1-2 fed hvidløg du bestemmer selv hvor kraftig du ønsker smagen
- Saften fra ½ citron eller 1-2 spsk citronsaft.
- Salt/peber.
Sådan gør du
- Mos avocadoerne. Bland skyr og citronsaft i og tilsæt et friskpresset hvidløgsfed.

- Smag guacamolen til med salt, peber og afkøl til den skal serveres. Hvis du ønsker en finere og mere cremet konsistens, så kan guacamolen blendes.

Noter
En sund avocadocreme med hvidløg, skyr og citron
Dressingen er nem og hurtig at lave. En lækker avocado dip, der er cremet i konsistensen.

Det må da næsten vist være den nemmeste opskrift i verden, eller én af dem?
Øj den avocadodressing smager godt! Så godt, at jeg næsten vil kunne spise hele skålen selv. 😀
Det sværeste bliver at finde de helt modne avocado. Jeg synes kunsten er at ramme lige nøjagtig den dag hvor en avocado er god.
Man kan have dem liggende stenhårde i køleskabet længe og vupti mærker man efter, så er de alt for bløde. Kender du mon det?

Gid du også må vinde i avocado lotteriet, så du kan få lavet den lækreste avocado-dip.
Jeg kan godt lide at en guacamole er lidt rustik i det, men du kan sagtens også blende guacamolen, så den bliver helt fin og cremet.
Hvis du ønsker din avocadodressing tyndere i konsistensen, så tilsæt bare mere skyr, citronsaft eller lidt vand.
Prøv også denne guacamole med tomat og rødløg – den er rigtig god og mere grov i konsistensen.
Denne mayo med avocado er også rigtig god.

Jeg fik et trick af en venlig bloglæser.
Hvis man blander avocadostenen i, efter guacamolen er blandet, så holder guacamolen sig frisk længere tid. På den måde kan du undgå, at den bliver brun i kanterne.
Med det trick vil guacamolen kunne holde sig 1 døgns tid i køleskab (under tætsluttende låg).
Guacomole kan spises som tilbehør til kylling, pommes frites, i burgere, grillretter, bulgur, tortilla? Tjek f.eks. lige disse opskrifter ud:
Lækre retter du kan servere til din guacamole med skyr:
1.

2.

3.

4.

5.

Få flere lækre guacamole opskrifter her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Så er der serveret. Rigtig god fornøjelse med din guacamole 🙂







Hej Gitte,
Det er også godt med hvidløg og/eller spidskommen..
Især spidskommen giver den “rigtige” mexicanske smag 🙂
Mums, intet slår en god gang guacamole. Og kalorierne i avocadoen er heldigvis helt ok – det er jo de monoumættede fedtstoffer frem for umættede, så jeg har stadig god samvittighed når jeg skovler det i mig! 😉
Jeg plejer i min guacamole at tilsætte fintskårne tomater og springløg og ikke mose avocadoen helt, så der er gode klumper at skovle op med mine nachos-chips! Lækkert.