Julebiscotti – i dag får du opskriften på biscotti med mandler, chokolade og julekrydderier.
Åh – jeg er vild med julekrydderier og elsker at bruge dem i småkager.
Krydderier som allehånde og nellike kan man sagtens bruge hele året. Men duftene, når man bager med disse krydderier, giver helt klart julefornemmelser.
Julesmåkage bagningen blev så småt skudt igang med julebiscotti. De kan dog sagtens bages hele året. Krydder biscotti med mandler og chokolade.
Jeg har lavet biscotti i mange varianter før f.eks. med chokolade, marcipan og appelsin , med marcipan og tranebær , eller chokoladebiscotti med tranebær, appelsin og mandler.
Se flere biscotti opskrifter nederst i indlægget her.
Biscotti betyder “dobbelt-bagt” på italiensk. Kagerne er i ovnen to gange, den sidste gang for at tørre, heraf udtrykket “dobbeltbagte”.
De italienske småkager kaldes også Cantuccini. Kagerne er sprøde, lækre og nemme at lave.
Det er oplagte småkager at lave, hvis du gerne vil synde uden at få alt få mange kalorier indenbords.
Her kommer opskriften på de italienske småkager
Julebiscotti – biscotti med mandler, chokolade og julekrydderier – få opskriften her
Ingredienser
- 3 æg
- 150 gram sukker 3 dl
- 60 gram brun farin 2 dl
- 1 spsk vaniljesukker
- 420 gram mel 7 dl
- 1 tsk bagepulver
- 3 tsk. ingefær
- ½ tsk stødte nelliker
- ½ tsk allehånde
- ¼ tsk salt
- 200 gram grofthakkede mandler
- 150 gram grofthakket chokolade
- Evt. et par spsk sirup eller smeltet smør
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker, brun farin og vanljesukker hvidt og skummende
- Bland de tørre ingredienser blandes og vend i æggesnapsen. Vend chokolade og grofthakkede mandler i til sidst. Saml evt dejen med et par spsk sirup eller smeltet smør. Brug gerne røremaskine, da dejen bliver hård og tung at røre
- Tilsæt kun mel nok, til dejen ikke klistrer og kan formes til dejstænger. For meget mel, kan give tørre biscotti.
- Dejen deles i 4 dele og klemmes/ formes til 4 lange pølser (lægges på bagepladens længste led). Pølserne trykkes lidt flade imens du har vand på fingrene.
- Form "pølserne" så godt du kan. De behøver ikke være snor-lige.
- Nu skal stængerne bages 15-20 minutter ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Mærk efter om stængerne føles hårde i kanten. De skal være lidt bløde midt på efter første bagning.
- Lad stængerne køle af et par minutter og skær dem herefter i 1½-2 cm brede skiver. Sørg for at skille kagerne ad, så der kan komme luft imellem og de kan tørre godt.
- Nu skal kagerne i ovnen igen i 10 minutter v. samme temperatur. Føles de stadigvæk for bløde, så giv dem lidt længere tid.
- Er dine biscotti bløde dagen efter, kan du bage dem nogle ekstra minutter.
- Lad kagerne afkøle helt, før de puttes i kagedåse. De kan holde sig rigtigt længe, eller lige til de er spist.
Noter
Biscotti kan holde sig i flere uger, hvis de opbevares i en tætsluttende beholder
Kagerne kan bages uden julekrydderierNemme, sprøde og lækre italienske småkager med mandler, chokolade og krydderier
Bare spring på – det er rigtigt nemt at lave biscotti. Dejpølserne skal bare formes og de behøver ikke være snorlige.
Du behøver ikke engang bruge kagerulle, men du kan fint nøjes med kun at bruge hænder og fingre.
Er dine biscotti for bløde efter afkøling, så bager du dem bare en gang til.
Giv dem 5-10 minutter ekstra. Men det går sjældent galt med biscotti. Det er virkelig en taknemmelig småkage.
Italienske biscotti er fantastiske kager!
De er søde, knasende sprøde og der er ingen fedtstof i dejen! Fedtfattige småkager, der smager rigtigt godt. Smagen går man ikke på kompromis med.
Biscotti er hurtige at lave og kan fint holde sig flere uger i kagedåsen. De er nu spist længe før. 😉
Kagerne kan du også forære væk som gaver i en fin lille kagedåse. Småkagerne er rigtigt gode at dyppe i en god kop kaffe eller te.
Så er der juleduft i huset og biscotti til kaffen. 🙂
Hvis du er vild med italienske småkager, så prøv også disse Amaretti – sprøde italienske mandelkager med mandelmel.
…..og biscottiglasset kan fyldes op igen.
Nu med biscotti med julefornemmelser! Jubii! 🙂
Få flere opskrifter på lækre cantuccini – biscotti her:
1.
2.
3,
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Tak for en rigtig god opskrift og en overordentlig præcis anvisningsbeskrivelse.
Alligevel må jeg komme med en advarsel:
Jeg fulgte opskriften med den variation at jeg erstattede de tre “jule”-krydderier med en teskefuld kardemomme.
Jeg frygter nu at de ikke holder sig i særlig lang tid – de smager simpelthen for godt.
😉
Venlig hilsen
Kresten