Sommersød jordbær/ rabarbermarmelade – sukkerreduceret

  • Sommersød jordbær/ rabarbermarmelade

I weekenden røvede jeg et rabarberbed hjemme hos min far og mor. Jeg røvede også en “knold” med hjem, som jeg straks har plantet, i håb om at den snart vil skyde nogle lange rabarberstængler. Jeg er bagud med rabarberkagerne! 🙂

2015-06-21 14.30.51

Mit “tyvetogt” blev til 2½ kilo rabarber, som straks blev forvandlet til både crumble og syltetøj.

Det er nemt at lave syltetøj – ja det kan jeg jo sagtens sige – men det passer altså! Hvis du aldrig har prøvet at lave syltetøj, så prøv det og du vil foretrække det hjemmelavede resten af livet tænker jeg. Et glas købemarmelade smager kun som en sølle efterligning og du bliver krævende og kritisk efter at have prøvesmagt din første hjemmelavede portion.

Du kan fint nøjes med en mindre portion, hvis du har problemer med at nå at få spist glassene. Forær også gerne ét væk, i værtindegave, det vil vække JUBEL! 🙂

Sommersød jordbær/ rabarbermarmelade

Du kan lave marmeladen af rabarber alene, men de sødmefulde jordbær gør noget rigtigt godt for marmeladen. Kombinationen af jordbær og rabarber er fænomenal!

Her kommer opskriften og den er nem.

Sommersød jordbær/ rabarbermarmelade - sukkerreduceret
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Sommersød jordbær / rabarbermarmelade
Forfatter:
: Syltetøj, kompot og marmelader
: Mad til de travle
Portioner: 6 glas
Det skal du bruge:
  • 1,5 kilo rensede rabarber skåret i små stykker
  • ½ kilo rensede jordbær
  • ½ kilo sukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 brev blå Melatin
  • Lidt Atamon
Sådan gør du:
  1. Kog vand og skyl låg og marmeladeglas med kogende vand iblandet lidt Atamon
  2. Rens bær og rabarber. Skær rabarberstænglerne i små stykker.
  3. Flæk vaniljestangen og skrab marven ud. Bland med sukker.
  4. Læg al frugten i en gryde sammen med vanilje-sukker og kog 10-15 minutter.
  5. Jeg koger min marmelade den dobbelte tid, da jeg foretrækker en marmelade hvor frugten/bær er kogt helt fin (nogen ville sige udkogt). Du bestemmer. Stop kogningen når du synes bærrene har den rigtige konsistens.
  6. Tilsæt sukker og bring i kog.
  7. Bland Melatin med lidt sukker og bring i kog i 1 minut.
  8. Tilsæt Atamon (følg anvisningerne bag på Atamonflasken)
  9. Hæld straks marmeladen på de Atamonskyllede glas og skru låget på
  10. Stil marmeladen til afkøling

2015-06-21 14.51.39

Syltetøj smager klart bedst hjemmelavet og det kræver faktisk ikke det store.  Jeg har, til denne nemme omgang sommersøde marmelade, brugt blå Melatin og lidt Atamon – og det var faktisk det. Slet intet syltesukker eller andet hurlumhej 🙂

DSC_5994

Med den blå Melatin kan du spare sukker når du laver marmelade. Du kan nøjes med halvdelen. Der findes også grøn Melatin, hvor der slet ikke skal tilsættes sukker, se f.eks. en opskrift her på sukkerfrit rabarbersyltetøj her
Sommersød jordbær/ rabarbermarmelade

Det er rigtigt nemt at lave marmelade på denne måde og kogeetiden kommer sig ikke så nøje. Dog tror jegmåske, at jeg lader min marmelade koge lidt for længe? Det kan vel gå ud over både smag og vitaminer tænker jeg?

Jeg har set i flere opskrifter, at kogetiden kan være helt nede på 4 minuttter, og det forstår jeg slet ikke, synes jo overhovedet ikke bær/ og – stængler når at blive “møre” på den tid?

2015-06-22 09.28.23

Som beskrevet, så styrer du lidt selv hvornår du stopper kogetiden. Vil du helst have hele jordbær, ja så skal du ikke koge til de “splatter ud”. Jeg foretrækker nærmest puré, som du kan se her. Gør du mon også det?

Det er nemt at lave marmelade. Det kan ikke gå galt. Det eneste du skal være helt skarp med, er at Melatinen max. må koge med 1 minut. Det er også vigtigt at skylle glas OG låg med Atamon, da marmeladen ellers kan risikere at mugne og det er brandærgerligt!

Marmeladen smager fantastisk på en nybagt bolle, til pandekager med is, på en ostemad, i en roulade eller i en bedstefars skæg kage?

Rigtig god fornøjelse med din marmelade. Skønt det snart er bærplukkesæson ikke? Pluk selv-jordbær er det bedste! Håber snart mine rabarberplanter yngler så meget, at der bliver “pluk selv” i haven snart 🙂
Sommersød jordbær/ rabarbermarmeladeHåber du har haft den skønneste mandag? Det har jeg! 🙂

 

Mere inspiration

Læg en kommentar