2015-06-09 19.39.49

Solen skinner, det er sommer og endelig er det blevet terrassetid.

I dag skal du høre om en ret der snildt der kan lave sig selv i ovnen imens du solbader, men den kan også laves hurtigt på grill. Det er en ret hvor forberedelserne er lavet på et kvarter – FEDT!DSC_5628

Dagens ret er super nem:

Vikl kyllingefilet – eller kyllingeschnitzler – med bacon og lad dem stege på toppen af et fad ovnkartofler, gulerødder og peberfrugt. Uhm. Så nemt er det og det smager bare mega-godt 🙂

Retten er et hit hele året rundt og du bestemmer selv om du vil tilberede retten i ovnen eller om du vil grille kyllingen f.eks.? Du bestemmer.

Hvis du forkoger kartoflerne, kan de også snildt ryge på grillen i en foliebakke?DSC_5625

Den hurtige grill/ovnret er:

Kyllingefilet i baconsvøb – med ovnkartofler. Nem mad

Tilbereder du retten på grill, er det kun kyllingebrysterne der skal grilles jo, kartoffelfadet steger bare i ovnen imens.

Retten er både nem at lave og nem at købe ind til:

Kyllingefilet i baconsvøb - med ovnkartofler
Saftige kyllingeschnitzler i baconsvøb serveret med ovnbagt grønt, olieristede kartofler og majs
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Kyllingfilet i baconsvøb:

  • 6-800 gram kyllingebryst/kyllingebrystfilet Jeg brugte 4 kalkunbryster, som jeg halverede, det forkorter tilberedningstiden. Kalkunkød eller svinemørbrad kan også bruges
  • 125 gram bacon i skiver. Mere kan bruges
  • salt og peber

Kartoffelfad

  • 2 poser "små hurtige kartofler" á 800 gram
  • 1 peberfrugt i strimler
  • 5 rødløg i både
  • 1 kilo gulerødder i grove stykker
  • 5-6 spsk olie raps- eller solsikkeolie
  • Salt og peber
  • Tilbehør: Bagte/grillede majskolber, creme fraiche dressing, hvidløgsbrød/flutes med hvidløgssmør

Sådan gør du

  • Vask og rengør kartoflerne. Dup dem tørre
  • Skræl gulerøddder og skær i grove stykker.
  • Skær rødløg i både og peberfrugt i strimler og bland med kartofler/gulerødder.
    Kyllingefilet i baconsvøb - med ovnkartofler
  • Fordel gerne kartofler og grøntsager i to fade.Vend med olie og drys med krydderier.
  • Krydr kyllingebrysterne med salt og peber og omvikl med bacon
    Kyllingefilet i baconsvøb - med ovnkartofler
  • Fordel kyllingebrysterne i stegefadene og anret kartofler og grøntsager rundt om. Kyllingen kan også med fordel grilles på grill 5-8 minutter på hver side (eller til gennemstegt)
  • Steg fadet i 30-35 minutter v. 175 grader varmluft.
  • Fadet er færdigt når både kartofler og kylling er stegt sprødt og gyldent
    Kyllingefilet i baconsvøb - med ovnkartofler
  • Majskolber: Væd majskolberne med vand. Lad den grønne "indpakning" blive på. Bag/steg majskolberne ca. 20 minutter i ovnen.
  • Tykmælksdressing: Rør ylette/tykmælk/creme fraiche med lidt akaciehonning, salt og hvidløgspeber.
  • Hvidløgsbrød: rør smør med hvidløg, salt og frysetørret persille og smør en rest brød. Gratiner i ovnen i ca. 5 minutter v. 175 grader varmluft (sammen med kartoffelfad).

Noter

Du kan grille kyllingen i stedet for. 
Hvis du bruger hele kyllingebryster, skal stegetiden måske forlænges
Kalkunkød eller svinemørbrad kan også bruges
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Mør, saftig og velsmagende kyllingefilet i baconsvøb med ovnkartofler og grøntsager

2015-06-09 19.38.23

Det er altså rigtigt lækkert at man nu igen kan købe nye friske majs. Danske er de jo nok ikke, men pyt. Det var supernemt at tilberede dem med den “grønne indpakning”.

Jeg plejer at omvikle med stanniol i stedet, men den “naturlige indpakning” er da meget nemmere (og vel også sundere?). Du skal huske at væde majskolberne med vand før du lægger dem i ovnen, da de ellers tørsteger.

Majskolber kan tilberedes på flere måder. Kig med her:

Majs på grill eller i ovn - saftige majskolber
Grillet majs med smør og salt - det nemmeste grilltilbehør
Se opskriften her
Marineret kyllingefilet og søde majs på grillen
Majskolber i mikroovn - nem opskrift
Nemme majskolber i mikroovnen
Se opskriften her
Majskolber i mikroovn saftige - nem opskrift

DSC_5631

Servér de bagte majskolber med smør og salt. De er supersøde lige nu, majsene, ihvertfald dem jeg var heldig at få fat i. De kunne fås i Kiwi til under en 5’er stykket. Det er ok.  Mere end ok, når de er så supergode! Tag lige et tjek i din lokale butik, måske majskolber også er sæsonvarer dér lige nu?

2015-06-09 19.40.36Det var også meget heldigt at der var 3 boller til overs fra weekenden. De endte lige som 6 halve hvidløgsbrød som smagte fantastisk til denne ret.

Jeg smurte bare med hvidløgssmør og gratinerede i ovnen. Super nemt. Få opskriften på hvidløgssmør her:

Kryddersmør - hvidløgssmør med krydderurter
En nem hvidløgssmør med krydderurter
Se opskriften her
Kryddersmør med hvidløg - af friske krydderurter

DSC_5635Her kan du se glimt af tilberedningsproccessen fra start til slut.

Sådan laver du kyllingefilet i baconsvøb med ovnkartofler og grøntsager – se billederne her:

Det er virkelig en nem ret, både at lave og købe ind til. Den smager helt fantastisk, hvis du krydrer den godt og olien må du heller ikke spare på. Hvis du griller kyllingen, kan kartoflerne snildt stege færdig i ovnen imens.

DSC_5629

Jeg har angivet stegetiden til 30-45 min. da jeg synes det er meget individuelt hvor meget ovne varmer og det kommer også an på hvor store kyllingestykkerne er. Dette minuttal er anvisende.

Tjek retten undervejs og sker evt. en lille revne i kyllingen, for at se om den er gennemstegt, det er jo altid kylling det er mest kritisk at tilberede, rosa kerne er NO GO, når vi snakker fjerkræ. 
DSC_5627Kyllingen blev saftig og lækker. Rigtig lækker endda. Vi spiste tykmælksdressing til, så jeg tænker derfor også, at retten er rimeligt fedtfattig i sig selv? Skal vi ikke bare sige det? Ok så nævner du jo godt nok lige baconen udenom, men skal vi ikke bare sige at den ikke tæller med i kalorieregnskabet?? 😉

Du kan også lave en lækker creme fraiche-dressing til retten. Få opskriften her:

Creme fraiche dressing - nem og lækker opskrift
En nem og lækker basisopskrift på Creme fraiche dressing
Se opskriften her
Creme fraiche dressing - nem lækker opskrift

DSC_5633Wow hvor var det bare skønt at kunne sidde ude og nyde maden på terrrassen. Ikke en vind rørte sig. Lærken sang på himlen og vi spiste årets første måltid i det fri.  Fantastisk!
2015-06-09 19.37.49

Denne ret kan jeg fint anbefale dig når det skal gå stærkt en hverdags-dag. Det kunne f.eks. være en grillaften, eller en anden aften, hvor du prioriterer kvalitetstid til at sidde på terrassen i stedet for at lave avanceret mad.

Retten bliver altså virkelig lækker og velsmagende, også selvom den er lavet med minimale anstrengelser. Uhm!

Jeg er spændt på at høre fra dig, om du ender med at stege kyllingebrysterne på grillen eller? Tip mig altid gerne om gode grillfiduser og husk også at du på bloggen finder den helt særlige grill-kategori: Grill og grilltilbehør

2015-06-09 19.38.17
Velbekomme med din kylling – med eller uden grill 🙂