Æble cookies – her får du en god nem opskrift på lækre, sprøde cookies med æble.
Uhm, duften af nybagte cookies er bare den bedste duft! Glæd dig til at bage – og smage – disse lækre æblecookies. Duften der breder sig i huset er skøn! Hjemmebag ER bare bedst.
Din familie vil juble, hvis du bager en portion af disse kager. 🙂

Kan man bage småkager med æbler?
Vi har så mange æbler i haven og jeg er vild med småkager!
Straks fik jeg jo lyst til at prøve at eksperimentere. Når nu man kan bage cookies med rabarber, kirsebær og brombær, så kan man vel også bage cookies med æbler?
Projektet lykkedes og det blev nogle virkelig lækre cookies.

De søde æbletern giver kagerne den dejligste friske smag. En ny slags cookie, med syrlig/sød æblesmag.
Sirup, havregryn og de knasende mandler giver kagerne en dejlig karamelagtig crunchy konsistens.
Skønne kager! Hvo intet vover, intet vinder. Skønt når eksperimenter i køkkenet lykkes så godt. Jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig. 🙂
Nederst i denne opskrift får du flere opskrifter på nemme lækre kager med æbler.
Æble cookies – nem opskrift

Ingredienser
Æbleblanding:
- 125 gram æble et lille/mellemstort æble. Kan erstattes med anden frugt/andre bær
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 tsk majsstivelse kan erstattes med kartoffelmel
Cookie dej:
- 125 gram smør
- 150 gram sukker brun farin kan også bruges
- 4 spsk sirup lys eller mørk, kan erstattes med honning
- 150 gram havregryn
- 125 gram hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk natron kan erstattes med bagepulver
- 1 nip salt
- 50-60 gram grofthakkede mandler kan udelades eller erstattes med andre nødder
- Evt. 50-100 g hvid chokolade grofthakket
Sådan gør du
- Skyl æblet og skær det i tern. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle æblet. Dup æblestykkerne tørre og vend dem med sukker, vaniljesukker og majsstivelse. Lad blandingen trække, mens du laver dejen.

- Smelt smørret i en gryde. Tilsæt sukker, sirup, havregryn, mel, bagepulver, natron, salt, grofthakkede mandler og evt. chokolade. Rør dejen godt sammen i gryden.

- Vend æblestykkerne i dejen og rør forsigtigt, til dejen er blandet godt sammen.

- Beklæd to bageplader med bagepapir. Sæt dejen på pladen med god afstand. Brug to teskeer. Der kan være ca. 20-25 cookies pr. plade.

- Bag cookiesene ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i 10-12 minutter eller til de er sprøde og gyldenbrune. Jo længere bagetid, jo sprødere cookies. Bagetiden afhænger af størrelsen og om du foretrækker bløde eller sprøde cookies.

- Lad kagerne køle helt af, før du putter dem i kagedåse. Er de for bløde efter afkøling, så bag dem nogle minutter ekstra. Du kan også lade dem tørre i ovnen natten over.

Noter
Lækre sprøde cookies med æbler, mandler og havregryn – haps de er gode!
Perfekte små efterårskager, som selvfølgelig sagtens kan bages året rundt.
Disse cookies vil være et hit hos både børn og voksne.
En cookie passer perfekt i en barnehånd og de vil være populære småkager, at dele ud i børnehaven eller skolen.
Kagerne er meget nemme at bage, for alle ingredienser skal bare smeltes sammen i en gryde.
Dejen skal herefter bare lægges på bagepladen med 2 skeer og herefter bages i ovnen.

Faktisk så er det jo næsten små müsli cookies vi har bagt her? En grov cookie, der er fyldt med gode mættende ingredienser.
Du kan snildt snuppe en æble cookie som mellemmåltid eller give den med i madpakken. I stedet for at købe en energibar i dyre domme, så snup en æble cookie i stedet.
Hjemmelavet, helt fri for tilsætningsstoffer og klart billigere at lave også.

Æblestykkerne vil afgive en del fugt til kagerne:
Når man bager småkager med æbler, så vil æblestykkerne afgive fugt til kagerne.
De skal derfor have en god afbagning, for at blive helt sprøde. Hvis du foretrækker at dine cookies er bløde i midten, så bag dem bare lidt kortere tid.
Jeg lod mine kager “tørre” i ovnen natten over og det blev til nogle rigtigt lækre knasende sprøde cookies. 
Tips og variationer til opskriften på de sprøde æble cookies:
- Kan laves med andre frugter eller andre bær.
- Tilsæt evt. kardemomme, kanel, ingefær eller andre varme krydderier til kagerne.
- Tilsæt gerne rosiner og/eller grofthakket chokolade til dine cookies: mørk eller lys eller hvid chokolade.
- Mandlerne kan udelades eller erstattes med nødder som f.eks. hasselnødder, valnødder eller pekannødder.
- Hvis du vil have en dybere mere karamelagtig smag, så brug brun farin i stedet for sukker.

En nem opskrift på chewy cookies med æbletern – perfekte til eftermiddagskaffen, til kagebord eller som en sød snack i madpakken.
Det er altid hyggeligt med hjemmebag og kagerne vil være hyggelige at bage sammen med dine børn eller børnebørn.
Spring du bare på! Måske du også har mange æbler i haven?
Prøv også disse sprøde æblemuffins med crumble eller disse små æbletærter med butterdej.

Få flere opskrifter på kager og desserter med æbler her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.








Lækker