One pot pasta med kylling – alt i ét fad – nemt og lækkert

Hvis du følger bloggen trofast, vil du vide, at jeg er ret så vild med “alt-i-et-fad”-retter. Simreretter, hvor alle ingredienserne kan give smag til hinanden og hvor både kød, tilbehør og grønt laves færdig i et. Selv opvasken er nem, med denne ret. Jeg elsker One Pot-opskrifter 🙂

Normalt spiser vi kylling om fredagen – som oftest i grillkyllingversionen. Nogle gange eksperimenterer vi med den og det er jo blevet til en del kyllingeopskrifter efterhånden, når vi spiser kylling en gang om ugen. Kig gerne forbi bloggen, der er en lang stribe kyllingeopskrifter, du kan finde inspiration i.

En ret vi er blevet ret så vilde med, er “One pot chicken” – hvor kylling, pasta og grønt, gratinerer og simrer sammen i en lækker flødesauce. Uhm! Det er en variant af denne opskrift du skal høre om i dag. Istedet for at bruge kyllingeoverlår, har jeg i dag brugt kyllingeschnitzler og det var et stort hit!

Der er brugt MANGE grøntsager til denne ret, men du bestemmer selv mængden og hvilke grøntsager du har lyst til at tilsætte.

Nu tænker du jo nok: “Hvordan undgår man, at kyllingeschnitzlerne tørsteger helt?” Tjo, jeg lagde 1 spsk kryddersmør på hvert stykke kylling. Det var bare en rigtig god ide!

Kyllingen blev mør, saftig og lækker. Brug gerne det tip. Du kan også lægge et stykke ost på hvert stykke kylling eller omsvøbe med bacon. Det er også altid et hit.

Kig f.eks. et af de store hits på bloggen lige her: Hjemmelavede pommes frites med kylling i baconsvøb.
Dagens “One pot pasta med kylling” er klar på 30-45 minutter. Retten simrer sammen, sammen med bouillon og fløde og du skal slet ikke røre, holde øje eller anrette efter tilberedning. Alt passer sig selv og kan serveres i ét og samme fad.  Brug gerne et godt støbejernsfad/aluminumsfad, hvis du har, ellers kan et glasfad/ildfast fad sagtens også bruges.

Erstat gerne kyllingeschnitzler med et helt kalkunbryst/ hele kyllingelår med rygben etc.En rigtig nem og lækker ret, og du får opskriften lige her:

One pot pasta med kylling - alt i ét fad - nemt og lækkert
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
One pot pasta med kylling - alt i ét fad - nemt og lækkert
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4-5 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 liter bouillon
  • 1 pakke fuldkornspasta (ukogt). Gerne skruer
  • 3 rødløg i både
  • 3 alm. løg i både
  • 2 peberfrugter i smalle strimler - brug gerne to forskellige farver, for smukhedens skyld.
  • Salt/hvidløgspeber
  • 1 kg kyllingeschnitzler (1 pr. person). Kalkunlår skåret i 1-1½ cm skiver, kan også sagtens bruges.
  • ½ liter fløde (gerne madlavnings- ell. kaffefløde)
  • Kyllingeschtnitzler+ 1 spsk kryddersmør pr. schnitzel. Kryddersmør kan røres af smør, frisk hvidløg, salt/peber eller salt/peber+ smør og friske kryddeurter?
Sådan gør du:
  1. Kog 1 liter vand i elkogekedlen
  2. Hæld vandet i et støbejernsfad og tilsæt 2 bouillonterninger. Lad dem opbløde og rør godt, til terningerne er opblødt.
  3. Tilsæt pasta (ukogt)
  4. Skræl løg og skær dem i både. Tilsæt.
  5. Skær peberfrugter i smalle både og tilsæt også dem.
  6. Tilsæt fløde, salt og hvidløgspeber og rør godt rundt. Skyl flødekartonen med lidt mælk og tilsæt også det.
  7. Krydr kyllingeschnitzlerne godt og læg dem på toppen af fadet. Læg 1 spsk kryddersmør på hver schnitzel
  8. Steg fadet 30-45 minutter v. 175-200 grader varmluft, til fadet er gratineret og kyllingen er gyldenstegt på toppen. Steg ikke for længe, så bliver kyllingen for tør. Tag evt. kyllingen ud og lad den hvile i stanniol, til pastaen er færdiggratineret.
  9. Servér evt. med flute med kryddersmør til
  10. Servér mens fadet er rygende varmt.

Det var en rigtig lækker ret. One Pot Pasta-succes. Igen 🙂

Servér gerne lækkert flutes med lækkert kryddersmør til, gerne den kryddersmør du har brugt på toppen af kyllingen. SÅ lækkert! Jeg er totalt fan af flødegratineret pasta, er du mon også det? Er dette din “debut”, så spring du bare på. Retten er et totalt hit 🙂

Du skal ikke tro, at pastaen bliver komplet udkogt, for det gør den slet ikke. Faktisk bliver alt færdigt i et. Det kan være lidt svært at lure hvornår kyllingen er færdig? Jeg gik efter ren farve-bedømmelse. Stegt/gratineret look? Færdigstegt kylling! Brug gerne et stegetermometer, hvis du er i tvivl? 30-40 min. skal retten gerne have og helst ikke længere tid.Fadet steges nederst i ovnen og det er faktisk én af de nemmeste retter i verden. Den kræver jo faktisk også ganske få ingredienser?

Retten er en oplagt “Jeg er lige flyttet hjemmefra”-ret, da den kræver få armbevægelser og er nem og billig at købe ind til. 🙂

Har du en rest til overs, kan den også fint gratineres igen dagen efter.

En nem ret at servere til hverdag – og til gæster i weekenden. Måske kan du servere et lækkert hvidløgsbrød til? Det ville vel nok være et scoop. Rigtig god fornøjelse med “One Pot Pastaen”.

Jeg ved jo at mange af jer, som jeg selv, også storelsker “alt-i-et-fad”-retterne? Jeg er SÅ spændt på, om du også vil synes om denne ret? Her i huset var der sand jubel ved serveringen. Fredagskyllingen blev godkendt, også selvom det sprøde skind blev ofret.

Min familie er da vist endt ud som nogle rigtige vovepelse med mottoten “Hvo intet vover, intet vinder”? De sprang ud i One Pot Pasta-eventyret med begge ben, og ingen har foreløbigt fortrudt. Gå os gerne i bedene. Tippet er  nu hermed givet videre til dig.

Rigtig god pinse til dig fortsat 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar