Æblekage uden æg. Her får du opskriften på en nem og fedtfattig æbletærte, der er bagt uden æg og fedtstof.
Jeps. Det KAN faktisk lade sig gøre at bage en virkelig lækker æblekage uden smør og uden æg. 
Faktisk er det den populære tykmælkskage – eller kanelkagen jeg har videreudviklet på.
Sikke en god idé! Tykmælkskagen kan nemlig sagtens laves i en æblekagevariant også.
Jeg prøvede simpelthen bare at lave en æblekage version med kanel og æbler og kagen var en stor succes. En meget nem kage at bage, for dejen er rørt sammen på få minutter.
Æblekagen er også billig at lave, fordi den ikke indeholder æg. Måske du har glemt at købe æg eller gerne vil servere kage for én der ikke kan tåle æg?
Tykmælkskage opskriften har jeg eksperimenteret med flere gange. Du får f.eks. en god appelsinkage version her med appelsinyoghurt og en chokoladekage version her.
Tippet er nu hermed videre til dig. Måske du også lige har en rest tykmælk, yoghurt eller andet surmælksprodukt i overskud?
Yoghurt/tykmælk i kager gør både kagerne saftigere, mere svampede og så gør det at man kan spare på fedtstoffet. Smart!
Tit hvar vi yoghurt til overs og det kan man også sagtens bruge i tykmælkskager. Yoghurt er nemlig også rigtigt godt at bage med. Vanilje yoghurt eller jordbæryoghurt måske?
Nederst i dette indlæg, kan du også se flere opskrifter på lækre tykmælkskager.

Allerførst dagens nemme opskrift. Den er nem og lækker, så spring du bare på:
Æblekage uden æg – få opskriften på en nem fedtfattig æbletærte med yoghurt

Ingredienser
Kagedej:
- 6 dl yoghurt eller tykmælk Jeg brugte cheasy vanilje yoghurt. Andet surmælksprodukt kan bruges
- 190 gram sukker
- 300 gram hvedemel
- 3 tsk. natron
- 4 tsk kanel
- 1-2 tsk vaniljesukker
Fyld og kanelsukkerdrys
- 6-8 æbler skåret i både, evt. skrællede.
- kanelsukker af 1 spsk kanel og 2-3 spsk sukker
- Tilbehør: Evt. vaniljecreme eller flødeskum
- rasp
Sådan gør du
- Skræl æblerne og læg dem i vand, til de skal bruges. Hvis skrællen er fin, kan du lade den blive på

- Hæld yoghurten i en skål og tilsæt sukker. Bland natron og kanel i hvedemelet og sigt det i yoghurtblandingen.

- Vend dejen med en dejskraber til den er klumpefri. En meget nem dej at røre sammen. Du behøver ikke en elpisker

- Smør et ildfast fad/bradepande og drys det evt. med rasp, så slipper kagen bedre. Mit fad målte 23x33 cm i diameter, men andre fade kan bruges. Dup æblebådene tørre og stik dem ned i dejen.

- Drys kanelsukker på toppen. Drys evt. mandelflager på toppen. Kanel æblekagen er nu klar til en tur i ovnen.

- Bag kagen nederst i ovnen ca. 35-45 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen på den form du bruger. Kagen er færdig når den er gennembagt. Tjek den nogle gange undervejs.

- Nyd kagen lun eller afkølet. Servér gerne vaniljecreme, creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til

Noter
Æblekagen er fryseegnet.
Kan laves med pærer eller anden frugt også.Du kan bage æblekagen som æblemuffins i stedet. Halvér i så fald tilberedningstiden.

En nem og lækker fedtfattig æbletærte uden æg – prøv at lave tykmælkskagen med æble og kanel

Sikke en æblekage succes! En nem kage til mange helt uden smør.
Man kan nemlig sagtens lave fedtfattige æblekager eller muffins. Prøv f.eks. også denne “Den Gode Æblekage“. Få tips til flere sundere æblekager nederst i dette indlæg.
Når du bager kagen uden fedstof, så kan du opleve at kager har sværere ved at slippe formen. Smør den derfor godt og drys den gerne med rasp, så slipper kagen bedre. Du kan også drysse rasp på toppen af kagen. Det vil give kagen en ekstra “crunchy” top.
Du kan bage muffins af kagedejen, med ca. den halve bagetid, men her skal du også pensle/smøre formene godt, så kagerne kan slippe. Tjek denne opskrift på æblemuffins uden æg.
Det er en super nem kage at bage. Nemt, når der ikke skal æg i. Dejen er rørt sammen på få minutter.

Brug gerne nedfaldsæbler, til denne kage. Hvis skrællen er fin, kan du sagtens lade den blive på. Mine æbler havde en del pletter, så jeg skrællede dem til dagens kage. 
Kagen kan laves med pærer også eller anden frugt. Prøv også denne tykmælkskage med rabarber.

Tænk sig. En kæmpe æble kage bagt helt uden æg og fedtstof. Det er jo næsten magi!
Kagen kan spises lun som den er eller serveres som dessert med en kugle is/ lidt flødeskum eller creme fraiche til.

Ideen til æblekagen udsprang da jeg var i fuld gang med at skrælle et tons æbler fra dagens æblehøst.
Det FØLTES som et ton, men var nok kun 3 kilo eller deromkring. Det føles bare som MANGE når æblerne skal skrælles.
Men hvor kan man frembringe mange lækre ting af æbler. Få tips til flere opskrifter med æbler ved at klikke her.

I dag blev det både til æblekage og en portion æblesmør/æblemarmelade.


Få flere gode opskrifter på tykmælkskager her:
1.

2.

3.

4.

5.

Få flere gode nemme opskrifter på sundere æblekager og æblemuffins her:













