Pizza med kebab. Uhm her får du opskriften på hjemmelavet kebab pizza.
Det er mandag. Vi er trætte alle mand, men når nogen har sat sig i hovedet at der skal laves pizzaer på matriklen, ja så bliver der altså lavet pizzaer.
Nogen det er altså…mig. Ingen svinger pisken over mig, heldigvis, altså ikke andre end jeg selv, men det kan nu også være slemt nok! ;-))
Der blev lavet to kæmpe store pizzaer. Den ene med pepperoni, løg, peberfrugt og mozzarella.
Den anden i bedste “stop madspilds-stil”: hjemmelavet kebab af en rest oksested, løg, peberfrugt og ost.
Jeg startede med at lave kebab, for kødet skal nemlig gerne marinere for at trække mest mulig smag.
Det blev denne okstesteg fra forleden jeg brugte. Jeg skar kødet i skiver og lavede en nem marinade. Jeg havde 3-400 gram kød. Mængden af marinade afhænger af hvor stor en rest oksekød du har.
Du kan bruge rester af alle slags oksestege: culottesteg, cuvettesteg, roastbeef?
Det blev nogle virkelig lækre pizzaer. Sprøde og smagfulde. Den ene med kebab og den anden med pepperoni.
Kebabkødet skal marinere så lang tid som muligt. Perfekt at lade den trække i køleskabet, imens du laver pizzadejen.
Det er super nemt at lave hjemmelavet kebab af en rest kød. Kødet er jo færdig tilberedt, så det skal bare marinere i marinaden.
Hjemmelavet kebab kan du bruge som fyld i pitabrød eller hjemmelavede fladbrød.
Opskriften på pizza med kebab og pepperoni pizza får du lige her:
Pizza med kebab – få en god nem opskrift på hjemmelavet kebab pizza hér

Ingredienser
Kebab marinade:
- 5-6 spsk olie raps- eller soslsikkeolie
- 5-6 spsk soya sauce
- salt
- ½-1 tsk cayennepeber
- 1-2 fed friskpressede hvidløgsfed
Pizzadej til 2 store bradepandepizzaer:
- 8 dl. lunkent vand
- 50 gram gær
- ½ tsk sukker
- 3-4 spsk olie.
- ½ tsk. salt.
- 600 gram durummel hvedemel eller manitoba mel kan bruges i stedet
- 360 gram hvedemel
Pizzafyld:
- 500 gram tomatsovs ell. 2 dåser flåede tomater
- salt/peber
- 1-2 spsk oregano
- 1-200 gram ost skiver eller revet
- 2 kugler mozzarella 250 gram
- 3-400 gram oksekød skiver af oksesteg, roastbeef ell. lign.
- 200 gram pepperoni
- 3-4 løg i skiver
- 1 rød peberfrugt i skiver
Sådan gør du
Marineret kebab:
- Bland marinaden.
- Skær kødet ud i tern og vend i marinaden og lad nu kødet marinere i køleskabet, imens pizzadejen bliver klar

Pizzadej:
- Rør gæren ud den lunkne vand. Tilsæt sukker og olie.
- Tilsæt durummel og salt og hvedemel lidt efter lidt, til den kan røres uden at klistre for meget til fad og fingre. Brug gerne røremaskine.

- Lad dejen hæve tildækket 30 minutter i ovnen på 50 grader (eller 1 time på køkkenbordet).

- Sæt to bageplader i ovnen og tænd på 275 grader varmluft. Bagepladerne skal blive rygende varme. De erstatter en pizzasten.
- Rul to pizzaer ud på bagepapir og pensl dem med olie.

- Smør tomatsovsen på. Drys med salt, peber og oregano. Til to pizzaer brugte jeg en karton tomatsovs på 500 gram.

- Put lidt ost på bundene (revet eller ost i skiver)

Pizza med kebab:
- Drys kebabkødet på den ene pizza. Dryp evt. den sidste marinade med på pizzaen

- Skør løg i skiver og fordel nu ca. 2 løg på kebabpizzaen.

- Skær peberfrugten i skiver og fordel halvdelen på kebabpizzaen

- Skær 1 kugle mozzarella i små tern og fordel på kebab pizzaen. Drys med oregano

Pepperonipizza
- Fordel pepperoni skiver på tomatsovsen. Fordel 2 løg i skiver på pizzaen og resten af peberfrugten.

- Skær den sidste kugle mozzarella og fordel på pizzaen. Drys med oregano
- Træk pizzaerne over på en af de varme bageplader, ved at trække i bagepapiret, og bag pizzaerne a. 10-15 minutter ved ovnens højeste temperatur. Gerne 275 grader varmluft.
- Pizzaerne er færdige, når de er gyldne og sprøde.
- Servér pizzaerne rygende varme. Klip eller skær dem ud
Noter
Det er slet ikke så svært at lave hjemmelavet kebab pizza – få en god opskrift på bradepande pizza her
Det er en temmelig genial måde, at få brugt en rest oksesteg på. Den gode marinade giver både smag til kødet og gør det ekstra saftigt.
En smart måde at få brugt en rest oksesteg på. Stop madspild i allerbedste stil.
Jo længere tid kødet marinerer, jo bedre.
Jeg brugte primært durummel til pizzaerne, som er rigtigt godt at bage pizza med.
Du kan sagtens også bruge almindeligt hvedemel, hvis du ikke lige har durummel på lager.

Durummel kan du købe i de fleste supermarkeder, også discount.
Jeg brugte bare lidt ost, som jeg skar i skiver og puttede på pizzaen. Du kan også bruge revet ost. Jeg synes klart der er mest smag i f.eks. Danbo ell. lign. Den revne ost du kan købe i poser smager som regel ikke af så meget.
Kebabben drysses på den ene pizza.
Godt med løg.
og peberfrugt
Der bliver 2 pizzaer af denne portion, så her ser du pepperonipizzaen.
Uhm sprøde, lækre,velsmagende og ……kæmpestore bradepandepizzaer.
Den allerbedste pizza var faktisk kebab-pizzaen. Gorgonzola på toppen havde været perfekt.
Kødet blev mørt og velsmagende. En god måde at få brugt en rest oksekød på. Måske du også har en rest oksested, du ka bruge?
Tænk at man kan spise så lækkert, imens man prøver at få brugt sine rester op i køleskabet. Ikke nogen dårlig tjans! 🙂
God fornøjelse med dine kæmpepizzaer. Jeg glæder mig over at køleskabet nu er fyldt med pizzarester. Skønt med en nem mad til 2 dage.
Få flere opskrifter på lækre pizzaer her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.







