Kardemommekage. Få en god opskrift på kage med kardemomme her. En gammeldags kardemommekage er bare altid en klassiker. Den må du prøve. Duften der breder sig i huset, er skøn.

I dag får du opskriften på en rigtig nem og lækker kage med kardemomme, der vil passe perfekt til en god kop kaffe eller te.
Kardemommekagen er meget hurtig at lave. Du kan forenkle/peppe kagen op, alt efter hvor meget tid du har og hvor mange lækkerier du har i dine køkkenskabe.
Jeg lavede kardemommekagen med chokolade, marcipan og citronsaft og med mandler på toppen. Du kan også sagtens bare lave den med kardemomme alene – en skøn kage også i al sin enkelhed.
Brug gerne rigtige kardemommefrø, hvis du har .
Der bliver kage til mange og kardemommekagen er billig at lave, hvis du laver den uden marcipan og chokolade.
Rimeligt fedtfattig er kagen også, for der er kun brugt 125 gram smør til kagen, der rækker 14 pers. ca.
Kardemomme kagen er en rigtig nem tekage, hvor du bare skal bruge få og enkle ingredienser. Du har dem med garanti i dine køkkenskabe. Marcipan og chokolade er bare bonus, men som sagt kan det sagtens udelades.
Kagen er lækker og nem og hurtig at lave og du får opskriften lige her:
Kardemommekage med chokolade nem kage – få en god nem opskrift her

Ingredienser
- 2 æg
- 170 gram sukker ca. 2 dl
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 gram smeltet smør
- 360 gram hvedemel ca. 6 dl
- 2 tsk bagepulver
- 2-3 tsk kardemomme brug gerne rigtige kardemommefrø
- 2 ¼ dl mælk
- 2 spsk citronsaft kan udelades
- 100 gram chokolade (grofthakket) kan udelades
- 100 gram marcipan (revet) Mere kan bruges. Kan også udelades
- 2 håndfulde mandler (grofthakkede) til drys på toppen
- evt. perlesukker
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende

- Smelt smørret (gerne i mikroovnen) og rør det i dejen. Tilsæt evt. citronsaft (kan udelades)

- Pisk dejen - gerne med elpisker. Bland de tørre ingredienser: mel, bagepulver og kardemomme og venddet i dejen skiftesvis med mælken. Brug kun dejspatel nu

- Riv evt. marcipan og vend det i dejen.

- Hak evt. chokolade groft og vend det i dejen

- Beklæd et kagefad/lille bradepande med bagepapir og hæld dejen heri. Mit fad målte ca. 25x32 cm. Andre forme kan bruges

- Hak mandlerne groft og drys dem på toppen af kagen evt. sammen med perlesukker. Dette kan udelades og du kan pynte kagen med glasur i stedet.

- Bag kagen ca. 35 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når den er gennembagt og gylden/sprød på toppen.

- Nyd kagen lun eller afkølet

Noter
Kardemommekagen er en super nem kage at lave – og den smager skønt!
Prøv en gammeldags kardemommekage som denne. En god svampet bradepandekage, der smager godt året rundt, også til jul.
Det smarte ved at drysse grofthakkede mandler på toppen er, at de rister så lækkert sammen med toppen af kagen.
Ovnristede mandler smager knasende godt. Drys også gerne lidt perlesukker på kagen også. Uhm det bliver en rigtig sprød og lækker kagetop!
Som sagt kan kagen bages i en luksus eller forenklet version og begge varianter, er et hit.
Kardemommesmagen er diskret i smagen. Jeg brugte kun 2 tsk. kardemomme, men du kan sagtens bruge 3, hvis du er til en mere smag.
Kardemomme kagen er mild i smagen og både børn og voksne vil være vilde med den, er jeg sikker på.
Mandeldrysset på toppen kan du sagtens erstatte med en almindelig hvid glasur.Du kan også pynte med lidt små påskeæg, lidt revet chokolade, eller hvad du nu ellers kan finde på?
Kagen vil være rigtig fin som kage til jul. Kardemomme er jo et rigtigt dejligt julekrydderi og chokolade og marcipan er jo juleguf.
Jeg bagte kagen i sommerhuset og gik rundt med små kagefade til alle naboerne. Det vækker altid jubel.
Mine små kage-leverancer spreder nu alligevel lidt liv og hygge i gaden. Dejligt også lige med en lille hyggesludder henover hækken.
Dejligt også – for mig – at have nogen at bage til, når nu mine børn er flyttet hjemmefra.
Mine naboer er altid villige ofre og taknemmelige prøvekaniner for alskens bagværk. I dag fik de så altså prøvesmagt kardemommekagen 🙂
Der var også jubel herhjemme i huset, hvor min mand fik et stykke serveret til eftermiddagskaffen.
Han er normalt ikke den store kagespiser, men denne kage var han ret vil med. Det lovede jeg lige at sige videre og det er hermed gjort 🙂
Måske du skulle prøve den nemme kardemommekage? Vi giver den vores anbefalinger med herfra og mon ikke naboerne på sommerhusvejen melder sig koret også 🙂
Hvis du er vild med kardemomme, så prøv også disse lækre kardemommesnurrer eller disse muffins med vanilje og kardemommme.
Et strejf kardemomme i teboller er jo også altid et hit.
Få flere gode opskrifter på boller og kager med kardemomme her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.









Jeg har nu bagt denne kage flere gange med succes. Fyldet har jeg varieret lidt, og citronen undladt, da jeg ikke har det fast på lager
Sidst blev den bagt med resterne af fyldet til cokkie kagen, da jeg ikke kunne få plads til det.
Den har hver gang fået ros fra gæsterne, og det meste har jeg altid på lageret, så den er nem at bage.
Hvad giver citron saften? Smag eller hæveevne/konsistens?