Aspargestærte. Uhm her får du opskriften på en smuk og lækker tærte med asparges og tomat. En nem vegetartærte.
Wow se lige hvor fin og dekorativ en tærte man kan lave med grønne asparges og små cherrytomater.
Den er bare så smuk, at den jo næsten ligner et helt kunstværk! Som en buket blomster. 🙂
I weekenden var Amanda hjemme på besøg og vi gik i køkkenet sammen, for at lave tærter til aftensmad. Så hyggeligt! 
Jeg lavede en kødtærte (som du nok skal få opskriften på), men Amanda lavede denne fine vegetartærte med asparges.
Heldige os. Det er aspargessæson og i butikken, kunne man købe 1 bundt asparges til kun 8 kr. pr. bundt. Jeg forkøbte mig, så vi tillod os at frådse lidt ekstra med aspargesene, i dagens anledning.
Vi brugte 500 gram asparges til denne tærte, så de blev lagt i lag. Det blev en god, fyldig tærte.
Du kan sagtens nøjes med mindre asparges, hvis du ikke lige har så mange at flotte dig med, som os.
Denne tærte vandt straks 1. præmien for den flotteste tærte. Ja tror det er den smukkeste tærte, vi nogensinde har lavet herhjemme.
Skønt når Amanda er hjemme og har lyst til at komme med i køkkenet.
Aspargestærten var smuk og god for både øje og gane, den smagte nemlig også mega lækkert. En smuk og lækker vegetartærte.
Jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.
Den er rigtig nem og du får den lige her: