Citron brownie – opskrift på hvid brownie med citron og marcipan. En skøn saftig citronkage eller citron mazarinkage.
En frisk og lækker kage med masser af citronsmag. Hvis du er vild med citronkager, vil du helt sikkert elske denne kage.
Jeg har brugt hvid chokolade til kagen, så det er en hvid brownie, en blondie eller en hvid chokoladekage, som kagen også kaldes.
En særlig svampet og sød citronkage, og med et frisk strejf af citron.
Jeg har også brugt tykmælk i dejen og surmælksproduktet gør kagen ekstra svampet.
Denne citron brownie er en nem bradepandekage, hvor der bliver kage nok til mange lækkersultne munde.
Kagen er en ret sød kage, så udskær kun kagen i små citronsnitter. Et enkelt stykke vil række til langt de fleste. Ideel som kagetapas eller som sød kage til buffet.
Citron brownie kagen er svampet og saftig i dagevis og den kan også fryses. Genial kage, jeg virkelig kan anbefale!
Kagen er næsten mazarin konfektagtig i konsistensen, da den både indeholder marcipan og hvid chokolade. Faktisk så kan du sagtens bage kagen uden marcipan og chokolade også.
Så bliver det bare en helt enkel og noget billigere citronkage a la denne.
Få inspiration til flere opskrifter på citronkager nederst i dette indlæg.
Citron brownie – opskrift på hvid brownie med citron
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Kagedej til citron brownie:
- 5 æg
- 200 gram smør
- 400 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 økologiske citroner både saft og skal skal bruges. Øko. appelsiner kan også bruges.
- 2½ dl tykmælk/yoghurt el. lign. Bruger du skyr, så rør det evt. ud i lidt vand før brug
- 400 gram hvedemel
- 1 nip salt
- 50-100 gram hvid chokolade fintrevet. Kan udelades
- 100 gram marcipan fintrevet eller udskåret i tern. Kan udelades
Pynt: Citronglasur med revet citron
- 200 gram flormelis
- 6-7 spsk citronsaft ca. saft fra 1 citron. Vand kan også bruges
- Revet citronskal revet citronskal fra øko. citron
Sådan gør du
Kagedej til citron brownie:
- Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen og pisk herefter æggene i, ét af gangen. Skyl citronerne og riv skallen og tilsæt til dejen. Pres herefter citronerne og rør saften ud i dejen.
- Rør tykmælk el. lign. i dejen.
- Sigt melet i og vend dejen med dejskraber. Tilsæt også et nip salt. Riv marcipan og hvid chokolade og vend det også i dejen. Kagen kan bages uden marcipan.
- Smør eller beklæd en bradepande med bagepapir og hæld dejen heri. Min bradepande målte 32x22 cm. Andre forme kan bruges.
- Bag kagen nederst i ovnen i ca. 25-30 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn. Bag den ikke for længe. Den skal være klæg og kun lige gennembagt a la mazarinkage. Tjek kagen undervejs med en tandstikker. Afkøl kagen.
Citronglasur:
- Skyl citronen og riv skallen, hvis du vil bruge den i glasuren eller som pynt. Pres citronen og rør nu citronsaften ud i flormelis, ca. 1 spsk saft af gangen, til passende konsistens.
- Smør glasuren ud på den afkølede kage. Fordel den revne citronskal på toppen.
- Lad glasuren stivne helt, før du udskærer citronsnitterne i små stykker. Jeg fik 24 stykker af denne portion. Udskær kun små tern, da kagen er ret sød, næsten mazarin konfektagtig.
Noter
Opbevar kagen tildækket. Den er saftig i flere dage. Fryseegnet, bedst uden glasur. Tilsæt evt. også hakkede mandler eller nødder til kagen. Kan også pyntes med f.eks. krymmel eller frysetørrede bær.
Hvid chokolade brownie med citron og marcipan – en lækker citron mazarinkage
Citronglasuren på toppen er hvinende syrlig og er et ekstra lækkert pift på den søde kage.
Du kan selvfølgelig sagtens pynte kagen med almindelig hvid glasur, hvis du foretrækker det.
Jeg har pyntet kagen med lidt revet citronskal, men du kan også pynte kagen med f.eks. krymmel eller frysetørrede bær, hvis du vil gøre den ekstra fin.
Prøv også denne version pyntet med påskeæg.
Denne citron brownie er perfekt som kage, når du får gæster til kaffebord.
Den vil pynte på et fødselsdagsbord og er også lækker at servere som dessertkage til en god kop kaffe.
Tips og variationer til opskriften på citron brownie:
- Du kan erstatte citron med appelsin eller lime – det giver en mildere, men stadig frisk kage.
- Tilsæt evt. lidt kokosmel i dejen, hvis du er vild med kokos.
- Hvis du vil have en mere cremet topping, kan du blande lidt smør og mascarpone eller flødeost i glasuren.
- Hak evt. lidt mandler, hasselnødder eller pistacienødder og vend dem i dejen for ekstra knas.
- Dejen kan bages som små citron brownie muffins, beregn lidt kortere bagetid. Få inspiration i denne opskrift.
- Tilsæt evt. lidt friske bær til dejen, f.eks. kirsebær, hindbær, blåbær eller brombær.
En frisk og sød kage, der vil være et hit på ethvert kaffebord.
Den smager virkelig skønt – en fornem luksuskage og en nem kage til mange.
Citron brownie kagen var et hit hjemme hos os. Jeg tænker den også bliver en populær kage hjemme hos dig.
Hvis du er vild med citronkager, så prøv også bloggens populære citronkage.
Prøv også denne citronkage med birkes eller denne med marcipan, uden citron.
Få flere opskrifter på citronkager her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.
