Kærnemælksfromage med rabarber kompot og crumble crunch. Sikke en nem lækker dessert med kærnemælk du får opskriften på hér.
Smagen af kærnemælk med citron og sød/syrlig rabarberkompot – det er smagen af sommer.
Fromage med kærnemælk er vist for mange en glemt og lidt overset dessert klassiker. Den kan vi sagtens lave meget mere i vores køkkener.
Det prøver jeg lige at inspirere og motivere dig til med denne opskrift. 🙂
Kærnemælksfromagen må du absolut prøve at lave. Det er nemlig en god nem dessert også til gæster.

Faktisk er kærnemælksfromage også en billig dessert at lave og der bliver dessert til mange, ud af en liter kærnemælk.
Du kan også bruge f.eks. koldskål, yoghurt, ymer el. lign. til desserten. Få tips til andre fromage opskrifter nederst i dette indlæg.
Der er husblas i kærnemælksfromage, men det skal du ikke frygte. Det er nemt at arbejde med husblas, når bare du lige følger mine få enkle trin i processen.
Denne fromage er uden æg og du skal bruge ganske få ingredienser. 
Kærnemælksfromage smager lækkert som den er. Den smager dog endnu bedre, hvis du topper den med f.eks. lidt rabarberkompot og crumble crunch?
Få tips i opskriften til hvordan du laver toppingen. Nederst i dette indlæg får du flere ideer til, hvad du kan bruge som topping.
Allerførst får den nemme opskrift på kærnemælksfromage. Den er skøn!
Fromagen har en syrlig, frisk, sød smag – én af mine yndlingsdesserter. Mormormad af allerbedste slags.

Opskriften er nem og du får den lige her:
Kærnemælksfromage med rabarber og crunch – nem opskrift

Ingredienser
- 4 blade husblas
- 3 dl kærnemælk kan erstattes med tykmælk/ymer/koldskål ell. lign.
- 30 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker smag til
- 2½ dl fløde piskefløde el. Cremefine
- 1-2 spsk citronsaft smag til kan evt. udelades
- 8 spsk rabarberkompot kan laves i mikroovn, ovn eller gryde. Andet kompot kan bruges - kan også udelades.
- 6 spsk Crumble knas kan udelades eller erstattes med andet drys: ristet havregryn, revet chokolade, krokant, brændte mandler
Sådan gør du
- Lav rabarberkompotten og lad den afkøle. Den kan laves nemt og hurtigt i mikroovnen. Lav crumble crunch og lad det afkøle. Udblød husblassen i vand i ca. 5-10 minutter
- Varm halvdelen af fløden op (det må ikke koge). Dryp husblassen af og pisk den ud i den varme fløde. Lad flødeblandingen afkøle lidt

- Pisk kærnemælk, sukker og vaniljesukker sammen i en skål (skal ikke lunes). Pisk nu resten af fløden og vend det i kærnemælksblandingen. Tilsæt den afkølede flødeblanding med husblassen i og smag til evt. med ekstra citron/vanilje

- Fordel fromagen på 4 dessertglas og stil til afkøling til den er stivnet (ca. 1 time). Pynt fromagerne lige før servering. Læg f.eks. et par spsk kompot på hver og drys evt. lidt crumble drys på.

Noter
Kan holde sig 1-2 dage på køl tildækket med film.
Kan laves med ymer, koldskål, yoghurt, skyr el. lign. Bruger du ymer/skyr skal du nok kun bruge 2-3 blade husblasIdeer til drys/topping til din kærnemælksfromage:
Jordbærkompot, æblekompot, krokant med mandlerFromage er en nem lækker dessert, du også kan lave med f.eks. koldskål, tykmælk, ymer?

Sikke en dessert succes!
Tro mig, desserterne er faktisk rigtigt nemme at lave. Det smarte er, at du kan bruge næsten alle slags surmælksprodukter.
Måske du kan nøjes med 2-3 blade husblas, hvis du bruger f.eks. ymer til desserten. Ymer og også skyr er jo lidt tykkere i konsistensen.
Hvis du har travlt – og har plads i din fryser – så kan du hurtigt få fromagen til at stivne på frost.
Den hurtigste måde at lave rabarberkompot på, er at lave den i mikroovnen. Få en god nem opskrift her.
Desserten kan også serveres med f.eks. jordbærkompot eller æblekompot? Bare brug hvad der er sæson for, eller hvad du lige har i din i have/frugtskål.
Som knas til toppen, har jeg lavet en hurtig portion af denne crumble crunch på panden.
Det dejligste hjemmelavede knas. Du kan også servere kærnekælksfromagerne med f.eks. ristet havregryn, krokant eller mandelknas på toppen.

Jeg portionsanrettede denne dessert i glas, men du kan sagtens servere den i en større serveringsskål.
Så vil den bare være lidt længere tid om at stivne, men du bestemmer. 🙂
Hvis du er vild med retro desserter i mormor mad kategorien, så prøv også denne appelsinfromage.
Få flere gode nemme fromage opskrifter hér:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.






