Nemme æblemuffins med olie i dejen og med gode krydderier: kardemomme og kanel.

Her ser du dagens æblehøst. Søde æbler rasler ned fra himlen og jeg står glad og griber. Tit kravler jeg også rundt på græsplænen og samler op. 
Det bliver ca. til en ny æblekage hver weekend – utallige æblecrumbler eller æblemarmelade, æblesmør und so weiter.
I dag har jeg eksperimenteret med æblemuffins med kanel og kardemomme. Fedtfattige og lidt sundere, kun med ganske lidt olie.
Uhm de er gode og faktisk rimeligt “sunde”. Jeg har kun brugt ½ dl olie i dejen og fik 10 store æblemuffins.
Jeg har også kun brugt 85 gram sukker, og det er heller ikke meget, til 10 store kager.
I dag har jeg brugt friske æbler til muffins’ene, men du vil også kunne bruge æblemos, hvis du foretrækker det.
Det smager nemlig rigtigt godt i æblekager. Prøv f.eks. også denne opskrift på krydderkage med æblemos.

Hvorfor bruge olie i muffins’ene?
Olie er lidt sundere fedtstof, da det består af flerumættede fedtsyrer. Olie er også en del billigere at købe end smør. Jeg bruger bare smagsneutral olie som f.eks. raps- eller solsikkeolie.
Jeg har lavet flere lækre kager med kun olie i dejen. Prøv f.eks. denne lækre squashkage eller denne gulerodskage med krydderier.
Kager bliver lidt mere “svampede” med olie i dejen synes jeg, da smør stivner efter afkøling. Man går selvfølgelig glip af den gode smørsmag, men æblemuffins’ene kan selvfølgelig sagtens laves med smør også.

Nemme sundere æblemuffins med olie i dejen og de gode “julekrydderier” kanel og kardekomme.
En lidt sundere kage, du kan nyde som kage eller et lidt sundt mellemmåtid? En lille æblemuffin i madpakken vil også være et hit.
Det er denne kardemommemuffins opskrift jeg har eksperimenteret med.

Det er en perfekt muffins grunddej. I dag ertattede jeg det meste af kardemommen med kanel og æblestykker. Fin muffins-opskrift. Succes for 2. gang. 🙂
Opskriften på æblemuffins’ene er rigtig nem og du får den lige her:
Nemme æblemuffins med olie, kardemomme og kanel – opskrift

Ingredienser
- 1 æg
- 85 gram sukker 1 dl
- 1 tsk vaniljesukker
- ½ dl. olie raps- eller solsikkeolie - kan erstattes med 50 gram smeltet smør
- 1¼ dl. mælk eller surmælksprodukt som f.eks. kærnemælk, yoghurt, tykmælk ell. lign.
- 180 gram hvedemel 3 dl
- 1½ tsk bagepulver
- 3 tsk kanel
- 1 tsk kardemomme kan udelades
- 2-3 små æbler ca. 200 gram (uden kernehus) - skåret i små tern. Er skrællen fin, så lad den gerne blive på
Drys:
- 1 spsk kanel
- perlesukker eller alm. sukker
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Tilsæt olie og mælk.

- Bland kardemomme, kanel og bagepulver med melet og vend forsigtigt melblandingen i, med en dejskraber. Rør til klumperne er opløst. Skræl æblerne og dup dem tørre. Skær æblerne i små stykker og vend dem i dejen.

- Fordel 2 spsk dej pr. muffinform afhængigt af størrelse. Jeg brugte muffinforme af papir. Jeg fik 10 store mufins af denne portion. Drys med kanel og perlesukker. ene

- Bag kagerne i ovnen i ca. 15 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gennembagte. Bagetiden afhænger af kagernes størrelse.

- Muffins'ene kan nydes både lune og afkølede. De er nemmest at få ud af formen, når de lige er afkølet lidt.

Noter
Kan laves med anden frugt: banan, pærer eller blommer måske?
Muffinsene kan bages som en hel kage - bagetiden skal ca. fordobles.
Disse muffins med æble er rigtigt nemme og hurtige at lave.
40 muffins med kun 1 dl olie – lidt sundere muffins
Muffinsene er hurtige at lave, det der tager tiden, er at skrælle æblerne. Hvis skrællen er fin, så lad den endelig gerne blive på.
Har dine æbler pletter eller stødmærker, så skær dem bare af. Det er især nødvendigt hvis man bruger nedfaldsfrugt.

Jeg har skrevet at der ca. skal bruges 2-3 æbler skåret i små tern, men det er +/. Det kommer meget an på hvor store dine æbler er.
Sådan laver du æblemuffins – se billederne her:
Totalt lækre små æblekager – lige til at hapse.
Æblemuffins’ene kan også bages som en hel æblekage, så skal bagetiden bare fordobles.
Du kan også bage dobbelt portion og lave både æblemuffins og en æblekage?

Du kan sagtens variere fyldet i disse muffins. Hvis du bruger pærer, så prøv at bruge ingefær som krydderi, i stedet for kanel. Uhm så lækre kager.
Rigtig god fornøjelse med dine muffins. Jeg håber også de vil blive et hit hjemme hos dig.
Prøv også disse saftige æblemuffins med kanel eller disse med crumble topping.
Du kan også tilsætte lidt marcipan til kagerne?
Kan du nøjes med en lille portion, så kan de bages i airfryer.
Få flere gode nemme opskrifter på æblemuffins her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.












Uhh, alle de dejlige kager!
Jeg må eksperimentere med at bruge Stevia til at søde med, da vi har en diabetiker i huset, men ellers er det jo lige ud af opskriften, så jeg glæder mig til at smage:-)