Nudelsalat. Her får en en nem opskrift på en kold asiatisk inspireret nudelsalat. Nem sund og lækker salat med nudler.
Salaten består af kolde nudler, grøntsager og dressing med soya og sød chili dressing. Glæd dig. Denne asiatiske salat er super nem at lave.
Vi havde lige en rest kogte kolde nuder, et flot lille spidskål og gulerødder. Voila! En nem og billig salat og tjek da lige de farver! Wow! 🙂
Jeg tænker du både kan bruge risnudler og glasnudler til nuddel salaten. Jeg brugte Mie fuldkornsnudler.

Nuddelsalaten er perfekt som hovedmåltidssalat, som vegetarret eller som tilbehør til f.eks. kylling?
Som drys kan du bruge f.eks. saltede peanuts, saltmandler eller ristet sesam.
Det glemte jeg i skyndingen, men salaten smager altså rigtigt godt med, så gør du gerne det.
Jeg tænker du sagtens kan bruge andre grøntsager end jeg. Jeg valgte de mest farvestrålende jeg havde og brugte også forårsløg, som gav en god smag.
Fintsnittet porre vil også smage godt og tilsæt også gerne rød peberfrugt.

Den asiatiske dressing rørte jeg sammen af få enkle ingredienser. Samlet set tog nuddelsalaten ikke mange minutter at lave. 
Opskriften er nem og du får den lige her
Nudelsalat – nem opskrift på kold asiatisk nudelsalat

Ingredienser
Nudelsalat:
- 2-250 gram nudler koges og afkøles. Jeg brugte fuldkornsnudler. Kan erstattes med kogte kolde ris eller pasta
- 2-3 gulerødder snittet i tynde strimler
- 2 forårsløg snittet i tynde skiver. 1 porre kan også bruges
- 200 gram fintsnittet spidskål - ca. ¼ kål ca. gerne et lilla spidskål
- evt. ½-1 rød peberfrugt i smalle skiver
- evt. saltede peanuts
Asiatisk dressing:
- 5-6 spsk sød chilisovs smag til. Anden sur sød sovs kan også bruges. Afhænger lidt af hvor stærk din chilisauce er.
- 3 spsk soya smag til
- 1-2 tsk citronsaft eller limesaft
- 2 spsk olie raps- eller solsikkeolie eller anden olie. Sesamolie kan også bruges
- 1 tsk hvidløgspulver eller løgpulver eller 1 presset fed hvidløg
- salt/peber smag til
- 1 tsk sukker eller akaciehonning smag til
- evt. friskrevet eller stødt ingefær
Sådan gør du
- Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem afkøle. Du kan bruge en større/mindre mængde end jeg.
- Rør dressingen sammen ved at blande alle ingredienser. Smag til og tilsæt evt. ekstra af de forskellige ingredienser.

- Skyl gulerødder og spidskål og snit grøntsagerne fint. Skyl også forårsløgene og skær dem i tynde skiver. Bland grøntsagerne med de afkølede nudler. Tilsæt evt. også rød/gul peberfrugt

- Vend alle ingredienser godt rundt og bland med dressingen. Sørg for at dressingen fordeles godt. Smag salaten til og supplér evt. med ekstra soya/sød chilisovs. Nudelsalaten har godt af at trække lidt, men kan også serveres straks

- Drys gerne saltede peanuts eller salte mandler på før servering, men salaten kan også bare nydes som den er
Noter
Du kan bruge andre og flere grøntsager. Kan også laves med pasta eller ris
Nudelsalaten kan holde sig flere dage på køl i tætsluttende beholder. Servér gerne sur sød sovs til. Kan også laves som lun ret i wok
Kold asiatisk nuddelsalat – smager super godt og et flot syn på middagsbordet
Jeg er vild med sur sød sovs og de små kinabokse man kan købe. Stegte nudler er jeg også vild med!
Mon ikke vi også kunne lave denne nudelsalat som varm nudelsalat i wok? Det må vi prøve.
Dressingen er ihvertfald rigtig god og nudelsalaten enkel og hurtig at lave. Bestemt en opskrift jeg skal have eksperimenteret meget mere med.
Det er lidt smag og behag hvor sød/stærk man ønsker sin asiatiske dressing.

Mængden af sød chilisauce du skal bruge, afhænger også af hvor stærk din chilisauce er. Smag bare til, til slut. Nudel salaten trækker lidt mere smag, når den lige har stået lidt tid.
Hvis du ikke har nudler hjemme, så kan nudler sagtens erstattes med f.eks. kogt kold pasta eller kogte kolde ris.
Tips til hvad du kan servere til nudelsalaten:
Nudelsalaten kan du nyde som den er, som hovedret. Den vil være et hit som enkel vegetar ret, som ret til en kødfri dag. Du kan også bruge salaten som tilbehør til mange hovedretter?
Kan I ikke spise det hele, så kan resten spises til frokost dagen efter. Kan sagtens også tages med som “madpakke” salat til skole og job.
Salaten smager skønt som den er, men du kan også servere denne peanutbutter dip til. Den er også lækker med sur sød sovs til. 
Den vil også være lækker at servere til f.eks. disse stegte kyllingelår med soya og sesam eller kyllingeinderfilet med soyamarinade og sesam.
Servér også gerne sprød ristet kylling til. Du kan også riste svinekød med soya/sesam eller stege kebab kød og blande i salaten?

Hvis du er vild med nudler i asiatiske retter, så prøv også denne ret med stegte nudler.
Få flere opskrifter på lækre salater her:
1.

2.

3.

4.






