Kartofler med løg og peberfrugt. Uhm her får du opskriften på et lækkert kartoffelfad. Kartofler i ovn er bare så nemme at lave.
Sprødstegte ovnkartofler med bagte rødløg og bagte peberfrugter. Det smager bare så godt og er nemt som tilbehør, til rigtigt mange retter.
Vi spiste de lækre kartofler til det gode farsbrød med bacon.
Det var helt perfekte kartofler til den ret, men prøv dem også til f.eks. frikadeller, kylling, kalkunbryst eller en god oksesteg måske?
Jeg har brugt rødløg og peberfrugt, fordi netop de grøntsager smager SÅ godt når de bages med olie i ovnen.
Du kan sagtens også bruge andre grøntsager til kartoffelfadet.
Opskriften på de gode kartofler i ovn med løg og peberfrugt får du lige her og den er rigtig nem:
Kartofler med løg og peberfrugt i ovn – få en god nem opskrift her

Ingredienser
- 1½ kg kartofler
- 3 rødløg i både
- 1 peberfrugt i strimler gerne rød eller gul
- ½ dl olie
- Salt/hvidløgspeber
- Evt. 1 tsk tørret timian
Sådan gør du
- Vask kartoflerne. Hvis skrællen er fin, behøver du ikke skrælle den. Skær kartoflerne i både. Fordel dem i et stegefad gerne af aluminium eller støbejern, så kartoflerne bliver sprøde under bunden også
- Skær rødløg i både og peberfrugt i strimler
- Vend kartofler, rødløg og peberfrugt med olie og rigeligt salt/peber. Tilsæt evt. tørret timian
- Steg kartoffelfadet ca. 50 min v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) Rør godt rundt i kartoflerne flere gange undervejs. Ovnkartoflerne er færdige, når de er gyldne og sprøde og rødløg/peberfrugt lækre bagte/grillede.
Noter
Du kan bruge andre grøntsager til kartoffelfadet
Servér gerne aioli eller en god creme fraiche til kartoflerne Skal du kun bruge en lille portion, så kan den fint laves i airfryerDet er nemt at lave kartofler i ovn med rødløg og peberfrugt – lækkert tilbehør:
Brug gerne rød eller gul peberfrugt til ovnkartoflerne. De grønne er lidt for bitre, synes jeg, men du bestemmer.
Glæd dig til at smage de gode kartofler i ovn – de bagte løg og de “grillede” peberfrugter er et kapitel for sig. Helt klart prikken over i’et. Uhm.
Server gerne en god creme fraiche dressing til kartoflerne:

Aioli er også et hit til kartoflerne:
Vi spiste de lækre kartofler til farsbrødet med bacon og cheddar ost – måske du også skulle prøve denne lækre kombi?

God fornøjelse med kartoflerne til dig. Jeg håber de bliver et hit omkring dit middagsbord 🙂
Få flere nemme lækre opskrifter på kartofler ved at klikke her eller se med nedenfor:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Jeg kom til at skrive på den forkert opskrift så jeg hopper hen på den rigtige nu ?