Lækker rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

  • Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Endelig er der kage på bloggen igen. Sommerkage! Rabarberne i haven må vi jo endelig ikke glemme, heller ikke selvom de lige nu bliver udkonkurreret af jordbær/hindbær og andre sommersøde sæsonbær.

DSC_6413Rabarberne har det faktisk meget fint i haven – ihvertfald mine rabarber, som trives gevaldigt efter at have fået et skud ekstra jord og et par nye stiklinger ude fra mine forældre have. Vi er SÅ klar til flere kager, mine rabarber og jeg! 🙂

Dagens rabarberkage blev en rigtig lækker kage, med et strejf af kokos og marcipan og toppet med sprøde sukkersøde mandelstykker. Uhm en lækker kage, og nem at bage også. Kagen vil være perfekt at servere for dine sommergæster. Servér den gerne på terrassen i en solskinsstribe, hvis du er så heldig at kunne finde en sådan 🙂

DSC_6418Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Jeg iler med at bringe dig opskriften:

Lækker rabarberkage med kokos, marcipan og mandler
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 8-10 pers.
Det skal du bruge:
  • 3 æg
  • 100 gram sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100 gram smeltet smør
  • 50 gram kokosmel
  • 100 gram mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150-200 gram marcipan i tern
  • 100 gram grofthakkede mandler
  • 300 gram rabarber skåret i små stykker
  • Drys: perlesukker
  • Tilbehør: Flødeskum eller vaniljeis
Sådan gør du:
  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
  2. Smelt smørret i mikrobølgeovnen og vend det i æggemassen
  3. Bland mel, kokosmel og bagepulver og vend det i dejen.
  4. Rens rabarberne og skær dem i små stykker.
  5. Vend halvdelen af rabarberne i dejen sammen med marcipantern.
  6. Smør et tærtefad og hæld dejen heri.
  7. Hæld dejen i fadet og tryk resten af rabarberstykkerne godt ned i dejen.
  8. Drys med mandler og et drys perlesukker til sidst
  9. Bag kagen 35-40 minutter v. 175 grader varmluft.
  10. Kagen er færdig, når der ikke hænger dej ved strikkepinden
  11. Servér kagen lun gerne med iskoldt flødeskum til eller vaniljeis. Creme fraiche bliver for syrligt til rabarberkager, synes jeg.

Måske du har bemærket at mit vaniljesukker ser ret mørkt ud? En bloglæser skrev til mig i forundring og ja det er ikke helt almindeligt vaniljesukker jeg bruger, men koncentreret vaniljepulver. Bøtten ser sådan ud.DSC_6409Bourbonvanilje købt i Føtex mener jeg det var? Det er svært at nøjes med almindeligt vaniljesukker, når man først har prøvet den koncentrerede form. Rigtige vaniljestænger er jo nummer 1 men vaniljepulveret er bare lidt hurtigere at bruge. Jeg kan også anbefale dig den gode vaniljepasta fra Heilala – lækker og nem at bruge også.

Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Det blev en rigtig lækker kage, som vi stornød med flødeskum til, her i vores sidste ferieuge. Tænk at være hjemme en hverdag, drikke god eftermiddagskaffe og have god tid til at bage en eftermiddagskage? Ikke dårligt!

Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Der var rigeligt kage, da vi ikke er mange kagespisere i min familie. Naboerne blev forkælet med kagefad og sikke en jubel. Skønt at kunne vække glæde med kage og smart også at kunne fordele kalorieindtaget på flere af gadens beboere 😉

Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Her ser du kagebageprocessen fra start til slut. Vi har fået rigtig gode æg leveret via et familiemedlem. 1 æg=2 æggeblommer. Det må være høns der har det særligt godt? Jeg brugte 2 æg, men har noteret 3 æg i opskriften. Der var jo 4 æggeblommer altså? helt vildt. Fileme gode æg!

DSC_6417

Det er genialt at toppe kager med grofthakkede mandler med et sukkerdrys. Mandlerne bliver knasende sprøde og velsmagende. Jeg kan jo sagtens flotte mig med mandler og marcipan, nu vi lige har hamstret i Norge. Det var ikke mange kroner vi sparede på mandler, 250 gram for 24 kroner.mandler Ikke et fund for de penge, men nok til at vi alligevel købte 6 poser. Håber snart nøddeafgiften bliver sløjfet. Hvad med os amatørbagere, er der slet ikke nogen der har tænkt på os i nødde-sammenhæng? 😉

Der kommer gavmildt mandler på kagerne disse dage, og marcipan også. Marcipan er dyrt for dig at købe herhjemme, og det kan udelades, men altså, kagen bliver bare rigtigt god med marcipan! Er du marcipanfan som jeg, så tilsæt gerne, reducér evt. til 100 gram.
Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler Rabarberkage med kokos, marcipan og mandlerServerer du kagen helt lun, kan den godt være lidt porøs at skære ud. Den sætter sig lidt efter afkøling, men den smager allerbedst lun, så vær bare lidt forsigtig når du løfter kagestykket over på tallerkenen. Uhm en lækker kage altså! 
Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Dagens kage til kaffen. Med knasende sprød topping og flødeskum. Meget dejligt at være hjemme i eget køkken igen, faktisk 🙂

Håber vi har mange flere sommerkager – og sommerdage – i vente.
Rabarberkage med kokos, marcipan og mandler

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Louise 26. juli 2015 af 17:00- Svar

    Den bedste rabarberkage jeg nogensinde har bagt. Jeg udskiftede ca. 1/3 af hvedemelet med havregryn, da jeg syntes det giver en god smag, især til frugtkager – superlækker. Og den holder sig godt i køleskabet (så længe den altså kan holde, da den hurtigt bliver spist ;))

    Tak for lækker opskrift 😀

    • Gitte Hansen 26. juli 2015 af 22:37- Svar

      Hej Louise
      Lyder bare rigtigt lækkert og god ide med havregryn. Orv hvor flot, at det er den bedste rabarberkage du har smagt – den ligger også rigtigt højt placeret på min favortkagehitliste 🙂
      Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Laila 25. juli 2015 af 20:04- Svar

    Den fungerer også fint med en blanding af hindbær og rabarber (der var lidt lavvande i rabarber-beholdningen :-))

    • Gitte Hansen 25. juli 2015 af 20:48- Svar

      Hej Laila
      Orv ja, kan forestille mig at det blev en lækker lækker kage da! Supergod idé – tak for din feedback 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. tina nymann 22. juli 2015 af 09:08- Svar

    Nøjjj, hvor lækkert og mig som eeelsker rabarber:-)
    Det er den perfekte sommer ting, taaakkk-….

    • Gitte Hansen 22. juli 2015 af 16:52- Svar

      Ja denne kage må du da også prøve så 🙂
      Rigtig god fornøjelse
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar