Softice med jordbær. Uhm her får du opskriften på en nem jordbærsoftice, du kan lave med købt vaniljeis, fløde og jordbær.
Win win! Man kan lave den lækreste hjemmelavede softice super nemt, af den vaniljeis du kan købe i butikkerne.
Hvis du så også lige har en smule jordbærsovs, eller jordbærpuré, så kan du lave den dejligste jordbær softice. En nem biillig dessert, som du får opskriften på her.
Denne sommer har jeg eksperimenteret med de hurtige “is-løsninger”.

Rørt vaniljeis med fløde giver den lækreste softice, der er smager så godt og som er meget billigere at lave, end den softice man kan købe.
Den eneste kunst er, at man skal være lynhurtig, for softicen smelter hurtigt, især hvis der er sommervarmt.
Du kan putte softicen i en sprøjtepose med sprøjtetylle og så fryse den 15-30 minutter, så kan du sprøjte softicen ud i isvafler, helt som de gør i isbutikken. 
Min jordbær softice nåede at smelte lidt på terrassen, før jeg nåede at tage billeder af den, men opskriften skal du da ikke snydes for. Det er nemlig bare den lækreste is! Helt fri for tilsætningsstoffer.
Den må du prøve. Din familie vil juble, hvis du tryller en portion. Populær bliver du – og isen – helt sikkert.
Hjemmelavet softice skal laves og spises lynhurtigt, men den smager så godt, at du kan være sikker på, at den også bliver lynhurtigt spist.
Jordbærsofticen vil du nemt kunne trylle om til en lækker jordbær milkshake også. Bare tilsæt 3-4 dl mælk med når du pisker fløden og jordbærsovsen i.
Få tips til flere lækre opskrifter med is og milkshake nederst i dette indlæg.
Dagens opskrift er rigtig nem og du får den lige her:
Softice med jordbær – opskrift på jordbærsoftice

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- ½ liter vaniljeis / flødeis al slags is kan bruges, også jordbæris, lakridsis, pistacieis, nougatis
- ½ dl piskefløde
- 10 spsk jordbærsovs jordbærpuré kan også bruges. Få opskrift i noter. Kan erstattes med anden frugt/bærpuré af f.eks. hindbær, rabarber,
- Pynt: evt. friske jordbær
Sådan gør du
- Skær isen ud i mindre stykker og fordel den i en høj skål. Jeg brugte den skål der fulgte med stavblenderen. Hæld fløden ved
- Tilsæt jordbærsovs/jordbærpuré og blend isen, til fløden er pisket ind i isen. Du kan også bruge din elpisker
- Fordel straks softicen i glas. Hvis du gerne vil sprøjte softicen ud i vafler, så fordel softicen i en sprøjtepose med stjernetylle og lad den fryse i ca. 15-20 minutter, så kan softicen sprøjtes ud.

Noter
Vaniljeis kan erstattes med jordbæris eller anden favorit is.
Kan også laves med jordbærpure Jordbærsovs kan erstattes med f.eks. rabarberkompot eller jordbærkompot. Kan laves med frosne bær/frugter Nedfrys softicen 20-30 minutter og sprøjt den herfter ud med sprøjtetylle.Hvis du tilsætter 3-4 dl mælk også, kan du nemt lave jordbærsofticen om til en lækker jordbær milkshake.
Hjemmelavet jordbærsoftice smager bare så lækkert! En skøn sommerdessert i glas
Wow hvor smagte den softice med jordbær bare godt!
Selvom softicen nåede at smelte lidt hurtigt, så smagte den virkelig godt, næsten af milkshake.
Som skrevet ovenfor, så kan du også super nemt trylle jordbær softicen om til en lækker jordbær milkshake, bare ved at tilsætte lidt mælk.
På bloggen finder du en anden god opskrift på jordbærmilkshake, dog uden is. Klik her for at se opskriften.
I denne jordbær softice kan jordbærsovs sagtens erstattes med f.eks. rabarberkompot? Du kan også bruge jordbærkompot eller hindbærcoulis, lavet af frosne bær?


Du kan også lave softicen uden jordbær og bruge chokoladesovs. krokant, eller karamelsovs, i stedet, evt. lækker topping?
1.

2.

3.


Kun din is-fantasi sætter grænser for din hjemmelavede softice. Den må du prøve. 🙂
Få flere lækre opskrifter på is, drinks og kølige desserter ved at klikke her eller se et lille udvalg nedenfor:
Se flere opskrifter på hjemmelavet is og milkshake her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.









